11Det var i Ahasverus’ dage, den Ahasverus, der herskede fra Hodu og til Kush, et hundrede og syvogtyve provinser, 2 i de dage, da kong Ahasverus sad på sit kongeriges trone, som var i borgen Shushan. 3 I det tredje år af hans regering holdt han et gæstebud for alle sine fyrster og sine tjenere, Persiens og Madajs hær, de adelige og provinsernes fyrster, som var hos ham, 4 hvor han fremviste sit glorværdige kongeriges rigdom og sin storheds pomp og pragt i mange dage, hundrede og firs dage. 5 Og da disse dage var til ende, holdt kongen et gæstebud for hele folket, der fandtes i borgen Shushan, fra høj til lav, et syv dages gæstebud, i forgården til haven ved kongens palads. 6 Fint hvidt linned, bomuld og himmelblåt var hængt op med linnedsnore og karmoisin på sølvstænger og marmorsøjler; der stod divaner af guld og sølv på gulvet af bahat og shesh og dar og socheret.¹ 7 Der blev skænket i guldbægre og forskellige bægre, og der var megen kongelig vin efter kongens gavmildhed. 8 Der blev drukket efter loven, ingen blev nødet, for sådan havde kongen befalet alle sine hushovmestre, at enhver skulle gøre, som han ønskede. 9.                          Også Vashti, dronningen, holdt et gæstebud for kvinder i det kongelige palads, som kong Ahasverus havde. 10 På den syvende dag, da kongen var vel til mode af vin, sagde han til Mehuman, Biztah, Charvonah, Bigta og Avagta, Zeter og Charkas, de syv eunukker, der gjorde tjeneste for kong Ahasverus, 11 om at bringe Vashti, dronningen, for kongen med kongerigets krone for at vise folkene og fyrsterne hendes skønhed, for hun var smuk af udseende. 12 Dronning Vashti nægtede at komme på kongens ord, som eunukkerne overbragte, og kongen blev meget vred, og hans harme brændte i ham.                  13 Kongen sagde til de vise, der kendte til tiderne, for sådan blev kongens sager bragt for alle, der kendte til lov og ret, 14 og de nærmeste til ham var Karshena, Shetar, Admata, Tarshish, Meres, Mars’na, Memuchan, syv fyrster af Persien og Madaj, som så kongens ansigt, som sad først i kongeriget: 15 ’Ifølge loven, hvad er der at gøre med dronning Vashti, fordi hun ikke fulgte kong Ahasverus’ budskab ved eunukkerne?’               16 Memuchan sagde foran kongen og fyrsterne: ’Det er ikke kun over for kongen, at dronning Vashti har begået en misgerning, men over for alle fyrsterne og over for alle folkene, som er i alle kong Ahasverus’ provinser, 17 for rygtet om dronningen når ud til alle kvinder, så de ringeagter deres ægtemænd i deres øjne, når de siger: Kong Ahasverus sagde, at man skulle bringe dronning Vashti for hans ansigt, og hun kom ikke. 18 Og endnu i dag vil Persiens og Madajs fyrstinder, som har hørt rygtet om dronningen, sige det samme til alle kongens fyrster, og der vil være rigeligt af ringeagt og vrede. 19 Hvis kongen finder det godt, skal der udgå et kongeligt budskab fra ham, og det skal skrives i Persiens og Madajs love, så det ikke går tabt, at Vashti ikke skal komme for kongen Ahasverus’ ansigt, og kongen vil give hendes dronningeværdighed til hendes næste, som er bedre end hun. 20 Når kongens forordning, som han udsteder i hele sit kongerige – for det er stort – høres, skal alle kvinder vise deres ægtemænd respekt, fra høj til lav’. 21 Det syntes godt i kongens og fyrsternes øjne, og kongen gjorde, som Memuchan havde sagt. 22 Han sendte skrivelser til alle kongens provinser, til provins efter provins i deres skrift og til folk efter folk på deres sprog, at enhver mand skulle være hersker i sit hus og tale sit lands sprog. 2              1 Efter disse begivenheder, da kong Ahasverus’ vrede var dæmpet, huskede han Vashti og hvad hun havde gjort, og hvad der var dekreteret mod hende. 2 Kongens tjenestedrenge, som tjente ham, sagde: Man skal søge unge jomfruer med et godt udseende til kongen. 3 Og kongen skal udpege embedsmænd i alle sit kongeriges provinser og samle alle unge jomfruer med et godt udseende i borgen Shushan, i kvindernes hus under Hege, kongens eunuks, hånd, han, kvindernes vogter, og lade ham give dem deres skønhedskur. 4 Og den unge kvinde, der er god i kongens øjne, skal herske i stedet for Vashti,’ og det syntes godt i kongens øjne, og sådan gjorde han.                5 Der var en jødisk mand i borgen Shushan, og hans navn var Mordechaj ben Jair ben-Shim’i ben-Kish, en mand af Benjamin, 6 som var landflygtig fra Jerusalem sammen de landflygtige, der blev landflygtige sammen med Jechonijah, Jehudahs konge, som Nevuchadnezar, Babels konge, gjorde landflygtig. 7 Han var plejefar for Hadassah, det er Ester, datter af hans onkel, for hun havde ingen far og mor, og den unge pige var smuk af skikkelse og havde et godt udseende, og ved hendes fars og mors død tog Mordechaj hende til sig som en datter. 8 Da kongens ord og lov blev hørt, og mange unge piger blev samlet i borgen Shushan under Hegaj, blev Ester taget til kongens hus under Hegaj, kvindernes vogter. 9 Den unge pige var god i hans øjne og fandt velvilje hos ham, og han fremskyndede hendes skønhedspleje og hendes måltider og med at give hende de syv udsete piger fra kongens hus, og han favoriserede hende og hendes piger med det bedste i kvindernes hus. 10 Ester fortalte ikke om sit folk og om sin fødsel, for Mordechaj havde påbudt hende ikke at fortælle det. 11 Og hver eneste dag gik Mordechaj rundt ved forgården til kvindernes hus for at vide, hvordan Ester havde det, og hvad der blev gjort med hende. 12 Og når turen kom til pige efter pige til at komme til kong Ahasverus, efter at der var gjort med hende efter forskriften for kvinder i tolv måneder, for sådan var skønhedsplejens dage, seks måneder med myrra-olie og seks måneder med parfumer og med kvinders skønhedspleje. 13 På den måde kom en ung pige til kongen, og alt, hvad hun sagde, gav man hende med fra kvindernes hus til kongens hus. 14 Om aftenen kom hun, og om morgenen vendte hun tilbage til kvindernes andet hus under Sha’ashgaz, kongens eunuk, medhustruernes vogter; hun kom ikke mere til kongen, undtagen hvis kongen ønskede hende og tilkaldte hende ved navn. 15 Da turen kom til Ester, datter af Avichajil, onkel til Mordechaj, der tog hende til sig som en datter, til at komme til kongen, bad hun ikke om noget, andet end hvad Hegaj, kongens eunuk, kvindernes vogter, sagde, og Ester fandt nåde for øjnene af alle, der så hende. 16 Ester blev bragt til kong Ahasverus’ hus, til hans kongelige hus, i den tiende måned, det er tevet-måned, i det syvende år af hans regeringstid. 17 Kongen elskede Ester mere end alle kvinderne, og hun fandt nåde og velvilje hos ham mere end alle jomfruerne, og han satte dronningekronen på hendes hoved, og hun blev dronning i stedet for Vashti. 18 Kongen holdt et stort gæstebud for alle sine fyrster og sine tjenere, Esters gæstebud, og han gav provinserne skattelettelser, og han gav gaver efter kongens gavmildhed. 19 Og ved jomfruernes anden samling, og Mordechaj sad i kongens port. 20 Ester fortalte ikke om sin slægt og sit folk, sådan som Mordechaj havde budt hende, for Ester gjorde som Mordechaj sagde, ligesom da hun var plejebarn hos ham. 21 I de dage, hvor Mordechaj sad i kongens port, blev Bigtan og Teresh, kongens to eunukker, der vogtede dørtærsklen, vrede og søgte at lægge hånd på kong Ahasverus. 22 Sagen blev kendt for Mordechaj, og han fortalte det til dronning Ester, og Ester sagde det til kongen i Mordechajs navn. 23 Sagen blev undersøgt og fundet rigtig, og de blev begge hængt i et træ, og det blev skrevet i krønikebogen for kongens ansigt. 3           1 Efter disse begivenheder forfremmede kong Ahasverus agagitten Haman ben-Hamdata og ophøjede ham og satte hans stol over alle fyrsterne, som var hos ham. 2 Og alle kongens tjenere, som var i kongens port, bøjede sig og kastede sig ned for Haman, for sådan havde kongen budt om ham, og Mordechaj bøjede sig ikke og kastede sig ikke ned. 3 Kongens tjenere, som var i kongens port, sagde til Mordechaj: Hvorfor overtræder du kongens bud? 4 Og da de sagde det til ham dag efter dag, og han ikke hørte på dem, fortalte de det til Haman for at se, om Mordechajs ord holdt stand, for han havde fortalt dem, at han var jøde. 5 Haman så, at Mordechaj ikke bøjede sig og kastede sig ned for ham, og Haman blev opfyldt af harme. 6 Det var for ringe i hans øjne at lægge hånd på Mordechaj alene, for man havde fortalt ham om Mordechajs folk, og Haman søgte at udslette alle jøderne, der var i hele Ahasverus’ kongerige, Mordechajs folk. 7 I den første måned, det er måneden nissan, i kong Ahasverus’ tolvte regeringsår, kastede man ’pur’, det er lod, foran Haman fra dag til dag og fra måned til den tolvte måned, det er måneden adar.                 8 Haman sagde til kong Ahasverus: Der er ét folk, spredt og adskilt mellem folkene i alle dit kongeriges provinser, og deres love er anderledes end alle andre folks, og kongens love overholder de ikke, og det er ikke værd for kongen at lade dem være i fred. 9 Hvis kongen finder det for godt, så lad der skrives om deres tilintetgørelse, og jeg vil afveje ti tusinde kikar sølv i embedsmændenes hænder til at bringe til kongens skatkammer. 10 Kongen tog sin ring af sin hånd og gav den til agagitten Haman ben-Hamdata, jødernes fjende. 11 Kongen sagde til Haman: Sølvet bliver givet til dig, og folket, det kan du gøre med, hvad der er godt i dine øjne. 12 Kongens skrivere blev tilkaldt i den første måned på den trettende dag i den, og der blev skrevet, som alt, hvad Haman bød kongens statholdere og til guvernørerne, som var over provins efter provins, og til fyrsterne for folk efter folk og provins efter provins i deres skrift og folk efter folk i deres sprog; i kong Ahasverus’ navn blev de skrevet, og de blev forseglet med kongens ring. 13 Der blev sendt breve med løbere til alle kongens provinser om at ødelægge, dræbe og udslette alle jøderne fra ung og til gammel, småbørn og kvinder på én dag, på den trettende i den tolvte måned, det er måneden adar, og røve alt byttet hos dem. 14 En genpart af skrivelsen var, at der skulle gives en lov i provins efter provins åbenbar for alle folkene, om at være parate på denne dag. 15 Løberne drog hastigt ud på kongens ord, og loven blev givet i borgen Shushan, og kongen og Haman satte sig for at drikke, og byen Shushan var bestyrtet. 4                1 Og Mordechaj vidste alt, hvad der var gjort, og Mordechaj sønderrev sine klæder og klædte sig i sæk og aske, og han gik ud midt i byen og skreg, et stort og bittert skrig. 2 Han kom hen foran kongens port, for ingen kom ind i kongens port klædt i sæk. 3 Og i provins efter provins, hvert sted, hvor kongens ord og lov nåede, var der stor sorg hos jøderne og faste og gråd og klage; mange redte et leje af sæk og aske. 4 Esters tjenestepiger og hendes eunukker kom og fortalte hende det, og dronningen blev meget rystet, og hun sendte klæder til at give Mordechaj på og tage hans sæk af ham, og han tog ikke mod dem. 5 Ester tilkaldte Hatach, en af kongens eunukker, som han havde stillet til rådighed for hende, og hun gav ham besked vedrørende Mordechaj for at få at vide, hvad det var og hvorfor. 6 Hatach gik ud til Mordechaj på byens plads, der lå foran kongens port. 7 Mordechaj fortalte ham alt, hvad der var sket ham, og historien om det sølv, som Haman havde sagt, han ville veje af til kongens skatkammer for jøderne for at tilintetgøre dem. 8 Og genparten af lovskrivelsen, der blev givet i Shushan om at udslette dem, gav han ham til at vise Ester og fortælle hende det og byde hende at gå til kongen og bønfalde ham og bede for sit folk hos ham. 9 Hatach kom og fortalte Ester Mordechajs ord. 10 Ester sagde til Hatach og bød ham sige til Mordechaj: 11 ’Alle kongens tjenere og folk i kongens provinser ved, at for enhver mand og kvinde, der kommer til kongen, til den inderste forgård, som ikke er tilkaldt, er der én lov: at blive slået ihjel, med mindre kongen rækker sit guldscepter ud mod ham, så kan han leve, og jeg er ikke blevet kaldt til at komme til kongen nu i tredive dage’. 12 De fortalte Mordechaj Esters ord. 13 Mordechaj sagde til ham om at svare Ester: ’Tro ikke i dit inderste, at du af alle jøderne kan undslippe til kongens hus. 14 For hvis du virkelig tier i denne tid, vil hjælp og redning stå op for jøderne fra et andet sted, og du og din fars hus vil blive tilintetgjort, og hvem ved, om det er for en tid som dennes skyld, du er kommet til kongelig værdighed?’ 15 Ester sagde, at han skulle svare Mordechaj: 16 ’Gå, saml alle de jøder, der findes i Shushan, og de skal faste for mig og ikke spise og ikke drikke i tre dage, nat og dag, også jeg og mine tjenestepiger vil faste på den måde, og sådan vil jeg gå til kongen, hvad der ikke er ifølge loven, og hvis jeg går til grunde, går jeg til grunde’. 17 Mordechaj gik og gjorde, som alt hvad Ester havde budt ham. 51 Det var den tredje dag, og Ester klædte sig kongeligt og stillede sig i den inderste forgård til kongens hus, lige over for kongens hus, og kongen sad på sin kongetrone i det kongelige hus over for indgangen til huset. 2 Da kongen så dronning Ester stå i forgården, fandt hun nåde for hans øjne, og kongen rakte sit guldscepter, som han havde i hånden, ud mod Ester, og Ester kom nærmere og rørte ved spidsen af scepteret. 3 Kongen sagde til hende: Hvad vil du, dronning Ester, og hvad er dit ønske? Om det er indtil halvdelen af kongeriget, skal det gives dig. 4 Ester sagde: Hvis det behager kongen, vil kongen og Haman i dag komme til det gæstebud, som jeg har forberedt til ham. 5 Kongen sagde: Send hurtigt bud til Haman om at gøre, som Ester har sagt, og kongen og Haman kom til gæstebuddet, som Ester havde forberedt. 6 Kongen sagde til Ester under vin-gæstebuddet: Hvad er din bøn, og den skal gives dig, og hvad er dit ønske? Om det er indtil halvdelen af kongeriget, skal det blive gjort. 7 Ester svarede og sagde: Min bøn og mit ønske: 8 Hvis jeg har fundet nåde for kongens øjne, og hvis det behager kongen at give mig min bøn og opfylde mit ønske, så kommer kongen og Haman til det gæstebud, som jeg vil holde for dem, og i morgen vil jeg gøre, som kongen siger. 9 Haman gik glad og vel til mode ud den dag, og da Haman så Mordechaj i kongens port, og han ikke rejste sig og ikke rørte sig for ham, blev Haman opfyldt af harme mod Mordechaj. 10 Haman beherskede sig og kom til sit hus, og han sendte bud og hentede sine nærmeste venner og sin hustru Zeresh. 11 Haman fortalte dem om sin rigdoms herlighed og sine mange sønner og om alt det, kongen havde ophøjet ham med og hævet ham over fyrsterne og kongens tjenere. 12 Haman sagde: Dronning Ester bragte heller ikke andre end mig sammen med kongen til det gæstebud, som hun holdt, og også i morgen er jeg kaldt til hende sammen med kongen. 13 Og alt dette er ikke noget værd for mig al den stund, jeg ser jøden Mordechaj sidde i kongens port. 14 Hans hustru Zeresh og alle hans nærmeste venner sagde til ham: Man skal lave en galge halvtreds alen høj, og sig til kongen om morgenen, at man skal hænge Mordechaj i den, og gå glad til gæstebuddet sammen med kongen; det syntes Haman godt om, og han lavede galgen. 6                1 Den nat veg søvnen fra kongen, og han sagde, at man skulle bringe mindebogen med krøniker, og de blev læst op for kongen. 2 Det blev fundet skrevet, hvordan Mordechaj havde fortalt om, hvordan Bigtana og Teresh, to af kongens eunukker, dørtærsklens vogter, søgte at lægge hånd på kong Ahasverus. 3 Kongen sagde: Hvilken hæder og ophøjelse er der gjort for Mordechaj over dette? Kongens tjenestedrenge, der tjente ham, sagde: Der er ikke gjort noget for ham. 4 Kongen sagde: Hvem er i forgården? Og Haman var kommet ind i den ydre forgår til kongens hus for at sige til kongen om at hænge Mordechaj i galgen, som han havde gjort parat til ham. 5 Kongens tjenestedrenge sagde til ham: Nu står Haman i forgården, og kongen sagde: Han skal komme. 6 Haman kom, og kongen sagde til ham: Hvad skal man gøre med en mand, som kongen ønsker at hædre? Haman sagde til sig selv: Hvem skulle kongen ønske at vise hæder andre end mig? 7 Og Haman sagde til kongen: En mand, som kongen ønsker at hædre, 8 skal man bringe kongelige klæder, som kongen har været klædt i, og en hest, som kongen har reddet på, og på hvis hoved der er sat en kongekrone. 9 Man skal overgive klædningen og hesten til en mand af kongens tjenere, af embedsmændene, og de skal klæde den mand på, som kongen ønsker at hædre, og lade ham ride på hesten på byens plads og råbe foran ham: Sådan skal man gøre med den mand, som kongen ønsker at hædre! 10 Kongen sagde til Haman: Skynd dig, tag klædningen og hesten, som du talte om, og gør sådan for jøden Mordechaj, der sidder i kongens port; undlad ikke noget af alt det, du har talt om. 11 Haman tog klædningen og hesten og klædte Mordechaj på og lod ham ride i byens gader og råbte foran ham: Sådan skal man gøre med den mand, som kongen ønsker at hædre! 12 Mordechaj vendte tilbage til kongens port, og Haman skyndte sig til sit hus, sørgmodig og med tildækket hoved. 13 Haman fortalte sin hustru Zeresh og alle sine nærmeste venner alt, hvad der var hændt ham, og hans vise og hans hustru Zeresh sagde til ham: Hvis Mordechaj, over for hvem du er begyndt dit fald, er af jødisk herkomst, kan du ikke gøre ham noget, for han vil blive dit endelige fald. 14 Mens de endnu talte med ham, nåede kongens eunukker frem, og de skyndte sig at bringe Haman til det gæstebud, som Ester havde forberedt. 71 Kongen og Haman kom for at drikke sammen med dronning Ester. 2 Også den anden dags vin-gæstebud sagde kongen til Ester: Hvad er din bøn, dronning Ester, og den skal gives dig, og hvad er dit ønske? Om det er indtil halvdelen af kongeriget, skal det ske. 3 Dronning Ester svarede og sagde: Hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, konge, og hvis det behager kongen, så giv mig mit liv på min bøn og mit folk på mit ønske. 4 For vi er blevet solgt, jeg og mit folk, for at blive ødelagt og slået ihjel og tilintetgjort, og hvis vi var blevet solgt til slaver og tjenestekvinder, havde jeg tiet, for fjenden er ikke kongens skade værd.                      5 Kong Ahasverus sagde, og sagde til dronning Ester: Hvem er han, og hvor er han, hvis hjerte har drevet ham til at gøre sådan? 6 Ester sagde: En modstander og en fjende er denne onde Haman! Og Haman blev rædselsslagen foran kongen og dronningen. 7 Kongen rejste sig i sin harme fra vin-gæstebuddet og gik til paladsets have, og Haman stod og bad for sit liv hos dronning Ester, for han indså, at der var besluttet en ulykke over ham af kongen. 8 Kongen vendte tilbage fra paladsets have til huset med vin-gæstebuddet, og Haman var faldet på den divan, hvor Ester sad, og kongen sagde: Vil han også forgribe sig på dronningen hos mig her i huset? Ordet var ude af kongens mund, og Hamans ansigt blev ligblegt. 9 Charvonah, en af eunukkerne, sagde foran kongen: Der er jo også den galge, som Haman lavede til Mordechaj, der talte, hvad der var godt for kongen, den står ved Hamans hus, halvtreds alen høj; og kongen sagde: Hæng ham i den. 10 De hængte Haman i galgen, som han havde forberedt til Mordechaj, og kongens harme lagde sig. 8                     1 Den dag gav kong Ahasverus jødernes fjende Hamans hus til dronning Ester, og Mordechaj kom for kongens ansigt, for Ester havde fortalt, hvad han var for hende. 2 Kongen tog sin ring af, som han havde taget fra Haman, og gav Mordechaj den, og Ester satte Mordechaj over Hamans hus.                     3 Ester fortsatte med at tale foran kongen, hun faldt ned for hans fødder og græd og bønfaldt ham om at afværge agagitten Hamans ondskab og hans planer, som han havde udtænkt mod jøderne. 4 Kongen rakte sit guldscepter ud mod Ester, og Ester rejste sig og stod foran kongen. 5 Hun sagde: Hvis det behager kongen, hvis jeg har fundet nåde for hans øjne, og det er passende for kongen, og jeg behager ham, så lad der skrives om at tilbagekalde brevene med agagitten Haman ben-Hamdatas planer, som han skrev for at tilintetgøre jøderne, som er i alle kongens provinser. 6 For hvordan kan jeg se på det onde, der vil ramme mit folk, og hvordan kan jeg se på tilintetgørelsen af min slægt?                          7 Kong Ahasverus sagde til dronning Ester og til jøden Mordechaj: Nu har jeg givet Hamans hus til Ester, og ham har de hængt i galgen, fordi han lagde hånd på jøderne. 8 Og I skal skrive til jøderne, som det er godt i jeres øjne, i kongens navn, og forsegle det med kongens ring, for en skrivelse, der er skrevet i kongens navn og forseglet med kongens ring, kan man ikke trække tilbage. 9 Kongens skrivere blev tilkaldt på det tidspunkt, i den tredje måned, det er måneden sivan, på den treogtyvende i den, og der blev skrevet som alt, hvad Mordechaj bød, til jøderne og til statholderne og guvernørerne og provinsernes fyrster, som var fra Hodu og til Kush, et hundrede og syvogtyve provinser, provins efter provins med deres skrift og folk efter folk på deres sprog og til jøderne med deres skrift og på deres sprog. 10 Han skrev i kong Ahasverus’s navn og forseglede det med kongens ring og sendte brevene med løbere til hest, som red på rideheste, der tilhørte kongen, avlet på avlshopper, 11 at kongen gav jøderne i hver eneste by lov til at samles og holde stand for deres liv, at ødelægge, dræbe og tilintetgøre hele styrken hos et folk og en provins, der ville overfalde dem, småbørn og kvinder, og røve alt byttet hos dem 12 på én dag i alle kong Ahasverus’s provinser, på den trettende i den tolvte måned, det er måneden adar. 13 En genpart af skrivelsen var, at der skulle gives en lov i hver eneste provins, åbenbar for alle folkene, og at jøderne skulle være parate på denne dag til at hævne sig på deres fjender. 14 Løberne, der red på kongens rideheste, drog ud i hast, presset af kongens ord, og loven blev givet i borgen Shushan.                  15 Og Mordechaj gik ud fra kongen i kongelige klæder i himmelblåt og hvidt linned og en stor guldkrone og en kappe af linned og karmoisin, og byen Shushan jublede og glædede sig. 16 Hos jøderne var der lys og glæde, fryd og herlighed. 17 Og i hver eneste provins og i hver eneste by, hvert sted, hvor kongens ord og lov nåede hen, var der glæde og fryd hos jøderne, gæstebud og festdag, og mange af landets folk gjorde sig til jøder, for frygten for jøderne havde grebet dem. 91 I den tolvte måned, det er adar måned, på den trettende dag i den, da kongens ord og lov skulle udføres, den dag, hvor jødernes fjender forventede at herske over dem, vendte det, så jøderne skulle herske over deres fjender. 2 Jøderne samledes i deres byer i alle kong Ahasverus’ provinser for at lægge hånd på dem, der søgte at gøre dem ondt, og ingen holdt stand for dem, for frygten for dem havde grebet alle folkene. 3 Og alle provinsernes fyrster og statholderne og guvernørerne og de, der udførte kongens arbejde, begunstigede jøderne, for frygten for Mordechaj havde grebet dem. 4 For Mordechaj var en stor mand i kongens hus, og rygtet om ham løb i alle provinserne, for manden Mordechaj blev ved at vokse. 5 Jøderne slog alle deres fjender med sværdhug og drab og tilintetgørelse, og de gjorde med dem, der hadede dem, som de havde lyst. 6 Og i borgen Shushan dræbte og tilintetgjorde jøderne femhundrede mand. 7Og sønner af Haman ben-Hamdata, jødernes fjende, dræbte de, og byttet lagde de ikke hånd på. 11 Den dag nåede tallet på de dræbte i borgen Shushan til kongen. 12 Kongen sagde til dronning Ester: I borgen Shushan har jøderne dræbt og tilintetgjort femhundrede mand og Hamans ti sønner, hvad har de gjort i resten af kongens provinser? Hvad er din bøn, og den skal gives dig, og hvad mere er dit ønske, og det skal blive gjort. 13 Ester sagde: Hvis det behager kongen, så giv også i morgen jøderne, der er i Shushan, lov til at gøre det samme som denne dags lov, og de skal hænge Hamans ti sønner op i galgen. 14 Kongen sagde, at man skulle gøre sådan, og der blev givet en lov i Shushan, og de hængte Hamans ti sønner op i galgen. 15 Jøderne, der var i Shushan, samlede sig også på den fjortende dag i adar måned, og i Shushan dræbte de tre hundrede mand, og byttet lagde de ikke deres hænder på. 16 Og resten af jøderne, der var i kongens provinser, samledes og holdt stand for deres liv og fik ro for deres fjender, og de dræbte femoghalvfjerds tusinde af dem, der hadede dem, og byttet lagde de ikke hånd på, 17 på den trettende dag i adar måned, og de hvilede på den fjortende i den og gjorde den til en dag med gæstebud og glæde. 18 Og jøderne, der var i Shushan, samledes på den trettende i den og på den fjortende i den, og de hvilede på den femtende i den, og de gjorde den til en dag med gæstebud og glæde. 19 Derfor gør jøderne på landet, der bor i ubefæstede byer, den fjortende dag i adar måned til en dag med glæde og gæstebud og til en festdag, hvor man sender gaver til hinanden.                 20 Mordechaj skrev disse ting ned og sendte breve til alle jøderne, der var i alle kong Ahasverus’ provinser, de nære og de fjerne, 21 om at fastsætte den fjortende i adar måned og den femtende i den år efter år for dem, 22 som dagene, hvor jøderne fik fred for deres fjender, og måneden, hvor græmmelse blev vendt til glæde for dem og sorg til festdag, at de skulle gøre dem til dage med gæstebud og glæde, hvor man sender gaver til hinanden og gaver til de fattige. 23 Jøderne vedtog det, som de var begyndt at gøre, og det, som Mordechaj skrev til dem. 24 For agagitten Haman ben-Hamdata, alle jødernes fjende, havde tænkt sig at tilintetgøre jøderne, og havde ladet kaste ’pur’, det er lod, for at ødelægge og tilintetgøre dem. 25 Og da det nåede til kongen, sagde han i brevet, at hans onde plan, som han havde udtænkt mod jøderne, skulle komme over hans eget hoved, og man hængte ham og hans sønner i galgen. 26 Derfor kaldte man disse dage for purim efter ’pur’ af den grund, på grund af alle ordene i dette dekret, og hvad de havde set om dette, og hvad der skete dem. 27 Jøderne stadfæstede det og vedtog for sig selv og for deres efterkommere og for alle, der sluttede sig til dem, som noget, ingen måtte overtræde, at de skulle holde disse to dage efter deres forskrift og til deres tid hvert eneste år. 28 Og disse dage skulle huskes og holdes i hver eneste slægt, familie efter familie, provins efter provins og by efter by, og disse purimdage måtte ikke springes over hos jøderne, og mindet om dem ikke ophøre hos deres efterkommere.             29 Dronning Ester bat-Avichajil og jøden Mordechaj skrev udtrykkeligt om at opretholde dette andet purim-dekret. 30 Han sendte breve til alle jøderne, til et hundrede og syvogtyve provinser i kong Ahasverus’ kongerige, ord med fred og sandhed, 31 for at stadfæste disse purimdage til deres tider, sådan som jøden Mordechaj og dronning Ester havde stadfæstet dem for dem, og sådan som de havde stadfæstet dem for sig selv og for deres efterkommere angående fasterne og deres klageråb. 32 Og Esters udsagn stadfæstede disse forskrifter om purim, og det blev skrevet i bogen. 10           1 Kong Ahasverus lagde skat på landet og havets øer. 2 Og al hans magt og hans vælde og beretninger om Mordechajs storhed, som kongen havde forfremmet ham til, de er jo skrevet i bogen med krøniken om Madajs og Persiens konger. 3 For jøden Mordechaj var den anden i rang efter kong Ahasverus og stor blandt jøderne og accepteret af sine mange brødre, han søgte sit folks bedste og talte fred for alle sine efterkommere.