Pesach

Pesach

Pesach starter altid ved fuldmåne i den hebraiske måned nissan og varer ligesom Sukkot i otte dage. De første to aftener samles familie og venner for at mindes, hvordan jøderne anført af Moses drog ud af oldtidens Ægypten. Fortællingen om, hvordan de forlod deres liv som slaver for at blive et folk med egen grundlov – Torah – og eget land, kan man læse i 2. Mosebog.

Det er denne historie, man genfortæller for især børnenes skyld til Pesach.

Måltidet med den store fortælling kaldes seder, ”ordningen”. Rabbinerne skabte i antikken en hel lille bog med tekster og sange til denne aften, haggada, som mange læser højt i fællesskab. Med til en seder hører et fad med rituelle retter: en lammeknogle, som skal minde om pesach-offeret i templet; grønne urter til minde om foråret; saltvand som forestiller tårer; bitre urter til minde om slaveriet; og en blanding af frugt og nødder og vin, som ligner ler eller mørtel, til minde om slavearbejdet. Og endelig: det usyrede brød, matza. Da jøderne i hast forlod Ægypten, nåede de nemlig ikke at lade brødet hæve, står der i Torah. Alle disse ting spises i løbet af fortællingen.

Der findes en lang række traditioner til seder-aftenen; læs om dem i haggada, som også fås med dansk oversættelse og se vedhæftede fil.

Igennem alle otte dage i Pesach må man traditionelt ikke spise mad som er ”syret”, altså lavet med gær og mel. Den forbudte mad kaldes hametz. Man fjerner ikke bare alt brød, men alle former for korn fra sit køkken. Mange har særlige sæt af køkkenting til Pesach, som hvert år bliver taget frem, mens de daglige ting stilles væk.

Der er nok ingen anden jødisk fest, der kræver så mange forberedelser som Pesach! Nogle familier begynder allerede måneden før det store arbejde med at gøre hjemmet rent for alt ”syret”. Siden skal køkkenet indrettes til pesach-brug, der skal købes særlige varer ind – og til sidst skal der laves særlig pesach-mad. Fordi man ikke bruger nogen former for korn, har man opfundet kager lavet med blandt andet nødder. I stedet for brød spiser man traditionelt hele ugen matza. Man kan købe matza og en række andre pesach-madvarer hos Kosher Delikatesse på Lyngbyvej i København.

Ashkenaziske jøder spiser traditionelt ikke ris eller nogen former for tørrede bønner eller ærter til Pesach. Det gør orientalske og sefardiske jøder derimod.

Pesach betyder ”at gå forbi”; i Toraen kan man læse om, hvordan den sidste af de ti plager, som skulle tvinge ægypterne til at lade jøderne gå, var at alle førstefødte sønner skulle dø, både blandt dyr og mennesker. Jøderne mærkede deres dørstolper med blodet fra et særligt offerlam – og dødsenglen ”gik forbi” og dræbte ikke deres sønner.

Ifølge halakha, jødisk religiøs lov, må man de første og de sidste to dage ikke udføre nogen form for arbejde, ligesom på shabbat. Man må dog gerne lave mad efter visse særlige regler.

Yderliger information om tradition til seder aften findes her.