[vc_row][vc_column][vc_images_carousel images=”6608,6534,6555,6580,6554,6578,6575,6582,6606,6585,6586,6588,6592,6616,6612,6610,6596″ img_size=”full” speed=”4000″ autoplay=”yes” css_animation=”fadeIn”][vc_column_text]Den 8. jødiske kulturfestival var et overflødighedshorn af kunst og kultur, debat og dans.

Af redaktør Tine Bach

Man skulle næsten tro, at den jødiske kulturfestival har en særlig forbindelse til vejrguderne, for i syv år har solen braget ned, når Det Jødiske Samfund har slået dørene op til en festival fyldt med foredrag og debat, film og teater, dans og musik og guidede ture på de jødiske begravelsespladser og i det jødiske København.

I år var ingen undtagelse. Solen skinnede og varmegraderne sneg sig op på 28, da folk fra nær og fjern troppede op til åbningen af årets Jødiske Kulturfestival, der i år fandt sted i Rådhushallen på Københavns Rådhus. Til trods for det gode vejr og det sene tidspunkt en fredag eftermiddag, valgte op mod 400 mennesker at deltage i åbningen.

Forhenværende Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen bød velkommen på Københavns Rådhus’ vegne og var glad for, at de for første gang kunne huse åbningen af en jødisk festival.

Formand for Det Jødiske Samfund Dan Rosenberg Asmussen kunne fortælle, at han var blevet spurgt om, hvorfor vi ikke havde lavet et løb. Det er jo så populært i disse år med et løb, når man vil markere noget, men han mente dog, at vi havde gode alternativer, så som guidede ture gennem ’det jødiske København’ og omvisninger på vores begravelsespladser, hvis man skulle have brug for ar bevæge sig. Festivalleder Jacob Zylber fortalte i sin tale om forberedelserne til sådan en festival og det store arbejde alle de frivillige hvert år bidrager med – uden dem, ingen festival.

Kunstudstilling på kulturfestivalen
Som noget helt særligt i år havde festivalen i tæt samarbejde med kunstnerne Mogens Kischinovsky og Joseph Salamon fået stablet en kunstudstilling på benene med danske kunstnere med jødisk baggrund og Samuel Rachlin spandt en ende over det problematiske i begrebet ’jødisk kunst’. Det mest sikre man kunne sige om kunstudstillingen var, at værkerne var lavet af kunstnere med en jødisk tilknytning i bred forstand. Her kunne publikum således se en bred vifte af værker inden for maleri, keramik, skulptur, foto og grafik – en udstilling, der kunne ses under hele festivalen i Rådhushallens åbningstid.

75-året for redningen af de danske jøder
En anden stor begivenhed, som var repræsenteret på festivalen var 75-året for redningen af de danske jøder, der i europæisk sammenhæng er en helt enestående historie. En koncert i Den Sorte Diamant komponeret af Benjamin Koppel over hans egen families flugthistorie var højdepunktet for denne markering.

Derudover markeredes ligeledes 75-året opstanden i ghettoen i Warszawa og 70-året for oprettelsen af Staten Israel, hvor mellemøstkorrespondent Steffen Jensen kom med sit perspektiv på Israels 70 år som stat for en totalt proppet sal.

Af andre spændende foredrag kan nævnes Samuel Rachlins foredrag om populisme på baggrund af hans bog ’Folket og magten’ og den morsomme dialog mellem de to hurtigt-snakkende medie mennesker Thomas Blachman og Martin Krasnik.

Hvad enten man havde kendskab til jødisk kultur eller ej, var der masser af gode grunde til at lægge vejen forbi Jødisk Kulturfestival. For kendere var der ny kunst og nye debatter, der kunne friste og for folk udefra var der mulighed for at stifte bekendtskab med en minoritet, man for de flestes vedkommende kun kender fra medierne, men sjældent møder i virkeligheden.
I alt havde omkring 4000 mennesker taget imod denne opfordring uanset om det var som publikum til en film, tilhører til et foredrag eller med hænderne nede i dejen for at lære at bage challah. Festivalen bød med andre ord på et overflødighedshorn af arrangementer og blev igen i år en stor succes.[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]