Chanukah begynder om aftenen søndag den 14. december og slutter mandag den 22. december.
Chanukah, den jødiske lysfest, markerer genindvielsen af Templet i Jerusalem efter makkabæernes sejr over den græske besættelsesmagt for mere end 2.000 år siden.
Ifølge traditionen fandt man kun en enkelt krukke tempelolie – nok til én dag – men ilden brændte mirakuløst i otte dage. Derfor tænder man hvert år lys i chanukiahen og mindes både miraklet og kampen for religiøs frihed.
Der er lystænding i Synagogen søndag den 14., fredag den 19 og søndag den 21. december.