Svenske Louisa Lyne besøger kulturfestivalen med Leonard Cohens sange på jiddisch og med Cohens digte tilsat ny musik.

Af Michael Rachlin

“Oplev jiddisch-dronningen synge Cohen,” står der i festivalprogrammet, og Louisa Lyne har i sandhed skabt en markant og enestående karriere på at synge jiddische sange ved jødiske festivaler, fester og andre store kulturbegivenheder over hele verden.
Selv siger hun, at hun nok havde grinet godt og grundigt, hvis nogen havde forudset, at det jødisk-østeuropæiske sprog ville blive hendes skæbne, da hun voksede op i Härnösand næsten fem kilometers kørsel nord for Stockholm. Det lå bestemt ikke i kortene. Men for næsten 25 år siden overværede hun ved en tilfældighed en klezmer-koncert i Göteborg. Hun blev bevæget af både musikken og sproget, som var “rørende, smukt og melankolsk”.
Hun gik på biblioteket og lånte alt, hvad hun kunne få fat i af klezmer-CD’er, og da hun en dag fik mulighed for at springe til som sanger i et klezmerband, greb hun chancen og sang på jiddisch uden i øvrigt at forstå mange af ordene.
Siden har hun studeret jiddisch i både London og New York, og med tiden fik hun sit eget Yiddishe Kapelye, der i sandhed er kommet i en royal klasse, hvilket kulturfestivalens gæster med selvsyn kunne konstatere, da de optrådte i synagogen i 2021.

Nye sange – og gemte perler
Nu er hun tilbage med et projekt, som på overraskende måder graver dybt i Leonard Cohens musikalske og lyriske univers. Der er både tale om kendte Leonard Cohen-sange, der er oversat til jiddisch, og nogle af Cohens digte, som musikeren Anders Thorén har skrevet nye melodier til. Alle Cohens tekster er oversat til jiddisch af en af Sveriges store jiddischister, Salomon Schulman, der døde sidste år.
“Salomon Schulman har hjulpet mig meget gennem årene og oversat mange ting for mig. Da vi arbejdede på det her, var han syg, og det blev hans sidste projekt. Men det var vigtigt for ham, at det blev færdigt,” siger Louisa Lyne, der fik øjnene op for Cohen sent.
“Jeg er ikke opvokset med at lytte til Cohen. Men da jeg hørte netop Salomon Schulmans oversættelse af Dance me to the end of love, blev det startskuddet til en proces, hvor vi endte med at sætte musik til Cohen-digte og oversætte eksisterende Cohen-sange til jiddisch,” fortæller Louisa Lyne.
I repertoiret har hun valgt at gå uden om nogle af de største Cohen-klassikere – som fx Hallelujah fra 1984. Men der er blevet plads til Famous Blue Raincoat fra Cohens mest dystre album, Songs of Love and Hate fra 1971.
Det er ikke et af Cohens mest melodiske numre, men der er en pointe i det.
“Han viser, at musik altid er en fortælling. Uanset om du fortæller med instrumenterne, toner eller med ord. Han er så forankret i historien og fortællingen, at han ikke er så optaget af, at det skal være verdens bedste melodi. Han var bestemt ikke “musiker-musiker”, men han har en inderlighed, der går hånd i hånd med musikken,” siger Louisa Lyne, der tilføjer, at netop det narrative fokus passer godt med hendes udvikling som musiker.
Hun håber, at hun på et tidspunkt vil kunne udgive Cohen-sangene på et album, hvilket desværre ikke har været ligetil.
“Vi forsøger at få rettighederne til at indspille dem. Det er en jungle, og vi har haft en ansøgning liggende i over to år hos Leonard Cohens dødsbo. Vi tror ikke, at de har noget imod det. Men der er vist en større tvist i gang om rettighederne. Vi håber og tror, at det kan lade sig gøre,” slutter hun.

Koncerten med Louisa Lyne & di Yiddishe Kapelye finder sted onsdag d. 4. juni kl. 20.00. Det er et af de arrangementer, hvor der er billetsalg, og som kan blive udsolgt.

Denne artikels skribent taler sammen med forfatteren Neal Ashley Conrad over emnet: “Leonard Cohen – jødisk kunstner eller kunstnerisk jøde”. Det er ligeledes onsdag den 4. juni i Salen kl. 12.