Tid: Tirsdage kl. 19.00–21.00
Sted: Det Jødiske Hus
Datoer: 28. oktober, 4. november, 11. november, 18. november, 25. november og 2. december

Undervisere og tilmelding:
Therkel Stræde, lektor emeritus i samtidshistorie, Syddansk Universitet, Odense
therkel@sdu.dk

Jan Schwarz, lektor emeritus i jiddisch, Lunds Universitet
jan.schwarz@sol.lu.se


I dette kursus vil vi – en Holocaust-historiker og en jødisk litteraturhistoriker – give et indblik i livet og kulturen i de nazistiske ghettoer under 2. Verdenskrig. Vi sætter fokus på de tre største: Warszawa, Łódź og Vilna (Vilnius). På kurset analyserer vi ghettoernes kultur, dagligliv og kampen for at overleve og bevare sin menneskelighed – jødisk kultur som spirituel modstand mod nazisternes forfølgelse og folkemord.

Jøderne i ghettoerne talte mange sprog: jiddisch, hebraisk, polsk, russisk, litauisk og tysk. Alle tekster, vi arbejder med, vil dog foreligge på dansk eller engelsk – som fotokopier eller online. Kurset introducerer reportager, digte, dagbøger, romaner og noveller af både ukendte og berømte forfattere: digteren Yitskhak Katznelson, historikeren Emanuel Ringelblum, der ledede Oyneg Shabes-arkivet, samt Chava Rosenfarb, Avrom Sutzkever og Rokhl Auerbach, som alle skrev poesi, prosa, selvbiografier og vidnesbyrd i ghettoerne og fortsatte deres produktive jiddische forfatterskaber ind i det 21. århundrede.

Pris:

  • 1.000 kr. for medlemmer af Det Jødiske Samfund
  • 1.150 kr. for ikke-medlemmer

Kursusplan

  1. Europas jøder under den nazistiske jødeforfølgelse og -udryddelse
  2. Den jødiske hovedstad: Warszawa-ghettoen
  3. Dokumentation som modstand: Oyneg Shabes-arkivet i Warszawa
  4. Ghettoen i , Łódź: overlevelse gennem (tvangs-)arbejde?
  5. ”Litauens Jerusalem”: ghettoen i Vilna/Vilnius
  6. Håb, ydmygelse, tilintetgørelse – de nazistiske ghettoers erfaringer, dilemmaer og efterliv