Kultur- og menighedshuset i Krystalgade er en dejlig ramme om alle slags arrangementer, fra bryllups fester og bat/bar mitzvah fester til læsekreds, forenings- eller virksomhedsarrangementer.
Festsal
Vores store festsal kan enten fungere som ét samlet lokale, og egner sig lige godt til filmforevisninger, foredrag og forestillinger som fest, middag og dans. Salen rummer i sin helhed plads til 160 spisende gæster, eller 200 til foredrag, men kan også deles op i to helt separate lokaler. Festsal del A rummer plads til ca. 80 spisende gæster eller 120 til foredrag. Festsal del B rummer plads til 50 spisende gæster eller 80 til foredrag. Begge dele har fuldt AV udstyr med projektor, lydanlæg og teleslynge.
Cafe
Cafeen ligger lige op ad festsalen, med udgang til vores egen gård. Der er plads til 24 siddende gæster eller max. 40 stående til reception.
Det er i øjeblikket ikke muligt at leje caféen.
Bibliotek
Biblioteket kan også lejes til foredrag, studiekreds og andre arrangementer evt. suppleret med en let servering (sandwich, kage eller lignende) Der er plads til 30 siddende gæster. Til foredrag kan lokalet rumme 50 personer.
Kantinen
Kantinen er et stort, lyst mødelokale hvor der forefindes et lille tekøkken med vask. Lokalet egner sig til møder med og uden spisning, og 20 personer kan sidde ved borde. Rummer ikke indbyggede AV faciliteter.
Se muligheder for catering og forplejning i menuen til højre, samt regler og priser for udlejning.