1. Hvad er antisemitisme?
2. Har antisemitisme noget med ‘semitter’ at gøre?
3. Findes der antisemitisme i Danmark?
4. Kommer antisemitisme kun fra bestemte samfundsgrupper?
5. Hvordan ser antisemitisme ud i dag?
6. Er AKVAH’s rapporter en opgørelse over alle antisemitiske hændelser i Danmark?
7. Mener AKVAH, at kritik af Israel er antisemitisme?
8. Er der så ikke noget, der har med Israel at gøre, som kan være antisemitisk?
9. Hvorfor er det antisemitisk at holde jøder kollektivt ansvarlige for Israels handlinger?
10. Kan I komme med eksempler på, at jøder holdes kollektivt ansvarlige for Israels handlinger?
11. Er antisemitisme en særlig form for racisme?
12. Er antisemitisme så vigtigere at bekæmpe end andre former for racisme, had og diskrimination?

1. Hvad er antisemitisme?

Antisemitisme er betegnelsen for en form for racisme, der rettes mod jøder. Begrebet dækker over forskellige former for had, fordomme, diskrimination og fjendtlighed mod jøder. I et forsøg på at indkredse, hvad antisemitisme dækker over, har International Holocaust Remembrance Alliance udarbejdet en arbejdsdefinition, der lyder således: “Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund.” Det er den definition, som AKVAH’s arbejde med antisemitisme tager udgangspunkt i. Der er tale om en arbejdsdefinition, som ikke er juridisk bindende, dvs. den danner ikke præcedens for lovgivning.

2. Har antisemitisme noget med ‘semitter’ at gøre?

Nej. Det er en udbredt misforståelse, at antisemitisme refererer til had mod ‘semitter’. I sprogvidenskaben refereres der til semitiske sprog – herunder arabisk, hebraisk, maltesisk og aramæisk – og til folkeslag, der taler semitiske sprog. Der er dog ingen videnskabelig evidens for eksistensen af et ‘semitisk’ folk. Den opfattelse har rod i pseudovidenskabelig raceteori. Betegnelsen antisemitisme optrådte for første gang i 1879 i et essay af den tyske journalist Wilhelm Marr og refererede specifikt til had mod jøder. Hos Marr blev antisemitisme-begrebet anvendt for at udbrede den specifikt racistiske forestilling om jøder som tilhørende en separat ‘semitisk’ race. Antisemitisme bruges i dag udelukkende til at betegne den form for racisme og had, der rettes mod jøder som religiøs eller etnisk gruppe.

3. Findes der antisemitisme i Danmark?

Ja, og ifølge AKVAH’s rapporter er den steget i den seneste tid.

4. Kommer antisemitisme kun fra bestemte samfundsgrupper?

Antisemitisme er ikke forbeholdt nogle bestemte mennesker eller grupper. Antisemitisme kan komme til udtryk på tværs af politiske overbevisninger, etnisk oprindelse, klasseskel, nationalitet og religiøse tilhørsforhold. De mest ekstreme og voldsomme eksempler på antisemitisme i Danmark i nyere tid er dog kommet fra miljøer på den yderste højrefløj eller med afsæt i radikal islamisme. Eksempler på dette var et koordineret hærværk på en jødisk begravelsesplads i Jylland i 2019 udført af den nynazistiske gruppe Den Nordiske Modstandsbevægelse, og mordet på den jødiske vagt Dan Uzan i 2015, begået af en terrorist, der tog inspiration fra jihadistisk propagandamateriale og bekendte sig til Islamisk Stat.

5. Hvordan ser antisemitisme ud i dag?

Antisemitisme bliver oftest forbundet med nazisternes jødehad i 1930’erne og 1940’ernes Europa, hvor Holocaust repræsenterer det mest ekstreme og uhyggelige eksempel på antisemitisme i nyere tid. I dag kommer antisemitisme i Danmark sjældent til udtryk i form af marcherende nazister i brune uniformer. I AKVAH’s rapporter kan man finde eksempler på antisemitisme både i det offentlige byrum og i internettets mørkeste afkroge. Antisemitisme forekommer i den brede offentlige internetdebat om Covid-19, krigen i Ukraine eller Israel-Palæstina-konflikten, som graffiti på gadeplan, og i helt almindelige hverdagssituationer – hadtale mod jødiske børn i skolegården, en nedladende joke om Holocaust på arbejdspladsen, en negativ fordom om jøders grådighed på værtshuset, en generaliserende bemærkning om jøder til et socialt arrangement. Antisemitisme er, når en jødisk kvinde får hagekors og dødstrusler malet på sin hoveddør, når der hænges plakater rundt i København, der beskriver jøder som “en af de mest beskidte folk,” eller når en Facebook-bruger kommenterer: “Hvad kan I udover at være grådige???” på et opslag fra Det Jødiske Samfund.

6. Er AKVAH’s rapporter en opgørelse over alle antisemitiske hændelser i Danmark?

Nej, der er et udbredt mørketal på området. I en undersøgelse foretaget af European Union Agency for Fundamental Rights (FRA) om diskrimination og hadforbrydelser mod jøder i 13 EU-lande fra 2024 fremgår det, at kun 29% af jøder i Danmark, der havde været udsat for antisemitisme enten online eller offline i løbet af de forudgående fem år, anmeldte det til relevante myndigheder eller instanser. For tilfælde af antisemitisme på onlineplatforme alene var anmeldelsestallet blot 14%. AKVAH’s rapporter er desuden udelukkende baseret på aktivt indberettede episoder, dvs. tilfælde af antisemitisme, som dem der indberetter, selv har oplevet, været vidner til eller indberetter på vegne af pårørende. AKVAH inddrager heller ikke generelle antisemitiske ytringer på internettet i hændelsestallet, dvs. antisemitiske ytringer, som ikke har været henvendt direkte til en konkret modtager.

7. Mener AKVAH, at kritik af Israel er antisemitisme?

Nej, kritik af staten Israel er ikke antisemitisk i sig selv. Israel kan kritiseres ligesom alle andre lande.

8. Er der så ikke noget, der har med Israel at gøre, som kan være antisemitisk?

Jo, og det er der også eksempler på i AKVAH’s seneste rapport. Antisemitisme med forbindelse til Israel kan fx forekomme, hvis fremstillinger af Israel eller israelere indeholder klassiske antisemitiske troper. Det kan være ved at reproducere fordomme eller negative og generaliserende forestillinger om jøder, formidle klassiske konspirationsteorier, fx om jøders magt og indflydelse, eller udbrede usande påstande og faktuelt forkerte oplysninger om Holocaust som historisk begivenhed eller, i nogle tilfælde, ved at trivialisere eller forvrænge etablerede fakta om Holocaust i forbindelse med debatter om Israel og Palæstina. I AKVAH’s rapport er der også eksempler på, at udsagn, der synes at være motiveret af en antipati mod staten Israel, rettes mod jødiske enkeltpersoner eller institutioner, der dermed holdes kollektivt ansvarlige for Israels handlinger. AKVAH anser det – afhængig af konteksten – for en form for antisemitisme, når jøder i Danmark på forskellig vis stilles til ansvar for Israels handlinger, fordi de er jøder.

9. Hvorfor er det antisemitisk at holde jøder kollektivt ansvarlige for Israels handlinger?

At lave en automatisk forbindelse mellem jøder verden over og staten Israels handlinger understøtter en racistisk struktur, hvor jøder opfattes som et ensartet kollektiv, der bærer på et fælles ansvar for gerninger udført af andre jøder eller af Israel. At gøre jøder i Danmark ansvarlige for staten Israels handlinger eller politik alene fordi de er jøder, kan således udgøre antisemitisme.

10. Kan I komme med eksempler på, at jøder holdes kollektivt ansvarlige for Israels handlinger?

I AKVAH’s rapport fra 2023 er der bl.a. eksempler fra skoler i Danmark, hvor jødiske børn og unge på forskellig vis gøres ansvarlige for Israels handlinger pga. deres jødiske baggrund. I en hændelse blev der råbt ”Jødesvin” og ”Fucking terrorist” efter en jødisk pige på hendes skole, og i en lignende hændelse blev ”Free, Free Palestine” råbt efter børn med jødisk baggrund, både i skolegården, på gangen eller i idrætshallen, indtil børnene forlod områderne. Mens et udsagn som “jødesvin” er antisemitisk sprogbrug, uanset om modtageren er jødisk eller ej, er episoden, hvor udtrykket “Free, Free Palestine” råbes mod jødiske børn, et eksempel på, at et budskab, hvis indhold ikke nødvendigvis er antisemitisk i sig selv, kan blive antisemitisk, afhængig af konteksten og modtageren af det pågældende budskab. AKVAH betragter det ikke som antisemitisk i sig selv at udtrykke ønske om et frit Palæstina, hverken til en demonstration på gaden i Esbjerg eller i en story på sociale medier. Men hvis et udsagn som “Free Palestine” rettes specifikt og umotiveret imod individer med jødisk baggrund i Danmark, fordi de har jødisk baggrund, bliver det – afhængig af konteksten – en antisemitisk handling, der udpeger den enkelte jøde som et legitimt mål for politiske budskaber med afsæt i deres tilknytning til jødedommen.

11. Er antisemitisme en særlig form for racisme?

Både ja og nej. Antisemitisme er en form for racisme, og hvad der gælder som udslag af racisme i almindelighed, gælder også specifikt for antisemitisme. Men hver form for racisme har sine særpræg, stereotypier og forestillinger om givne befolkningsgruppers iboende karakteristika, som ikke er identiske eller ens på tværs af former for had. Hver enkelt form for had og diskrimination, hvad enten det er islamofobi, anti-sort racisme eller diskrimination mod folk med f.eks. grønlandske rødder, har sin egen særegne historie, interne logik og specifikke udtryksformer, der bygger på bestemte forestillinger om de grupper, det omhandler. Antisemitisme kredser ofte om klassiske fordomme om jøder som særligt grådige eller griske, eller karikerede fremstillinger af jøders udseende, fx stereotypen om, at jøder har store næser. Antisemitisme producerer således bestemte idéer om jøder, der ikke kan generaliseres til enhver anden form for racisme.

12. Er antisemitisme så vigtigere at bekæmpe end andre former for racisme, had og diskrimination?

Nej, antisemitisme er hverken mere eller mindre vigtig at kæmpe imod end andre former for racisme, had eller diskrimination. Det Jødiske Samfund støtter op om bekæmpelsen af racisme, had og diskrimination i alle dens former, og mens AKVAH beskæftiger sig specifikt med antisemitisme, har Det Jødiske Samfund som organisation deltaget i kampen og udsendt erklæringer om det.  Eksempler: Tørklædeforbud, koranafbrændinger og brobygning.