Udgivelse af AKVAH rapport

Udgivelse af AKVAH rapport

Siden 2012 har Det Jødiske Samfund registreret antisemitiske hændelser og udgiver årligt en rapport om registrerede hændelser. Rapporten over hændelser i 2016 er netop blevet udgivet og kan downloades på Det Jødiske Samfunds hjemmeside via det følgende link: https://mosaiske.dk/akvah-3/.
Rapporten viser et fald i antisemitisme hændelser (fra 26 til 22) fra 2015 til 2016.

AKVAH har i 2016 registreret 22 antisemitiske hændelser i Danmark fordelt på følgende kategorier: Forsøg på drab, trusler, antisemitiske ytringer, hærværk og anden chikane. Hændelserne fordeler sig på ét tilfælde af forsøg på drab, to tilfælde af trusler, 17 tilfælde af antisemitiske ytringer, et tilfælde af hærværk og et tilfælde af anden chikane. Ud af de 22 registrerede antisemitiske hændelser er der tre hændelser, hvor det er vurderet, at de alene kan betegnes som potentielt antisemitiske.

Denne rapport beskriver og analyserer antallet af registrerede antisemitiske hændelser i Danmark i 2016. Rapporten er udarbejdet på grundlag af anmeldelser til AKVAH, der udgør en del af Det Jødiske Samfunds sikkerhedsorganisation. De registrerede antisemitiske hændelser samt de analyser, som præsenteres I rapporten, giver således et indblik i forekomsten af antisemitisme i Danmark i 2016. Rapporten giver ikke et udtømmende billede af antisemitismen i Danmark.