Aktionsgruppen for Jøderne i St. Petersborg

Aktionsgruppen for Jøderne i St. Petersborg

Udover arbejdet med at hjælpe jøderne udrejse fra Sovjetunionen til Israel, støttede  gruppen også de, der ikke fik lov at rejse ud, Refuseniks, og som desuden blev forfulgt i Sovjetunionen.

Aktionsgruppen samarbejder i dag med den jødiske organisation Hesed Avraham i Skt. Petersborg, en underafdeling af JOINT, der er en international hjælpeorganisation.

Aktionsgruppen bidrager til driften af et dagcenter, hvor en stor del af personalet er frivillige medarbejdere. Samtidig med at de jødiske traditioner holdes i hævd, formår man i dagcentret at skabe et varmt miljø for de pensionister, som selv kan komme derhen. Her kan man få lægehjælp, fodpleje, komme til frisør og låne alle hjælpemidler.

Aktionsgruppen får kontinuerligt henvendelser fra Hesed Avraham om enkelte eller særligt udsatte familier, der lever under svære forhold, hvor hjælpen er nødvendig. Hjælpen består foruden af bidrag til mad og husleje, bl.a. til hjemmehjælp og sygepleje samt hjælp til forbedring af boligen.

Aktionsgruppen overfører jævnligt penge til Hesed Avrahams arbejde, penge som vi indsamler ved opfordring i Jødisk Orientering gennem artikler og Indstik, samt ved udsendelse af vort sommerbrev. Indtægten fra Aktionsgruppens årlige Loppemarked bidrager også med et godt beløb.

Vi er 6 medlemmer i gruppen, der alle arbejder på helt frivillig basis.

Vil du vide mere om vort arbejde, kontakt:
Aktionsgruppen for Jøderne i Skt. Petersborg
Adresse: v/ Goldschmidt, Platanvej 2,4., 1810 Frederiksberg C
tlf.: 33 79 25 38
e-mail:magda.gitte@youmail.dk

UDEN DIN HJÆLP KAN VI INGENTING GØRE, MED DIN HJÆLP KAN VI GØRE MEGET!

Giv et bidrag til vores konto i Dansk Bank: 1551-4276779 eller girokort +014276779

Hvis du ønsker flere girokort, vær venlig at kontakte os. Telefon 33 79 25 38 eller pr e. mail: magda.gitte@youmail.dk. 
Hjælp os med at hjælpe!

Aktionsgruppen takker for alle bidrag til vort arbejde for ældre og syge samt dårligt stillede børnefamilier i Skt. Petersborg.

Rejsebrev  2014

Et gensyn med Skt. Petersborg i forårssolen var en dejlig oplevelse. Byen er blevet frisket op, og selv de tidligere triste gårde mellem husene er ryddet op. Græs, buske og træer lyser i alle forårets farver. Desværre så Aktionsgruppen under vort besøg  hos Hesed Avraham (Hesed) også den mørke side i nedslidte lejligheder.

STÆRKE RUSSISKE KVINDER

Ved vores familiebesøg har vi bemærket, hvor mange enlige mødre, der er blandt de unge kvinder i Skt. Petersborg. På Hesed forklarede de,  at russiske mænd ikke var opdraget til at være fædre. For at hjælpe på det har man efter svensk forbillede oprettet fædregrupper, hvor de vordende fædre bliver undervist i at være deres ansvar bevidst.

Hjerteligt gensyn med Julia Rybaltovsky, enlig mor til tre. Vi besøgte hende, da hendes tvillinger var babyer. Dengang boede hun med sin kræftsyge mor, der i mellemtiden er død. Ved vores hjælp har hun fået vaskemaskine og nyt køleskab. Tvillingerne Dennis og Masha er nu 8 år. De viste os, at de lærte engelsk og havde fået computer. Julias ældste barn er en ung mand på 26. Han er retarderet og vil helst passe sig selv. Han hjælper lidt til i den børnehave, hvor Julia har en halvdagsstilling.

Natalja Gudsovsky er en af disse unge enlige mødre. Hun mødte os på Hesed med lille Jefim og en buket nelliker for at takke Aktionsgruppen for at have hjulpet hende, da hun var i akut nød. Hendes mand var skredet efter fødslen. Natalja stod uden arbejde og uden penge til husleje og mad, og ved vores hjælp kom hun videre. Hun arbejder i dag som børnepsykolog.

Fru Gordin har fire børn i alderen 6-14 år, Pavel, Ilya, Danya og Vladik. Hendes mand er psykisk syg, og hun passer ham. De bor tæt på hovedgaden Nevsky i en gammel nedslidt lejlighed. Parketgulvet er ødelagt, tapetet hænger i laser, der er huller i væggene, og de polstrede  møbler er også hullede. Der er ingen skabe. Kasser bruges til opbevaring. Alligevel bliver vi modtaget med smil. Fru Gordin kender sine rettigheder og sørger for, at de ældste går i engelsk skole. Pavel og Ilya har ambitioner og vil være læge eller tandlæge. Mormor har sendt den ældste til hebraisk-undervisning. Børnene er ofte syge.
Vi må hjælpe familien. Måske med ophold på landet i ferien.

Hjælp os med at hjælpe disse stærke kvinder og deres børn.

Vi skulle op ad et par trapper for at besøge frk Literat på 85. Hun er tidligere gymnasielærer. Frk Literat brækkede bækkenet for 8 år siden og har haft problemer med hjertet. Hun kan ikke komme på gaden. Ved Aktionsgruppens hjælp har hun fået installeret  hjælpemidler i badeværelset. Lejligheden er ryddelig med mange dukker medbragt fra udlandet af hendes gamle elever. Frk Literat låner lydbøger på biblioteket og elsker Jack London, Agatha Christie og Conan Doyle. Hun er helt alene men siger: ”Man bliver stærk, når man er alene”. Vi håber for frk Literat, at det nye plejehjem åbner om to år som planlagt, for hun er som hundrede andre på venteliste til en plads.

Lejligheden er ryddelig med mange dukker medbragt fra udlandet af hendes gamle elever. Frk Literat låner lydbøger på biblioteket og elsker Jack London, Agatha Christie og Conan Doyle. Hun er helt alene men siger: ”Man bliver stærk, når man er alene”. Vi håber for frk Literat, at det nye plejehjem åbner om to år som planlagt, for hun er som hundrede andre på venteliste til en plads.

Fru Raskin holder også modet oppe. Hun er 76 og har arbejdet som ingeniør. Hendes mand er 82 og arbejdede 40 år som tandlæge. Nu er han sengeliggende efter et hoftebrud, og fru Raskin hjælper sin mand. Sygesengen har Hesed skaffet familien. (På Magdas foto ses det fine, broderede sengetøj, som svigermor i sin tid lavede til de unge).  Desuden sørger Hesed for genoptræning. Operation er der ikke tale om. Vi fik opfattelsen af, at man i Rusland ikke opererer hofter hos folk over 70. Fru Raskin holder også modet oppe. Hun er 76 og har arbejdet som ingeniør. Hendes mand er 82 og arbejdede 40 år som tandlæge. Nu er han sengeliggende efter et hoftebrud, og fru Raskin hjælper sin mand. Sygesengen har Hesed skaffet familien. (På Magdas foto ses det fine, broderede sengetøj, som svigermor i sin tid lavede til de unge).  Desuden sørger Hesed for genoptræning. Operation er der ikke tale om. Vi fik opfattelsen af, at man i Rusland ikke opererer hofter hos folk over 70.

Havde familien Gordin haft 5 børn, havde de været berettiget til en  lejlighed i et nybyggeri i udkanten af Sankt Petersborg. Disse lejligheder er øremærket børnerige familier samt veteraner. Vi kører så ud for at besøge familien Grodinsky, der netop har 5 børn. Udefra ser alt fint ud: legeplads til børnene, åbne arealer, birketræer, men… den to år gamle lejlighed kan ikke varmes rigtigt op. Væggene driver af fugt, og tapetet løsner sig, så måske er det trods alt bedre at bo som familien Gordin i centrum af Skt Petersborg. Alligevel er børnene glade og livlige, og fru Gordin klager ikke. Hesed hjælper familien med medicin og mad.