11 Det var efter Moshehs, Hashems tjeners, død, at Hashem sagde til Jehoshua bin Nun, Moshehs tjener således: 2 Min tjener Mosheh er død; nu skal du bryde op og gå over Jordan, du og hele dette folk, til det land, som jeg giver til dem, til israelitterne. 3 Hvert sted, hvor I sætter jeres fødder, giver jeg til jer, sådan som jeg sagde til Mosheh. 4 Fra ørkenen og dette Libanon og til den store flod, Eufratfloden, hele hittitternes land indtil det store hav, hvor solen går ned, skal være jeres område. 5 Ingen vil kunne holde stand foran dig alle dit livs dage; sådan som jeg var med Mosheh, vil jeg være med dig, jeg vil ikke svigte dig og ikke forlade dig. 6 Vær stærk og modig, for du skal give dette folk det land i arv, som jeg svor over for deres forfædre at give dem. 7 Vær blot meget stærk og modig, så du sørger for at handle efter den Torah, som jeg bød min tjener Mosheh; vig ikke fra den, hverken til højre eller til venstre, for at du kan lykkes i al din færd. 8 Denne Torah skal ikke vige fra din mund, du skal granske den dag og nat, for at du kan sørge for at handle efter alt det, der er skrevet i den, for så vil det gå dig godt på din vej, og så vil det lykkes for dig. 9 Jeg har jo påbudt dig: Vær stærk og modig, bliv ikke forfærdet og vær ikke bange, for Hashem, din Gud, er med dig overalt, hvor du går?                  10 Og Jehoshua gav befaling til folkets ledere således: 11 Gå midt gennem lejren og giv folket besked og sig: Gør forsyninger klar, for inden for tre dage skal I gå over denne Jordan for at komme og tage det land i besiddelse, som Hashem, jeres Gud, giver jer i eje.                 12 Og til rubenitterne og til gaditterne og til halvdelen af Menashehs stamme sagde Jehoshua således: 13 Husk det ord, som Mosheh, Hashems tjener, bød jer således: Hashem, jeres Gud, vil lade jer hvile og har givet jer dette land. 14 Jeres hustruer og jeres småbørn og jeres kvæghjorde skal bo i det land, som Mosheh har givet jer på den anden side af Jordan, og I skal gå bevæbnede over i spidsen for jeres brødre, alle I tapre krigere, og I skal hjælpe dem, 15 indtil Hashem skaffer jeres brødre ro lige som jer, og også de skal arve det land, som Hashem, jeres Gud, giver dem; så skal I vende tilbage til det land, I har fået i eje, og tage dét i besiddelse, som Mosheh, Hashems tjener, gav jer på den anden side af Jordan, hvor solen står op. 16 De svarede Jehoshua således: Alt det, du har påbudt os, vil vi gøre, og dér, hvor du sender os hen, vil vi gå. 17 Sådan som vi lyttede til Mosheh i alting, sådan vil vi lytte til dig. Må Hashem, din Gud, blot være med dig, sådan som Han var med Mosheh. 18 Enhver som trodser din befaling og ikke lytter til dit ord i alt, hvad du befaler ham, han skal dø. Vær blot stærk og modig!
21 Jehoshua bin Nun sendte i hemmelighed to mænd ud fra Shittim, idet han sagde til dem: Gå og se på landet og på Jericho. De gik og kom til en prostitueret kvindes hus, og hendes navn var Rachav, og dér overnattede de. 2 Det blev fortalt til Jerichos konge således: Her i nat er der kommet nogle af israelitternes mænd for at udspionere landet. 3 Jerichos konge sendte en besked til Rachav således: Udlevér de mænd, som er kommet til dig, og som tog ind i dit hus, for de er kommet for at udspionere hele landet. 4 Men kvinden havde taget de to mænd og skjult dem, og hun sagde: Det er rigtigt, at mændene kom til mig, men jeg vidste ikke, hvor de var fra. 5 Og da porten skulle til at lukkes ved mørkets frembrud, gik mændene ud; jeg ved ikke, hvor mændene gik hen, skynd jer efter dem, så kan I indhente dem. 6 Men hun havde ført dem op på taget og skjult dem med hørstrå, som lå bredt ud på hendes tag. 7 Så satte mændene efter dem ad vejen til Jordan, ved vadestederne, og man lukkede porten efter dem, så snart forfølgerne var gået ud. 8 Mændene havde endnu ikke lagt sig, og hun gik op på taget til dem. 9 Hun sagde til mændene: Jeg ved, at Hashem har givet jer landet, og at rædslen for jer har overvældet os, og at alle landets indbyggere er skrækslagne for jer. 10 For vi har hørt, hvordan Hashem udtørrede vandet i Sivhavet foran jer, da I drog ud af Ægypten, og hvad I gjorde mod emoritternes to konger på den anden side af Jordan, mod Sichon og mod Og, som I ødelagde. 11 Vi hørte det, og vores hjerter blev modløse, og der var ikke længere gejst i nogen mand på grund af jer, for Hashem, jeres Gud, Han er Gud i himlen foroven og på jorden forneden. 12 Og nu, sværg nu til mig ved Hashem, at sådan som jeg har vist hengivenhed overfor jer, sådan vil I også vise hengivenhed mod min fars hus, og giv mig et troværdigt tegn. 13 Og lad min far og min mor og mine brødre og mine søstre og alt, hvad der er deres, overleve, og red vores sjæle fra døden. 14 Mændene sagde til hende: Det er vores liv for jeres, hvis I ikke røber vores forehavende; når Hashem giver os landet, så vil vi vise dig hengivenhed og troskab. 15 Hun firede dem ned fra vinduet med et reb, for hendes hus lå i bymurens ydervæg, og hun boede i selve muren. 16 Hun sagde til dem. Gå over mod bjerget, så forfølgerne ikke støder på jer, og gem jer dér tre dage, indtil forfølgerne er vendt tilbage, og så kan I gå den vej, I skal. 17 Mændene sagde til hende: Vi vil være løst fra den ed, som du lod os sværge. 18 Når vi nu kommer ind i landet, skal du binde en snor af denne røde tråd i vinduet, som du firede os ned fra, og du skal samle din far og din mor og dine brødre og hele din fars hus hjemme hos dig. 19 Enhver, der går ud ad døren til dit hus og udenfor, hans blod skal komme over hans hoved, og vi er uden skyld, men enhver, som er inde i huset hos dig, hans blod skal komme over vores hoved, hvis der bliver lagt hånd på ham. 20 Men hvis du røber vores forehavende, så vil vi være løst fra den ed, som du lod os sværge. 21 Hun sagde: Lad det være, som I har sagt. Hun sendte dem af sted, og de drog af, og hun bandt den røde snor fast i vinduet. 22 De gik og kom til bjerget, og de blev dér tre dage, indtil forfølgerne var kommet tilbage, og forfølgerne havde ledt efter dem hele vejen, men havde ikke fundet dem. 23 De to mænd gik ned fra bjerget igen og gik over, og de kom til Jehoshua bin Nun og fortalte ham alt det, der var hændt dem. 24 Og de sagde til Jehoshua: Hashem har givet hele dette land i vores hånd, og alle landets indbyggere er skrækslagne for os. 3            1 Tidligt næste morgen drog Jehoshua og alle israelitterne fra Shittim og kom til Jordan, og dér overnattede de, før de gik over. 2 Tre dage efter gik opsynsmændene ind gennem lejren, 3 og de bød folket således: Når I ser Hashems, jeres Guds pagts ark, og kohanitterne og levitterne bærer den, skal I bryde op fra jeres pladser og følge efter den. 4 Dog skal der være en afstand mellem jer og den på omkring to tusind alenmål; I må ikke komme den nærmere, for at I kan vide, hvilken vej I skal gå, for I har ikke gået den vej før.                 5 Jehoshua sagde til folket: I skal hellige jer, for i morgen vil Hashem gøre undere blandt jer. 6 Og Jehoshua sagde til kohanitterne således: Løft pagtens ark op, og gå over foran folket. Og de løftede pagtens ark op og gik foran folket.               7 Hashem sagde til Jehoshua: Denne dag vil jeg begynde at gøre dig stor i hele Israels øjne, så de kan vide, at lige som jeg var med Mosheh, vil jeg være med dig. 8 Du skal befale de kohanitter, som bærer pagtens ark, således: Når I kommer til bredden af Jordans vande, skal I blive stående i Jordan.                  9 Så sagde Jehoshua til israelitterne: Kom herhen og hør Hashems, jeres Guds ord! 10 Jehoshua sagde: Sådan skal I vide, at den levende Gud er iblandt jer, og at Han vil drive kanaanæerne, hititterne, hivitterne, perizitterne, girgashitterne, emoritterne og jevusitterne bort foran jer, 11 når nu pagtens ark, hele jordens Herres, går over foran jer i Jordan. 12 Og tag nu tolv mænd fra Israels stammer, én mand, én mand fra hver stamme. 13 Når kohanitterne, som bærer Hashems ark, hele jordens Herres, sætter foden i Jordans vande, vil Jordans vande, som løber ned oppefra, blive standset, og det vil stå som en mur. 14 Da folket rejste fra deres telte for at gå over Jordan, var kohanitterne, der bar pagtens ark, foran folket. 15 Da de, som bar arken, kom til Jordan, og kohanitternes fødder, de, som bar arken, rørte vandkanten – i hele høsttiden går Jordan over sine bredder – 16 da stod vandet, som kom oppefra, op som en mur langt fra Adam, byen som ligger i nærheden af Saretan, og det, der løb ned mod Arava-havet, Salthavet, blev helt standset, og folket gik over ud for Jericho. 17 Kohanitterne, der bar Hashems pagts ark, blev stående fast på det tørre midt i Jordan, mens alle israelitterne gik over på det tørre, indtil hele folket var kommet over Jordan. 41 Da hele folket var kommet over Jordan,                 2 sagde Hashem til Jehoshua således: Tag tolv mænd af folket, én mand, én mand fra hver stamme, 3 og giv dem besked således: Tag tolv sten op her ude fra midt i Jordan, fra det sted, hvor kohanitterne bliver stående, bring dem med over og stil dem på det sted, hvor de slår lejr for natten.                  4 Jehoshua kaldte de tolv mænd til sig, som han havde forberedt blandt israelitterne, én mand, én mand fra hver stamme, 5 og Jehoshua sagde til dem: Gå foran Hashems, jeres Guds ark midt ud i Jordan, hver af jer skal tage en sten op på skulderen, svarende til tallet på israelitternes stammer, 6 for at dette skal være et tegn blandt jer; når jeres børn i fremtiden spørger: Hvad betyder disse sten for jer? 7 så skal I sige til dem: Jordans vande blev standset foran Hashems pagts ark; dengang den gik over Jordan, blev Jordans vande standset; disse sten skal være et minde for israelitterne til evig tid. 8 Israelitterne gjorde, som Jehoshua havde befalet, de tog tolv sten op midt ude i Jordan, sådan som Hashem havde sagt til Jehoshua, svarende til tallet på israelitternes stammer, og de bragte dem med sig over til lejren og stillede dem dér. 9 Jehoshua rejste tolv sten midt ude i Jordan på det sted, hvor kohanitterne, som bar pagtens ark, stod, og dér står de den dag i dag. 10 Kohanitterne, som bar arken, blev stående midt ude i Jordan, indtil alt det var udført, som Hashem havde påbudt Jehoshua at sige til folket, lige som det, Mosheh havde påbudt Jehoshua, og folket skyndte sig at gå over. 11 Da hele folket var kommet over, kom også Hashems ark og kohanitterne over foran folket. 12 Rubenitterne, gaditterne og halvdelen af Menashehs stamme gik bevæbnede over foran israelitterne, sådan som Mosheh havde sagt til dem. 13 Omkring fyrre tusind kampklare mænd gik foran Hashem over til kamp på Jerichos sletter.                    14 Den dag gjorde Hashem Jehoshua stor i alle israelitternes øjne, og de frygtede ham, ligesom de havde frygtet Mosheh, alle hans livs dage.              15 Hashem sagde til Jehoshua således: 16 Byd kohanitterne, som bærer vidnesbyrdets ark, at de skal gå op fra Jordan. 17 Og Jehoshua befalede kohanitterne således: Gå op fra Jordan. 18 Da kohanitterne, som bar Hashems pagts ark, var kommet op fra Jordan og havde sat foden på det tørre, vendte vandet i Jordan tilbage, og floden gik over alle sine bredder som før. 19 Folket kom op fra Jordan den tiende dag i den første måned og slog lejr i Gilgal i den østlige udkant af Jericho. 20 Og de tolv sten, som de havde taget fra Jordan, rejste Jehoshua i Gilgal, 21 og han sagde til israelitterne således: Når jeres børn i fremtiden spørger deres fædre og siger: Hvad er det for sten?, skal I fortælle jeres børn således: Israel gik over Jordan på det tørre, fordi Hashem, jeres Gud, udtørrede Jordans vande foran jer, indtil I var kommet over, ligesom Hashem, jeres Gud, gjorde med Sivhavet, som han tørrede ud foran os, indtil vi var kommet over, 22 for at alle jordens folk skal vide, at Hashems hånd er stærk, for at de altid skal frygte Hashem, jeres Gud. 5              1 Da alle emoritterkongerne, som var på den anden side af Jordan mod vest og alle kanaanæerkongerne, som var ved havet, hørte, hvordan Hashem havde udtørret Jordans vande foran israelitterne, indtil de var kommet over, sank hjertet i livet på dem, og der var ikke længere kampånd i dem over for israelitterne. 2 På det tidspunkt sagde Hashem til Jehoshua: Lav dig nogle knive af flint og omskær så israelitterne for anden gang. 3 Jehoshua lavede sig nogle knive af flint og omskar israelitterne på Aralots (forhuder) Høj. 4 Og dette er grunden til, at Jehoshua omskar: Hele folket af hankøn, som var draget ud fra Ægypten, alle de krigsduelige mænd, var døde undervejs i ørkenen, efter at de var draget ud fra Ægypten, 5 for hele det folk, som drog ud, var omskåret, men hele det folk, som var født undervejs i ørkenen, efter at de var draget ud fra Ægypten, var ikke blevet omskåret. 6 For i fyrre år vandrede israelitterne i ørkenen, indtil alle de krigsduelige mænd, som var draget ud fra Ægypten, var døde, for de havde ikke lyttet til Hashems stemme, og derfor svor Hashem, at de ikke skulle få det land at se, som Hashem havde svoret over for deres forfædre at give os, et land som flød med mælk og honning. 7 Men de børn, som Han lod vokse op i deres sted, dem omskar Jehoshua, for de var uomskårne, de var ikke blevet omskåret undervejs. 8 Da hele folket var færdig med at blive omskåret, blev de i lejren, indtil de var kommet sig.                  9 Så sagde Hashem til Jehoshua: I dag har jeg væltet (galoti) Ægyptens skændsel af jer, og man har kaldt stedet for Gilgal indtil denne dag. 10 Israelitterne lå i lejr i Gilgal og holdt pesach på den fjortende dag i måneden, om aftenen, på Jerichos sletter. 11 De spiste af landets afgrøde fra dagen efter pesach: usyret brød og ristet korn på den samme dag. 12 Og mannaen holdt op fra dagen efter, da de spiste af landets afgrøde, og der var ikke mere manna til israelitterne, og de spiste af det, som Kenaans land frembragte det år.             13 Da Jehoshua var i Jericho, løftede han sit blik og fik øje på en mand, der stod over for ham med et draget sværd i hånden. Jehoshua gik hen til ham og sagde til ham: Er du med os, eller er du med vores fjender? 14 Og manden sagde: Nej, for jeg er hærfører for Hashems hærskare, nu er jeg kommet! Jehoshua kastede sig ned med ansigtet mod jorden og sagde til ham: Hvad siger min herre til sin tjener? 15 Hærføreren for Hashems hærskare sagde til Jehoshua: Tag din sko af din fod, for det sted, du står på, er helligt, og det gjorde Jehoshua. 6            1 Og Jericho var lukket fuldstændigt af på grund af israelitterne, ingen gik ud, og ingen kom ind. 2 Hashem sagde til Jehoshua: Se, jeg giver dig Jericho og dets konge og krigere i din hånd. 3 Alle jeres våbenføre mænd skal gå rundt om byen, én gang rundt; sådan skal I gøre i seks dage, 4 og syv kohanitter skal bære syv shofarer af vædderhorn foran arken, og den syvende dag skal I gå rundt om byen, syv gange, og kohanitterne skal blæse i shofarerne. 5 Når der så blæses en lang tone i vædderhornet, og I hører lyden af shofaren, skal hele folket bryde ud i et stort råb, og så vil byens mur styrte sammen, og folket kan gå lige ind, hver mand dér hvor han står. 6 Jehoshua bin Nun tilkaldte kohanitterne og sagde til dem: I skal bære pagtens ark, og syv kohanitter skal bære syv shofarer af vædderhorn foran Hashems ark! 7 Og han sagde til folket: Drag ud og gå rundt om byen, sådan at de, der er bevæbnede, går foran Hashems ark! 8 Da Jehoshua havde talt til folket, gik de syv kohanitter, som bar de syv shofarer af vædderhorn foran Hashem, frem og blæste i shofarerne, mens Hashems pagts ark fulgte efter dem, 9 og frontkæmperne gik foran kohanitterne, som blæste i shofarerne, og bagtroppen fulgte efter arken, og der blev blæst i shofarerne. 10 Jehoshua bød folket således: I må ikke råbe og ikke lade jeres stemme høre, og intet ord må komme ud af jeres mund, før den dag, jeg siger til jer: Råb! og så skal I råbe! 11 Så lod han Hashems ark bære rundt om byen, én gang rundt, og derpå begav de sig tilbage til lejren og overnattede i lejren.                 12 Jehoshua stod op tidligt næste morgen, og kohanitterne bar Hashems ark, 13 og de syv kohanitter, som bar de syv shofarer af vædderhorn foran Hashems ark, blev ved med at gå og blæse i shofarerne; frontkæmperne gik foran dem, og bagtroppen fulgte efter Hashems ark, mens de gik og blæste i shofarerne. 14 De gik én gang rundt om byen den anden dag og vendte tilbage til lejren; sådan gjorde de i seks dage. 15 Den syvende dag stod de tidligt op, da det blev daggry, og gik på samme måde syv gange rundt om byen; kun på denne dag gik de rundt om byen syv gange. 16 Og den syvende gang blæste kohanitterne i shofarerne, og Jehoshua sagde til folket: Råb højt, for Hashem har givet jer byen. 17 Byen med alt, hvad der er i den, skal være beslaglagt til Hashem; kun skøgen Rachav skal blive i live sammen med alle dem, der er i huset, fordi hun skjulte de spejdere, som vi sendte ud. 18 Men I skal vogte jer vel for det, der er beslaglagt, så I ikke bliver bandlyst ved at tage noget af det forbeholdte og derved bringer band over Israels lejr og styrter den i ulykke. 19 Men alt sølv og guld og alle kobber- og jernsager er helliget Hashem, det skal bringes ind i Hashems skatkammer! 20 Så råbte folket højt, og de blæste i shofarerne, og da folket hørte lyden af shofarern, istemte folket et vældigt råb, og muren sank i grus, og folket gik ind i byen, hver mand dér, hvor han stod, og de indtog byen. 21 Derpå dræbte de med sværdet alt, hvad der var i byen, fra mand til kvinde, fra ung til gammel og til hornkvæg, småkvæg og æsler. 22 Og til de to mænd, som havde udspejdet landet, sagde Jehoshua: Gå ind i skøgens hus og hent kvinden og alt, hvad der er hendes, ud derfra, sådan som I svor over for hende. 23 De unge mænd, som havde været spejdere, kom og hentede Rachav ud sammen med hendes far og mor og hendes brødre og alt, hvad der var hendes, og alle hendes familier hentede de ud og anbragte dem uden for Israels lejr. 24 Og byen og alt, hvad der var i den, satte de ild til; kun sølvet og guldet og kobber- og jernsagerne bragte de ind i Hashems Hus skatkammer. 25 Men skøgen Rachav og hendes fædrene hus og alt, hvad der var hendes, lod Jehoshua blive i live, og hun har boet blandt israelitterne til den dag i dag, fordi hun havde skjult spejderne, som Jehoshua havde sendt ud for at udspejde Jericho.                26 På den tid tog Jehoshua folket i ed således: Forbandet være den mand for Hashem, som indlader sig på at opbygge denne by, Jericho. Det skal koste ham hans førstefødte at lægge grunden og hans yngste at sætte dens portfløje ind.                    27 Således var Hashem med Jehoshua, og hans ry bredte sig ud over hele landet. 71 Men israelitterne forgreb sig på det beslaglagte, og Achan ben Karmi ben Zavdi ben Zerach af Jehudahs stamme tog noget af det beslaglagte; da flammede Hashems vrede op mod israelitterne.                  2 Jehoshua sendte nogle mænd ud fra Jericho til Aj, som ligger ved Bet Aven, øst for Bet-El; han sagde til dem således: Drag op og udspioner landet! Mændene drog op og udspionerede Aj. 3 De vendte tilbage til Jehoshua og sagde til ham: Lad være med at lade hele folket drage op, lad to tusind mand eller tre tusind mand drage op og slå Aj; lad være med at ulejlige hele folket derhen, for de er ganske få. 4 Så drog omkring tre tusind mand af folket op, og de blev slået på flugt af Ajs mænd. 5 Ajs mænd dræbte omkring seksogtredive mænd, og de forfulgte dem foran porten og til den stejle skråning og slog dem, da de gik ned. Da sank hjertet i livet på folket. 6 Jehoshua sønderrev sine klæder og kastede sig til jorden på sit ansigt foran Hashems ark indtil aften, både han og Israels ældste, og de kastede støv på deres hoveder. 7 Og Jehoshua sagde: Åh, Herre Hashem, hvorfor lod du dette folk gå over Jordan for at overgive os i emoritternes hånd og lade os gå til grunde? Gid vi dog havde besluttet at blive på den anden side af Jordan! 8 Jeg beder dig, Herre, hvad skal jeg sige, efter at Israel er flygtet for sine fjender? 9 Kanaanæerne og alle landets indbyggere vil høre det og omringe os og afskære vores navn fra landet, og hvad vil du gøre for dit store navn?                10 Hashem sagde til Jehoshua: Rejs dig op! Hvorfor ligger du på dit ansigt på den måde? 11 Israel har syndet, og de har overtrådt min pagt, som jeg pålagde dem, og de har taget af det, der er forbeholdt og også stjålet og løjet og gemt ting i deres oppakning. 12 Derfor kan israelitterne ikke holde stand mod deres fjender, men må flygte for deres fjender, og de er hjemfaldne til band. Jeg vil ikke længere være med jer, hvis I ikke fjerner det, der er lagt band på fra jeres midte. 13 Rejs dig op; du skal hellige folket og sige: I skal hellige jer til i morgen, for således siger Hashem, Israels Gud: Der er band iblandt jer, Israel, I kan ikke holde stand over for jeres fjender, før I har fjernet det bandlyste fra jeres midte. 14 I morgen skal I træde frem, stamme for stamme, og den stamme, som Hashem udtager, skal træde frem, familie for familie, og den familie, som Hashem udtager, skal træde frem, husstand for husstand, og den husstand, som Hashem udtager, skal træde frem, mand for mand. 15 Den, som bliver taget med det beslaglagte, skal brændes i ild, han og alt, hvad der er hans, for han har overtrådt Hashems pagt og har begået noget skændigt i Israel. 16 Jehoshua stod tidligt op om morgenen og lod Israel træde frem, stamme for stamme, og Jehudahs stamme blev udtaget. 17 Så trådte Jehudahs familier frem, og zeraitternes familie blev udtaget, så trådte zeraitternes familie frem, og Zavdi blev udtaget. 18 Så trådte Zavdis husstand frem, mand for mand, og Achan ben Karmi ben Zavdi ben Zerach fra Jehudahs stamme blev udtaget. 19 Jehoshua sagde til Achan: Min søn, vis Hashem, Israels Gud, ære og tilstå over for Ham og fortæl mig så, hvad du har gjort, lad være med at skjule det for mig. 20 Achan svarede Jehoshua og sagde: Det er sandt, jeg har syndet mod Hashem, Israels Gud, og jeg gjorde sådan her: 21 Mellem byttet så jeg en fin babylonsk kappe og tohundrede shekel sølv og en guldbarre på halvtreds shekel, og jeg fik lyst til dem og tog dem, og de er gravet ned i jorden midt i mit telt med sølvet nederst. 22 Jehoshua sendte bud af sted, og de løb hen til teltet, og dér var det, gravet ned i hans telt med sølvet nederst. 23 De tog det inde fra teltet og bragte det til Jehoshua og til alle israelitterne og lagde det frem foran Hashem. 24 Jehoshua tog Achan ben Zerach og sølvet og kappen og guldbarren og hans sønner og hans døtre og hans okse og hans æsel og hans småkvæg og hans telt og alt, hvad der var hans, og lod dem gå op i Achors dal, og hele Israel gik med. 25 Jehoshua sagde: Hvorfor har du bragt os i ulykke (achartanu)? Hashem skal bringe dig i ulykke på denne dag. Hele Israel stenede ham og brændte dem i ild og stenede dem med sten. 26 Og de rejste en stor stendysse over ham til den dag i dag, og Hashems mægtige vrede lagde sig; derfor kalder man dette sted for Achors dal indtil den dag i dag.
81 Hashem sagde til Jehoshua: Frygt ikke og vær ikke bange, tag hele krigsfolket med dig og bryd op og gå op til Aj; se, jeg har givet Ajs konge og hans folk og hans by og hans land i din hånd. 2 Du skal gøre med Aj og med dets konge, som du gjorde med Jericho og dens konge, blot skal du tage dens gods og dens kvæg som krigsbytte; læg dig i baghold bag byen. 3 Jehoshua brød op, og hele krigsfolket gik op til Aj; Jehoshua valgte tredive tusind modige krigere og sendte dem af sted om natten. 4 Han befalede dem således: Se, I skal lægge jer i baghold ved byen, bag byen; gå ikke særlig langt væk fra byen og vær alle sammen parate. 5 Og jeg og hele folket, som er med mig, vil nærme os byen, og når de går ud for at møde os lige som før, vil vi flygte for dem. 6 De vil gå efter os, indtil de er kommet langt væk fra byen, for de vil sige: De flygter for os lige som før, og vi vil flygte for dem. 7 Og I skal bryde op fra bagholdet og tage byen i besiddelse, og Hashem, jeres Gud, vil give den i jeres hånd. 8 Når I har indtaget byen, skal I sætte ild til byen; sådan som Hashem har talt, skal I gøre; se, det har jeg befalet jer. 9 Jehoshua sendte dem af sted, og de gik hen til stedet for bagholdet og slog sig ned mellem Bet-El og Aj, vest for byen; den nat sov Jehoshua blandt folket. 10 Jehoshua stod tidligt op næste morgen og mønstrede folket, og han og Israels ældste gik foran folket mod Aj. 11 Og hele den krigsstyrke, som var med ham, gik op og nærmede sig og kom til et sted ud for Aj, og de slog lejr nord for Aj, så dalen lå mellem dem og Aj. 12 Han tog omkring fem tusind mand og lagde dem i baghold mellem Bet-El og Aj vest for byen. 13 Folket tog hele den lejr, som var nord for byen, og den del, som var vest for byen, og Jehoshua gik om natten ind i dalen. 14 Da Ajs konge så det, skyndte byens mænd sig at bryde op og gå ud for at møde Israel i et slag, han og hele hans folk på det fastsatte tidspunkt foran lavningen, og han vidste ikke, at der var et baghold for ham bag byen. 15 Jehoshua og hele Israel lod sig slå på flugt for dem, og de flygtede i retning af ørkenen. 16 Alle de folk, som var i Aj, blev kaldt sammen for at forfølge dem, og de forfulgte Jehoshua og blev trukket væk fra byen. 17 Og der var ikke en mand tilbage i Aj og Bet-El, som ikke drog ud efter Israel, og de efterlod byen åben og forfulgte Israel.                   18 Hashem sagde til Jehoshua: Ræk det spyd, som du har i hånden, frem mod Aj, for jeg vil overgive den i din hånd, og Jehoshua rakte spyddet, som han havde i hånden, ud mod byen. 19 Og bagholdet brød hurtigt op fra deres skjulested, og de løb, da han rakte hånden ud, og kom til byen og indtog den, og de skyndte sig at sætte ild til byen. 20 Folkene fra Aj vendte sig om og så sig tilbage og så, at der steg røg fra byen op mod himlen, og de var ikke i stand til at flygte hverken den ene eller den anden vej, og de folk, som var flygtet mod ørkenen, vendte om mod deres forfølgere. 21 Og Jehoshua og hele Israel så, at bagholdet havde indtaget byen, og at der steg røg op fra byen, og de vendte om og slog mændene i Aj. 22 Og de andre gik ud fra byen for at møde dem, og de kom ind mellem israelitterne, nogle fra den ene side, nogle fra den anden, og de dræbte dem uden at lade en eneste flygte og slippe væk. 23 Og kongen af Aj fangede de i live og bragte ham hen til Jehoshua. 24 Da Israel var færdig med at dræbe alle Ajs indbyggere på marken, i den ørken, som de havde forfulgt dem ud i, og de alle var faldet for sværdet til sidste mand;                 hele Israel vendte tilbage til Aj og slog den med sværdet. 25 Alle dem, der faldt den dag, fra mand til kvinde, var tolv tusind, hele Ajs befolkning. 26 Og Jehoshua trak ikke sin hånd, som rakte spyddet frem, tilbage, før alle Ajs indbyggere var dræbt med sværdet. 27 Kun kvæget og godset fra byen tog Israel som bytte ifølge det, Hashem havde talt, da Han gav Jehoshua befaling. 28 Jehoshua stak Aj i brand og gjorde den til en ruinhob for altid, indtil denne dag. 29 Og kongen af Aj hængte han i træet indtil aftenstid, og da solen gik ned, befalede Jehoshua, at de skulle tage hans lig ned fra træet, og de kastede det ved indgangen til byporten og rejste en stor stendysse over det til den dag i dag.
30 Så byggede Jehoshua et alter til Hashem, Israels Gud, på bjerget Eval, 31 sådan som Mosheh, Hashems tjener, bød israelitterne, som det står skrevet i Moshehs Torah-bog: et alter af utilhugne sten, som der ikke er svunget jern over, og de bragte brændofre til Hashem og ofrede fredsofre på det. 32 Og dér på stenene skrev han Moshehs Mishneh Torah, som han skrev i israelitternes påsyn. 33 Og hele Israel og dets ældste og opsynsmændene og deres dommere stod på den ene side og på den anden side af arken over for de levittiske kohanitter, de som bar arken med Hashems pagt, den fremmede såvel som den indfødte, den ene halvdel mod Gerizims bjerg og den anden halvdel mod Ebals bjerg, sådan som Mosheh, Hashems tjener, førhen havde påbudt at velsigne Israels folk. 34 Og derefter læste han alle Torahens ord, velsignelsen og forbandelsen, sådan som det hele er skrevet i Torahens bog. 35 Der var ikke et ord af alt det, som Mosheh påbød, som Jehoshua ikke læste for hele Israels forsamling og kvinderne og børnene og den fremmede, som drog med blandt dem. 9               1 Da alle kongerne, som var på den anden side af Jordan, på bjerget og i dalen og langs hele kysten ved det store hav ud for Libanon hørte, 2 samlede hititten og emorittten og kenaanitten og perizitten og hivitten og jevusitten sig for at gå i krig mod Jehoshua og mod Israel med én stemme.               3 Og Gibeons indbyggere hørte dét, som Jehoshua havde gjort mod Jericho og mod Aj, 4 og også de handlede med list og gik hen og forklædte sig og læssede slidte sække på deres æsler og vin i sprukne gedeskind, som var revnede og stoppede, 5 og tog slidte og lappede sko på fødderne og slidt tøj, og alt brødet i deres proviant var tørt og smuldret. 6 De gik til Jehoshua, til lejren i Gilgal, og sagde til ham og til Israels mænd: Vi er kommet fra et fjernt land, indgå nu en pagt med os. 7 Hver mand i Israel sagde til chivitten: Måske bor du iblandt os, hvordan skal jeg indgå en pagt med dig? 8 De sagde til Jehoshua: Vi er dine tjenere, og Jehoshua sagde til dem: Hvem er I, og hvor kommer I fra? 9 De sagde til ham: Dine tjenere er kommet fra et meget fjernt land for Hashem, din Guds navns skyld, for vi har hørt så meget om alt det, Han har gjort i Ægypten, 10 og alt det, Han har gjort mod de to emorittiske konger, som er på den anden side af Jordan, mod Sichon, kongen af Cheshbon, og mod Og, kongen af Bashan, som var i Ashtarot. 11 Og vores ældste og alle indbyggerne i vores land sagde til os således: Tag proviant til rejsen i hånden og gå dem i møde og sig til dem: Vi er jeres tjenere, så indgå nu en pagt med os. 12 Det her er brødet i vores proviant, som var varmt den dag, vi drog bort fra vores hjem for at rejse til jer, og se, nu er det tørt og smuldret. 13 Og dette er skindsækkene med vin, som var nye, da vi fyldte dem, og nu er de sprukne, og dette er vores tøj og vores sko, som er slidte af den meget lange vej. 14 Mændene tog af deres proviant, men de spurgte ikke Hashem til råds. 15 Jehoshua sluttede fred med dem og indgik en pagt med dem om at lade dem leve, og forsamlingens fyrster aflagde ed til dem. 16 Da der var gået tre dage, efter at de havde indgået en pagt, hørte de, at de var nær dem, og at de boede blandt dem. 17 Israelitterne rejste videre og kom til deres byer på den tredje dag, og deres byer var Gibon og Kefira og Beerot og Kirjat Jearim. 18 Og israelitter slog dem ikke, for forsamlingens fyrster havde aflagt ed til dem i Hashems, Israels Guds navn, og hele forsamlingen protesterede mod fyrsterne. 19 Så sagde alle fyrsterne til hele forsamlingen: Vi har aflagt ed over for dem ved Hashem, Israels Gud, og nu kan vi ikke gøre dem noget. 20 Det her kan vi gøre mod dem og lade dem leve, så der ikke kommer vrede over os på grund af den ed, som vi har svoret over for dem. 21 Fyrsterne sagde til dem: De skal blive i live, og de blev brændehuggere og vandbærere for hele forsamlingen, sådan som fyrsterne havde sagt til dem. 22 Jehoshua tilkaldte dem og talte til dem således: Hvorfor har I snydt os ved at sige til os: Vi er meget langt fra jer, når I bor blandt os? 23 Nu skal I være forbandede, og der skal aldrig ophøre med at være slaver og brændehuggere og vandbærere til min Guds hus hos jer. 24 De svarede Jehoshua og sagde. Fordi det igen og igen blev fortalt jeres tjenere det, som Hashem, jeres Gud havde påbudt sin tjener Mosheh: at give jer hele landet og dræbe alle landets indbyggere for jeres skyld, og vi blev meget bange for vores liv på grund af jer og gjorde dette. 25 Og nu er vi i din hånd, du må gøre det med os, som er godt og rigtigt i dine øjne. 26 Det gjorde han så med dem og reddede dem fra israelitternes hånd, så de ikke slog dem ihjel. 27 Den dag gjorde Jehoshua dem til brændehuggere og vandbærere for samlingen og for Hashems alter indtil denne dag på det sted, som Han skulle vælge. 10             1 Da Adoni-Zedek, konge af Jerusalem, hørte, at Jehoshua havde indtaget Aj og ødelagt den – som han havde gjort med Jericho og dens konge, sådan gjorde han med Aj og dens konge – og at Gibeons indbyggere havde sluttet fred med Israel og boede blandt dem, 2 blev de meget bange, fordi Gibeon var en stor by, som en af kongsbyerne, og fordi den var større end Aj, og alle dens mænd var tapre krigere. 3 Adoni-Zedek, Jerusalems konge, sendte bud til Hoham, Hebrons konge, og til Piram, Jarmuts konge, og til Jafia, Lachishs konge, og til Devir, Eglons konge og sagde: 4 Kom op til mig og hjælp mig med at slå Gibeon, for den har sluttet fred med Jehoshua og israelitterne. 5 De fem emoritter-konger samledes og drog op, Jerusalems konge, Hebrons konge, Jarmuts konge, Lachishs konge, Eglons konge, de og hele deres lejr, og de slog lejr ved Gibeon og angreb den. 6 Mændene i Gibeon sendte bud til Jehoshua, til hans lejr i Gilgal, og sagde: Slå ikke hånden af dine tjenere, kom hurtigt op til os og frels os og hjælp os, for alle emoritter-kongerne i bjergene har samlet sig mod os. 7 Jehoshua drog op fra Gilgal, han og hele krigsfolket med ham og alle de kampdygtige mænd.                 8 Hashem sagde til Jehoshua: Vær ikke bange for dem, for jeg har overgivet dem i din hånd, ikke én mand af dem kan stå imod dig. 9 Jehoshua faldt pludselig over dem; hele natten var han draget op fra Gilgal. 10 Hashem bragte forvirring blandt dem over for israelitterne og tilføjede dem et stort nederlag i Gibeon og forfulgte dem til opstigningen til Bet-Choron og slog dem lige til Azeka og til Makkeda. 11 Da de flygtede foran israelitterne, og de var på nedstigningen fra Bet-Choron, kastede Hashem store sten ned mod dem fra himlen og til Azeka, så de døde, og de, der blev dræbt af haglstenene, var flere end dem, israelitterne dræbte med sværdet.                 12 Da talte Jehoshua til Hashem den dag, Hashem gav emoritterne i israelitternes magt, og sagde for øjnene af israelitterne: Sol stå stille i Gibeon og måne i Ajalons dal! 13 Og solen stod stille, og månen standsede op, indtil folket havde hævnet sig på sine fjender, som det jo står skrevet i Sefer Hajashar, og solen stod stille midt på himlen og havde ikke travlt med at gå ned hele dagen. 14 Der har ikke været nogen dag som denne, hverken før eller siden, hvor Hashem har lyttet til en mands stemme, for Hashem førte krig for Israel.                  15 Jehoshua og hele folket med ham vendte tilbage til lejren i Gilgal. 16 Og disse fem konger flygtede og gemte sig i hulen i Makkeda. 17 Man fortalte Jehoshua dette: De fem konger er fundet skjult i hulen i Makkeda. 18 Jehoshua sagde: Rul store sten hen foran hulens munding og sæt nogle mænd til at vogte over den. 19 Og I må ikke standse op, følg efter jeres fjender og hug bagtroppen ned, lad dem ikke komme frem til deres byer, for Hashem, jeres Gud har overgivet dem i jeres hånd. 20 Da Jehoshua og israelitterne var færdige med at tilføje dem et meget stort nederlag og gjort det helt af med dem, undslap resten af dem og kom ind i de befæstede byer. 21 Hele folket vendte tilbage til lejren til Jehoshua i Makkeda i fred, ingen så meget som åbnede munden mod israelitterne. 22 Jehoshua sagde: Luk hulens munding op og bring de fem konger ud fra hulen til mig. 23 Det gjorde de og bragte de fem konger ud af hulen, Jerusalems konge, Hebrons konge, Jarmuts konge, Lachishs konge, Eglons konge. 24 Da de havde bragt disse konger ud til Jehoshua, kaldte Jehoshua på hver mand i Israel og sagde til krigsfolkets officerer, som var med ham: Kom herhen, sæt jeres fod på nakken af disse konger! og de kom hen og satte foden på deres nakker. 25 Jehoshua sagde til dem: Vær ikke bange og frygt ikke, vær stærke og modige, for sådan vil Hashem gøre mod alle jeres fjender, som I går i krig mod. 26 Derefter slog Jehoshua dem ihjel og hængte dem på fem træer, og de hang på træerne indtil aften. 27 Ved solnedgangstid gav Jehoshua ordre til at tage dem ned fra træerne og kaste dem ind i hulen, de havde skjult sig i, og de lagde store sten ved hulens munding, som er der til denne dag.                  28 Og Jehoshua indtog Makkeda samme dag og slog den med sværdet, og dens konge og alle levende, som var i den, blev slået ihjel, der blev ingen tilbage, og han gjorde med kongen af Makkeda, som han havde gjort med kongen af Jericho. 29 Jehoshua drog videre og hele Israel med ham fra Makkeda til Livnah, og han gik til angreb på Livnah. 30 Hashem overgav også den og dens konge i Israels hånd, og den faldt for sværdet og alle levende, som var i den; der var ingen tilbage i den, og han gjorde med dens konge, som han havde gjort med Jerichos konge.                  31 Jehoshua og hele Israel med ham drog videre fra Livnah til Lachish, og han slog lejr ved den og gik til angreb på den. 32 Hashem overgav Lachish i Israels hånd, og han indtog den næste dag og lod den og alle levende, som var i den, falde for sværdet, sådan som alt det, han havde gjort med Livnah.                 33 Så drog Horam, Gezers konge, op for at hjælpe Lachish, og Jehoshua slog ham og hans folk, så der ikke var nogen tilbage.                   34 Jehoshua og hele Israel med ham drog videre fra Lachish til Eglon, og de slog lejr ved den og gik til angreb på den. 35 De indtog den samme dag og lod den falde for sværdet, den og alle levende, som var i den, blev dræbt samme dag, sådan som alt det, han havde gjort med Lachish.                  36 Jehoshua og hele Israel med ham drog op fra Eglon til Hebron og gik til angreb på den. 37 De indtog den og lod den falde for sværdet, den og dens konge og alle dens byer og alt levende, som var i den; der blev ingen tilbage, sådan som alt det, han havde gjort med Eglon, og han dræbte den og alle levende i den.                    38 Jehoshua og hele Israel med ham vendte tilbage til Devirah og gik til angreb på den. 39 Han indtog den og dens konge og alle dens byer og lod dem falde for sværdet og alle levende, som var i den, blev dræbt, der blev ingen tilbage, sådan som han havde gjort med Hebron, sådan gjorde han med Devirah, og med dens konge gjorde han sådan, som han havde gjort med Livnah og dens konge. 40 Jehoshua slog hele landet, bjerglandet og syden og lavlandet og bjergskråningerne og alle dets konger; der blev ingen tilbage, og hver sjæl blev dræbt, sådan som Hashem, Israels Gud, havde budt. 41 Jehoshua slog dem fra Kardesh Barnea og til Gaza og hele landet Goshen og til Gibeon. 42 Og alle disse konger og deres land indtog Jehoshua på én gang, for Hashem, Israels Gud, gik i krig for Israel. 43 Og Jehoshua og hele Israel med ham vendte tilbage til lejren i Gilgal. 11               1 Da Javin, Chazors konge, hørte, sendte han bud til Jovav, Madons konge, og til Shimrons konge og til Achshafs konge 2 og til kongerne, som var nord for bjerglandet og i lavlandet syd for Kinneret og i dalen og i området ved Dor vestpå. 3 Til kanaanitterne mod øst og vest og emoritterne og hititterne og perizitterne og jevusitterne i bjerglandet og hivitterne ved foden af Hermon i landet Mitzpah. 4 De drog ud sammen med alle deres hærstyrker, så mange som sandet ved havets kyst, mange heste og en mængde stridsvogne. 5 Alle disse konger slog sig sammen, og de kom og slog lejr sammen ved Merons vande for at gå i krig mod Israel.                     6 Hashem sagde til Jehoshua: Vær ikke bange for dem, for i morgen ved denne tid lader jeg dem alle være slået af Israel; du skal lamme deres heste og sætte ild til deres stridsvogne. 7 Jehoshua og hele krigsfolket med ham var pludselig over dem ved Merons vande, og de faldt foran dem. 8 Hashem overgav dem i Israels hånd, og de slog dem og forfulgte dem til den store Zidon og til Misrefot ved havet og til Mitzpahs dal mod øst og slog dem, til der ikke var nogen tilbage. 9 Jehoshua gjorde med dem, som Hashem havde sagt til ham: han lammede hestene og satte ild til deres stridsvogne. 10 På det tidspunkt vendte Jehoshua om og indtog Chazor og slog dens konge med sværdet, for Chazor var førhen alle disse kongedømmers hovedstad. 11 De slog alle levende, som var dér, med sværdet, de dræbte dem, så der ikke var en sjæl tilbage, og han satte ild til Chazor. 12 Og alle disse kongsbyer og deres konger indtog Jehoshua og slog dem med sværdet; de dræbte dem, sådan som Mosheh, Hashems tjener, havde budt. 13 Kun de byer, som stod på deres høje, brændte Israel ikke, undtagen Chazor alene, den brændte Jehoshua. 14 Og alt byttet fra disse byer og kvæget tog israelitterne som krigsbytte til sig selv, men alle mennesker slog de med sværdet, indtil de var udslettet, der blev ikke en sjæl tilbage. 15 Sådan som Hashem bød sin tjener Mosheh, sådan bød Mosheh Jehoshua, og sådan gjorde Jehoshua, han undlod ikke noget af alt det, Hashem havde budt Mosheh. 16 Jehoshua tog hele dette land, bjerglandet og hele Negev og hele landet Goshen og hele lavlandet og Arava-sletten og Israels bjergland og lavland 17 fra det nøgne bjergland, som hæver sig op mod Seir, til Baal-Gad i Libanons dal for foden af Hermon-bjerget, og alle deres konger tog han til fange og slog dem og dræbte dem. 18 I lang tid førte Jehoshua krig mod disse konger. 19 Der var ingen by, som sluttede fred med israelitterne undtagen hivitterne, som boede i Gibeon; alt det tog de i kamp. 20 For det var fra Hashem, at deres hjerte blev forhærdet, så de gik i krig mod Israel, for at de skulle udryddes, så der ikke skulle være skånsel for dem, for at de skulle udslettes helt, sådan som Hashem havde påbudt Mosheh.                       21 På dette tidspunkt kom Jehoshua og afskar kæmperne fra bjerglandet, fra Hebron, fra Devir, fra Anav og fra hele Jehudahs bjergland og fra hele Israels bjergland med dets byer, dem udryddede Jehoshua. 22 Der blev ingen kæmper tilbage i israelitternes land, kun i Gaza, i Gat og i Ashdod blev der nogle tilbage. 23 Jehoshua tog hele landet, sådan som alt, hvad Hashem havde sagt til Mosheh, og Jehoshua gav det i arv til Israel, som de er fordelt i deres stammer, og landet fik ro efter krigen. 12               1 Og disse er landets konger, som israelitterne slog og tog deres land i besiddelse på østsiden af Jordan mod solen: fra Arnon-floden til Hermon-bjerget og hele Arava-lavningen mod øst. 2 Sichon, emoritterkongen, som boede i Cheshbon, herskede fra Aroer, som ligger ved Arnon-flodens bred, og midten af floden og halvdelen af Gilad og til Jabok-floden, amonitternes grænse. 3 Og Arava-lavningen til Kinrot-havet mod øst og til Arava-havet, Salthavet mod øst, vejen til Bet-Jeshimot og fra syd for foden af Pishgas skrænter. 4 Og grænsen til Og, Bashans konge, til resten af refaitterne, som bor i Ashtarot og i Edrei, 5 og herskede over Hermon-bjerget og over Salka og over hele Bashan til geshuritternes og maakatitternes land og halvdelen af Gilad til Sichon, kongen af Cheshbons grænse. 6 Mosheh, Hashems tjener, og israelitterne indtog dem, og Mosheh, Hashems tjener, gav det i rubenitternes og gaditternes og halvdelen af Menashehs stammes besiddelse.                 7 Og disse er landets konger, som Jehoshua og israelitterne slog på den anden side af Jordan mod vest fra Baal Gad i Libanons dal og til det nøgne bjergland, som hæver sig mod Seir; Jehoshua gav Israels stammer det i besiddelse efter deres fordeling. 8 I bjerglandet og i lavlandet og i Aravah og i Ashedot og i ørkenen og i Negev, hititterne, emoritterne og kenaanitterne, perizitterne, hivitterne og jevusitterne.

131 Og Jehoshua var blevet gammel og var kommet op i årene, og Hashem sagde til ham: Du er blevet gammel og er kommet op i årene, og der er stadig en meget stor del af landet tilbage at erobre. 2 Dette er det land, som er tilbage: alle filistrenes provinser og alle geshuritternes, 3 fra Shichor, som ligger over for Ægypten, til Ekrons grænse mod nord, det regnes til kanaanitterne; de fem filisterfyrster i Gaza, Ashdod, Ashkelon, Gat og Ekron og avvitterne. 4 Fra syd hele kenaanitternes land og Mera, som tilhører zidonitterne, indtil Afekah til grænsen til emoritterne. 5 Og givlitternes land og hele Libanon mod solopgangen fra Baal Gad for foden af Hermon-bjerget og til man kommer til Lavo Chamat. 6 Alle bjerglandets indbyggere fra Libanon til Mishrefot-Majim, alle zidonitterne; jeg vil drive dem bort foran israelitterne, blot skal det tilfalde Israel som arvelod, sådan som jeg har budt dig. 7 Og nu, tildel dette land som arvelod til de ni stammer og halvdelen af Menashehs stamme. 8 Sammen med ham har Rubenitterne og gaditterne taget deres arvelod, som Mosheh gav dem på østsiden af Jordan, sådan som Mosheh, Hashems tjener, gav dem. 9 Fra Aroer, som ligger ved floden Arnons bred, og byen, som ligger midt i floddalen, og hele Medvas højslette til Dibon. 10 Og alle Sichons byer, emoritter-kongen som herskede i Cheshbon, til grænsen til ammonitterne. 11 Og Gilad og grænsen til geshuritterne og maachatitternes og hele Hermon-bjerget og hele Bashan til Salka. 12 Og hele Ogs kongedømme i Bashan, hvor han herskede i Ashtarot og i Edrei, det var det, der blev tilbage af refaitterne, og Mosheh slog dem og drev dem bort. 13 Og israelitterne drev ikke geshuritterne og maachatitterne bort, så Geshur og Maacha bor blandt israelitterne til denne dag. 14 Kun levitternes stamme gav han ikke nogen arvelod, Hashems, Israels Guds brændofre er deres arvelod, sådan som Han havde sagt til ham.                  15 Mosheh gav rubenitternes stamme efter deres familier. 16 Deres grænse gik fra Aroer, som ligger ved bredden af floden Arnon, og byen, som ligger i floddalen, og hele højsletten indtil Medva. 17 Cheshbon og alle dens byer, som ligger på højsletten: Dibon og Bamot Baal og Bet Baal Maon. 18 Og Jachzah og Kedemot og Mefaat. 19 Og Kirjatajim og Sivma og Tzeret og Shachar på bjerget i dalen. 20 Og Bet Peor og Pisgahs skrænter og Bet Hajeshimot. 21 Og alle byerne på højsletten og Sichons kongedømme, emoritterkongen, som herskede i Cheshbon, dem slog Mosheh, og Midjans fyrster: Evi og Rekem og Tzur og Hur og Reva, Sichons prinser, som boede i landet. 22 Også Bileam ben-Beor, sandsigeren, slog israelitterne med sværdet sammen med dem, de dræbte. 23 Og rubenitternes grænse var Jordan og dens afgrænsning; dette er rubenitternes arvelod ifølge deres familier, byerne og deres tilhørende landsbyer.                  24 Mosheh gav til Gads stamme, til gaditterne ifølge deres familier. 25 Grænsen for dem var Jazer og alle Gilads byer og halvdelen af amonitternes land indtil Aroer, som ligger over for Rabba. 26 Og fra Cheshbon til Ramat HaMitzpeh og Betonim og fra Machanajim til Devirs grænse. 27 Og i dalen: Bet Haram og Bet Nimrah og Sukot og Tzafon, resten af Sichons kongedømme, Cheshbons konge, Jordan og dens afgrænsning til kanten af Kinneret-havet på den anden side af Jordan mod øst. 28 Dette er gaditternes avelod ifølge deres familier, byerne og deres landsbyer.                29 Mosheh gav til halvdelen af Menashehs stamme, til halvdelen af Menashehs stamme ifølge deres familier. 30 Deres grænse gik fra Machanajim, hele Bashan, hele Ogs kongedømme, kongen i Bashan, og alle Jairs teltbyer, som ligger i Bashan, tres byer. 31 Og halvdelen af Gilad og Ashtarot og Edrei, Ogs kongsbyer i Bashan til sønnerne af Machir ben Menasheh, til halvdelen af Machirs sønner ifølge deres familier. 32 Disse er, hvad Mosheh lod arve på Moavs sletter på østsiden af Jordan over for Jericho. 33 Og til Levis stamme gav Mosheh ikke arvelod, Hashem, Israels Gud, Han er deres arvelod, sådan som Han havde sagt til dem. 141 Og dette er, hvad israelitterne fik i arvelod i Kenaans land, det som kohanitten Elazar og Jehoshua bin Nun og stammernes overhoveder gav i arv til israelitterne. 2 Ved lodtrækning fik de deres arvelod, sådan som Hashem havde budt gennem Mosheh, til de ni stammer og til den halve stamme. 3 For Mosheh havde givet arvelod til to stammer og til en halv stamme på den anden side af Jordan, og til levitterne gav han ikke nogen arvelod blandt dem. 4 For Josefs sønner var to stammer, Menasheh og Efrajim, og de gav ingen del til levitterne i landet andet end byer at bo i og græsning til deres flokke og kvæg. 5 Sådan som Hashem havde budt Mosheh, sådan gjorde israelitterne, og de fordelte landet.                  6 Jehudahs sønner kom til Jehoshua i Gilgal, og kenizzitten Kalev ben Jefuneh sagde til ham: Du ved det, som Hashem talte til Mosheh, Gudsmanden, vedrørende mig og vedrørende dig i Kadesh Barnea. 7 Fyrre år var jeg, da Mosheh, Hashems tjener, sendte mig fra Kadesh Barnea for at udspejde landet, og jeg vendte tilbage til ham med det, som var i mit hjerte. 8 Og mine brødre, som drog op sammen med mig, fik hjertet til at synke i livet på folket, men jeg fulgte Hashem, min Gud. 9 Mosheh svor på den dag og sagde: Sandelig om ikke det land, som du har travet igennem, skal tilkomme dig og være dine børns arvelod til evig tid, for du har fulgt Hashem, min Gud. 10 Og Hashem har jo ladet mig leve, som Han sagde det, i femogfyrre år, fra dengang Hashem talte dette til Mosheh, da Israel vandrede i ørkenen, og nu er jeg jo femogfirs år, 11 endnu i dag stærk som den dag Mosheh sendte mig; som mine kræfter var dengang, sådan er mine kræfter nu i krig, både til at gå ud og til at komme. 12 Og giv mig nu dette bjerg, som Hashem talte om den dag, for du hørte den dag, at dér er kæmperne og store befæstede byer; måske vil Hashem være med mig, så jeg kan drive dem bort, sådan som Hashem sagde. 13 Jehoshua velsignede ham og gav Hebron til Kalev ben Jefuneh som arvelod. 14 Derfor har Hebron tilhørt kenizzitten Kalev ben Jefuneh som arvelod indtil denne dag, fordi han fulgte Hashem, Israels Gud. 15 Hebrons navn var tidligere Kirjat Arba, han var det største menneske blandt kæmperne, og landet fik ro efter krigen. 15             1 Loddet for Jehudah-sønnernes stamme ifølge deres familier var til grænsen for Edom, ørkenen Zin og sydpå til det yderste syden. 2 Deres sydlige grænse var fra bredden af Salthavet, fra bugten som vender mod syd, 3 og gik sydpå til Maaleh Akrabim og videre til Zin og steg op fra sydsiden til Kadesh Barnea og videre til Chetzron og gik op til Adar og rundt om Karkaa. 4 Den gik videre til Atzmon og fortsatte til Ægyptens flod, det yderste af grænsen var havet; det skal være jeres grænse mod syd. 5 Og grænsen mod øst er Salthavet indtil Jordans udløb; den nordligste grænse gik fra havbugten til Jordans udløb. 6 Grænsen gik op til Bet Choglah og videre fra nord til Bet Arava, så gik grænsen op til Bohan ben Rubens sten. 7 Grænsen gik op til Devir fra Achors dal og nordpå mod Gilgal, som ligger over for Maaleh Adumim syd for floddalen; grænsen gik videre til vandene ved Ein Shemesh, og dens afslutning var ved Ein Rogel. 8 Grænsen gik op mod Ben-Hinnoms dal til sydsiden af jevusitternes højderyg, det er Jerusalem; grænsen gik op til bjergets top, som ligger over for Ge-Hinnom mod vest ved udkanten af Refaim-dalen mod nord. 9 Grænsen bøjede af fra toppen af bjerget til kilden ved Neftoachs vande og gik ud til Efron-dalens byer, så gik grænsen rundt om Baalah, det er Kirjat Jearim. 10 Så bøjede grænsen fra Baalah vestpå til Har Seir og videre til Har-Jearims højderyg mod nord, det er Chesalon, og ned mod Bet-Shemesh og videre til Timnah. 11 Grænsen gik ud til Ekrons højderyg mod nord og grænsen bøjede over mod Shikron og videre til Har-HaBaalah og ud til Javneel, og grænsen sluttede ved havet. 12 Og grænsen mod vest er det store hav, og denne grænse er grænsen rundt om Jehudah-sønnernes område ifølge deres familier. 13 Og til Kalev ben Jefuneh gav han en del blandt Jehudah-sønnerne efter den befaling, Hashem gav til Jehoshua, nemlig Kirjat Arba, kæmpernes far, det er Hebron. 14 Kalev drev kæmpens tre sønner væk derfra: Sheshai og Achiman og Talmaj, efterkommere af kæmpen. 15 Derfra drog han op mod Devirs indbyggere, Devirs navn var tidligere Kirjat-Sefer. 16 Kalev sagde: Den, som slår Kirjat-Sefer og indtager den, ham vil jeg give min datter Achsah til hustru. 17 Otniel ben Kenaz, bror til Kalev, indtog den, og han gav ham sin datter Achsah til hustru. 18 Da hun kom, lokkede hun ham til at bede hendes far om en mark; hun lod sig falde ned fra sit æsel, og Kalev sagde til hende: Hvad vil du? 19 Hun sagde: Giv mig en velsignelse; du har givet mig sydlandet, giv mig nu en kilde med vand! Og han gav hende de øvre kilder og de nedre kilder.                20 Dette er Jehudah-sønnernes stammes arvelod ifølge deres familier: 21 Byerne i udkanten af Jehudah-sønnernes stamme mod Edoms grænse i syd var: Kavtzeel og Eder og Jagur, 22 og Kinah og Dimonah og Adadah 23 og Kedesh og Chazor og Jitnan, 24 Zif og Telem og Balot, 25 og Chazor, Hadatah og Kriot Chetzron, det er Chazor. 26 Amam og Sma og Moladah, 27 og Chatzar, Gadah og Cheshmon og Bet Pelet 28 og Chatzar Shual og Beer Sheva og Bizjotjah, 29 Baalah og Ijim og Atzem 30 og Eltolad og Chsil og Chormah 31 og Tziklag og Madmanah og Sansannah 32 og Lvaot og Shilchim og Ajin og Rimmon, i alt niogtyve byer og tilhørende landsbyer.                 33 I lavlandet: Eshtaol og Tzarah og Ashnah 34 og Zanoach og Ein-Gannim, Tapuach og Haeinam. 35 Jarmut og Adulam, Socho og Azeka 36 og Shaarajim og Aditajim og Hagderah og Gderotajim, fjorten byer og tilhørende landsbyer.               37 Tzenan og Chadashah og Migdal-Gad 38 og Dilan og HaMitzpeh og Jagtel, 39 Lachish og Botzkat og Eglon 40 og Chabon og Lachmas og Chitlish 41 og Gedrot, Bet-Dagon og Naamah og Makkedah, seksten byer og tilhørende landsbyer.                  42 Livnah og Eter og Ashan 43 og Jiftah og Ashnah og Netziv 44 og Keilah og Achziv og Maresha, ni byer og tilhørende landsbyer                   45 Ekron og tilhørende småbyer og landsbyer.                    46 Fra Ekron og mod havet, alt hvad der ligger ved Ashdod og tilhørende landsbyer.                47 Ashdod med tilhørende småbyer og landsbyer, Gaza og tilhørende småbyer og landsbyer til Ægyptens flod og det store hav og dets grænse. 48 Og i bjergene Shamir og Jatir og Sochoh 49 og Danna og Kirjat-Sanah, det er Devir 50 og Anav og Eshtemoh og Anim 51 og Goshen og Cholon og Giloh, elleve byer og tilhørende landsbyer.                   52 Arav og Rumah og Eshan 53 og Janum og Bet-Tapuach og Afekah 54 og Chumtah og Kirjat Arba, det er Hebron, og Tzior, ni byer og tilhørende landsbyer.                    55 Maon, Karmel og Zif og Juttah 56 og Jizrel og Kodam og Zinoach, 57 Hakajin, Giva og Timnah, ti byer og tilhørende landsbyer.                   58 Chalchul, Bet-Tzur og Gdor 59 og Maarat og Bet-Anot og Eltkon, i alt seks byer og tilhørende landsbyer.                  60 Kirjat-Baal, det er Kirjat Jearim, og Harabah, to byer og tilhørende landsbyer.            61 I ørkenen: Bet HaAravah, Middin og Schachah 62 og Hanivshan og Ir-Hamelach og Ein Gedi, seks byer og tilhørende landsbyer.                63 Men jevusitterne, som boede i Jerusalem, kunne Jehudah-sønnerne ikke fordrive, så jevusitterne har boet sammen med Jehudah-sønnerne i Jerusalem indtil denne dag. 16             1 Loddet faldt ud for Josefs sønner: fra Jordan ved Jericho til Jerichos vande mod øst til ørkenen, som går op fra Jericho på bjerget til Bet-El. 2 Den gik ud fra Bet-El til Luz og videre til arkitternes grænse, til Atarot. 3 Den gik ned mod havet til jafletitternes grænse, til nedre Bet-Chorons grænse til Gezer, og dens udløb er ved havet. 4 Josefs sønner Menasheh og Efrajim fik arvelodder. 5 Efrajim-sønnernes grænse ifølge deres familier var: Grænsen for deres arvelod mod øst var Atrot Adar til øvre Bet-Choron. 6 Grænsen gik ud mod vest til Michmetat mod nord, så drejede grænsen mod øst til Taanat Shilo og videre øst for Janoach. 7 Den gik ned fra Janoach til Atarot og Naaratah og nåede Jericho og mundede ud i Jordan. 8 Fra Tapuach går grænsen mod vest til floden Kanah, og dens udløb er ved havet; dette er Efrajim-sønnernes stammes arvelod ifølge deres familier. 9 Samt byerne, som er udskilt til Efrajims sønner blandt Menashehs sønners arvelod, alle byerne og tilhørende landsbyer. 10 Men de fordrev ikke kenaanitterne, som boede i Gezer, og kenaanitterne har boet midt blandt Efrajim til denne dag, og de blev tvangsarbejdere. 17             1 Loddet tilfaldt Menashehs stamme, for han var Josefs førstefødte; Machir, Menashehs førstefødte, far til Gilad – for han var kriger – ham tilfaldt Gilad og Bashan. 2 Der var et lod til resten af Menashehs sønner ifølge deres familier, til Aviezers sønner og til Cheleks sønner og til Asriels sønner og til Shechems sønner og til Chefers sønner og til Shemidas sønner, disse er de mandlige efterkommere af Menasheh ben Josef ifølge deres familier. 3 Og Tzilafchad ben Chefer ben Gilad ben Machir ben Menasheh havde ingen sønner men derimod døtre, og disse er hans døtres navne var Machlah og Noa og Choglah, Milkah og Tirtzah. 4 De trådte frem for kohanitten Elazar og for Jehoshua bin Nun og for fyrsterne og sagde: Hashem bød Mosheh at give os arvelod blandt vores brødre, og han gav dem, som Hashem havde sagt, arvelod blandt deres fars brødre. 5 Der tilfaldt Menasheh ti lodder ud over landet Gilad og Bashan, som er på den anden side af Jordan, 6 for Menashehs døtre fik arvelod blandt hans sønner, og landet Gilad tilfaldt resten af Menashehs sønner. 7 Menashehs grænse gik fra Michmetah, som ligger over for Shechem, og grænsen gik mod syd til indbyggerne i Ein Tapuach. 8 Landet Tapuach tilhørte Menasheh, men Tapuach på grænsen til Menasheh tilhørte Efrajims sønner. 9 Grænsen gik ned til floden Kanah og syd om floden; disse byer tilfaldt Efrajim blandt Menashehs byer, og Menashehs grænse var nord for floden og endte ved havet. 10 Mod syd tilhørte det Efrajim, og mod nord tilhørte det Menasheh, og havet var hans grænse, og de mødtes ved Asher mod nord og ved Jissachar mod øst. 11 I Jissachar og i Asher fik Menasheh Bet-Shean og dens småbyer og Jivlam og småbyer og indbyggerne i Dor og dens småbyer og indbyggerne i Ein-Dor og dens småbyer og indbyggerne i Tanak og dens småbyer og indbyggerne i Megiddo og dens småbyer, tre regioner. 12 Og Menasheh-sønnerne kunne ikke fordrive i disse byer, det lykkedes kenaanitterne at blive boende i dette land. 13 Da israelitterne blev stærke, gjorde de kenaanitterne til tvangsarbejdere og drev dem ikke væk.                   14 Josef-sønnerne talte til Jehoshua og sagde: Hvorfor har du givet mig én lod og én part i arvelod, når jeg er et talrigt folk, eftersom Hashem hidtil har velsignet mig? 15 Jehoshua sagde til dem: Når du er et talrigt folk, så drag op i skoven og ryd den i perizzitternes og refaitternes land, for Efrajims bjergland er for trangt til dig. 16 Josef-sønnerne sagde: Bjerglandet er ikke nok til os, og alle kenaanitterne, som bor i landet har vogne af jern, de, der bor i dalen ved Bet-Shean og dens småbyer og dem i Jizreel-dalen. 17 Jehoshua sagde til Josefs hus, til Efrajim og til Menasheh: Du er et talrigt folk og har stor styrke, der skal ikke være ét lod til dig, 18 Du skal have bjerglandet, for det er en skov, og du skal rydde den, og dens udløbere skal være dine, for du skal drive kenaanitterne bort, selv om han har vogne af jern, og selv om han er stærk. 18                 1 Hele israelitternes samling samledes i Shiloh, dér slog de samlingsteltet op, og landet blev erobret foran dem. 2 Der var syv stammer tilbage blandt israelitterne, som ikke havde fået nogen arvelod. 3 Jehoshua sagde til israelitterne: Hvor længe vil I tøve med at gå ind og tage det land i besiddelse, som Hashem, jeres fædres Gud, har givet jer? 4 Find jer tre mænd fra hver stamme, så jeg kan sende dem af sted; de skal bryde op og vandre gennem landet og beskrive det ifølge deres arvelod og så komme til mig. 5 De skal dele det i syv dele, Jehudah skal blive stående på sin grænse mod syd, og Josef-sønnerne skal blive stående på deres grænse mod nord. 6 I skal beskrive landet i syv dele og bringe dem her til mig, så vil jeg kaste lod for jer her foran Hashem, vores Gud. 7 For der er ingen lod til levitterne blandt jer, for Hashems præsteskab er deres arvelod, og Gad og Ruben og halvdelen af Menashehs stamme har fået tildelt deres arvelod på den anden side af Jordan mod øst, som Mosheh, Hashems tjener, gav dem. 8 Mændene brød op og drog af sted, og Jehoshua bød de bortdragende at beskrive landet således: Gå og drag gennem landet og beskriv det og vend tilbage til mig, og her vil jeg kaste lod for jer foran Hashem i Shiloh. 9 Mændene drog af sted og vandrede gennem landet og beskrev det ifølge byerne i syv dele i en bog og kom tilbage til Jehoshua, til lejren i Shiloh. 10 Jehoshua kastede lod for dem i Shiloh foran Hashem; dér fordelte Jehoshua landet til israelitterne ifølge deres opdeling.                11 Benjamin-sønnernes stammes lod kom op ifølge deres familier, og deres lods grænse gik mellem Judah-sønnerne og Josef-sønnerne. 12 Deres grænse mod nord gik fra Jordan, og grænsen gik op mod Jerichos højderyg mod nord og op i bjerglandet mod vest, og dens udløb er i ørkenen ved Bet-Aven. 13 Derfra gik grænsen videre til Luz, til højderyggen ved Luz og sydpå, det er Bet-El, og grænsen gik ned til Atrot Adar på bjerget, som er syd for nedre Bet-Choron. 14 Grænsen bøjer af og gik syd om bjerget mod vest, det bjerg, som er over for Bet-Choron mod syd, og den ender ved Kirjat-Baal, det er Kirjat Jearim, Jehudah-sønnernes by, det er mod vest. 15 Sydsiden gik fra udkanten af Kirjat Jearim, og grænsen gik ud mod havet og ender ud ved Naftoach-kildens vande. 16 Grænsen gik ned til udkanten af bjerglandet, som er over for Ben-Hinnoms dal, som ligger i refaitternes dal mod nord, og gik ned til Hinnoms dal til jevusitternes højdedrag mod syd og ned til Ein Rogel. 17 Den bøjede af fra nord og gik ud til Ein Shemesh og ud til Gelilot, som er over for Maaleh Adumim, og gik ned til Bohan ben Rubens sten, 18 og videre til højderyggen over for Aravah mod nord og ned i Aravah. 19 Grænsen gik videre til højderyggen nord for Bet-Choglah, og grænsen endte ved Salthavets bugt mod nord ved den sydlige ende af Jordan, det er den sydlige grænse. 20 Og Jordan danner grænse på den østlige side, det er Benjamin-sønnernes arvelod efter deres grænser ifølge deres familier. 21 Benjamin-sønnernes stammes byer ifølge deres familier var: Jericho og Bet-Choglah og Emek Katzitz 22 og Bet HaAravah og Tzemarajim og Bet-El, 23 og HaAvim og HaParah og Ofrah, 24 og Kefar HaAmonah og HaOfni og Geva, tolv byer med tilhørende landsbyer. 25 og Givon og HaRamah og Beerot, 26 og HaMitzpeh og HaKefirah og HaMotzah 27 og Rekem og Jirpeel og Taralah 28 og Tzela, HaElef og Jevusi, det er Jerusalem, Givat, Kirjat, fjorten byer med tilhørende landsbyer. 29 Det er Benjamin-sønnernes arvelod ifølge deres familier. 19                1 Det andet lod faldt ud til Shimon, til Shimon-sønnernes stamme ifølge deres familier, og deres arvelod blev blandt Jehudah-sønnernes arvelod. 2 I deres arvelod lå Beer-Sheva og Sheva og Moladah, 3 og Chatzer, Shual og Balah og Etzem 4 og Eltolad og Betul og Chormah 5 og Tziklag og Bet-HaMarkavot og Hatzar Susah 6 og Bet Levaot og Sharuchen, tretten byer og tilhørende landsbyer. 7 Ajin, Rimmon og Eter og Ashan, fire byer og tilhørende landsbyer 8 Og alle landsbyerne, som lå rundt om disse byer til Baalat Beer, Raamat i syd. Dette er Shimon-sønnernes arvelod ifølge deres familier. 9 Af Jehudah-sønnernes lod arvede Shimon-sønner, for Jehudah-sønnernes andel var for stor til dem, så Shimon-sønnerne arvede midt i deres arvelod.                   10 Det tredje lod kom op til Zevulun-sønnerne ifølge deres familier, og grænsen for deres arvelod gik til Sarid. 11 Deres grænse gik op til havet og Maralah og nåede til Dabbeshet og nåede til floden, som er før Jakneem. 12 Den vendte fra Sarid mod øst, mod solen, til grænsen til Kislot Tabor og gik ud til Davrat og op til Jafia. 13 Derfra gik den videre østpå til Gita Chefer til Ittah Katzin og ud til Rimmon og bøjer om til Neah. 14 Grænsen gik rundt om den mod nord til Chanaton, og dens slutning er i Jiftach-El dalen. 15 Og Kattat og Nahalal og Shimron og Jidalah og Beth Lechem, tolv byer og tilhørende landsbyer. 16 Dette er Zevulun-sønnernes arvelod ifølge deres familier, disse byer og tilhørende landsbyer.                17 Og til Jissachar faldt det fjerde lod ud, til Jissachars-sønnerne ifølge deres familier. 18 Deres grænse var Jizreel og HaKesulot og Shunem 19 og Chafarajim og Shion og Anaharat 20 og Harabit og Kishjon og Evetz 21 og Remet og Ein-Gannim og Ein Chadah og Bet-Patzetz. 22 Grænsen berører Tabor og Shachatzimah og Bet Shemesh, og deres grænsers slutning var ved Jordan; seksten byer og tilhørende landsbyer. 23 Dette er Jissachar-sønnernes stammes arvelod ifølge deres familier: byer og tilhørende landsbyer.                      24 Det femte lod faldt ud til Asher-sønnernes stamme ifølge deres familier. 25 Deres grænse var Chelkat og Chali og Beten og Achshaf 26 og Alamelech og Amad og Mishal, den mødtes i Karmel mod vest og i Shichor Livnat. 27 Den drejede østpå mod solen til Bet Dagon og mødtes i Zevulun og i Jiftach-El dalen mod nordsiden af Bet Emek og Niel og går ud til Kavul til nord. 28 Og Evron og Rehov og Chamon og Kanah til store Tzidon. 29 Grænsen drejer mod Ramah til den befæstede klippeby; så drejer grænsen mod Chosah, og ender ud ved havet, fra Achzivas lod. 30 Og Umah og Afek og Rechov, toogtyve byer og tilhørende landsbyer. 31 Dette er Asher-sønnernes stammes arvelod ifølge deres familier, disse byer og tilhørende landsbyer.               32 Til Naftali-sønnerne faldt det sjette lod, til Naftali-sønnerne ifølge deres familier. 33 Deres grænse gik fra Chelev, fra Elon-Betzaananim og Adami HaNekev og Javneel til Lakum, og den endte ud ved Jordan. 34 Grænsen drejede vestpå mod Aznot, Tabor og gik ud derfra til Chukok, berører Zevulun mod syd og mødte Asher mod vest og Jehudah og Jordan mod øst, mod solen. 35 Og de befæstede byer er Tziddim, Tzer og Chammat, Rakkat og Kinnaret, 36 og Adamah og Ramah og Chazor, 37 og Kedesh og Edrei og Ein Chazor, 38 og Jiron og Migdal-El, Charem og Bet-Anat og Bet Shemesh, nitten byer og tilhørende landsbyer. 39 Dette er Naftali-sønnernes arvelod ifølge deres familier, byerne og tilhørende landsbyer.                  40 Til Dan-sønnernes stamme ifølge deres familier faldt det syvende lod. 41 Grænsen for deres arvelod var Tzorah og Eshtaol og Ir Shemesh 42 og Shaalabin og Ajalon og Jitlah 43 og Elon og Timnatah og Ekron 44 og Eltekeh og Gibton og Baalat 45 og Jehud og Bnei Brak og Gat-Rimmon 46 og Mei HaJarkon og Rakkon med grænsen over for Jafo. 47 Dan-sønnernes grænse gik ud fra dem, og Dan-sønnerne drog op og gik til angreb mod Leshem, og de indtog den og slog den med sværdet og tog den i besiddelse og bosatte sig i den, og de kaldte Leshem for Dan efter deres stamfar Dan. 48 Dette er Dan-sønnernes stammes arvelod ifølge deres familier, disse byer og tilhørende landsbyer.                49 De blev færdige med at give landet i arv efter dets grænser, og israelitterne gav en arvelod til Jehoshua bin Nun blandt dem. 50 Ifølge Hashems ord gav de ham den by, han bad om: Timnat-Serach på Efrajims Bjerg, og han byggede byen og bosatte sig der. 51 Dette er de arvelodder, som kohanitten Elazar og Jehoshua bin Nun og overhovederne for israelitternes stammers fædrenehuse gav til israelitternes stammer ved lodkastning i Shilo foran Hashem i åbningen til samlingsteltet, og de blev færdige med at fordele landet.
201 Hashem talte til Jehoshua således: 2 Tal til israelitterne således: Udvælg jer nogle tilflugtsbyer, sådan som jeg sagde til jer gennem Mosheh. 3 Dér skal en drabsmand, som har slået nogen ihjel af vanvare, uden fortsæt, flygte hen, og de skal være en tilflugt for jer for blodhævneren. 4 Han skal flygte til en af disse byer og stå i portåbningen til byen og tale sin sag for denne bys ældste, så skal de optage ham i byen hos sig og give ham et sted, og han skal bo hos dem. 5 Og når blodhævneren forfølger ham, må I ikke overgive drabsmanden i hans hånd, for det var uden fortsæt, at han slog sin næste ihjel, og han har ikke hadet ham tidligere. 6 Han skal bo i byen, indtil han har været stillet for forsamlingens domstol, indtil den kohen hagadol, der er på den tid, er død, så skal han vende tilbage og komme til sin by og til sit hjem, til byen, som han flygtede fra. 7 De helligede Kedesh i Galil på Naftalis bjerg og Shechem på Efrajims bjerg og Kirjat Arba, det er Hebron, på Jehudahs bjerg. 8 Og på den anden side af Jordan ved Jericho mod øst udvalgte de Bezer i ørkenen på højsletten fra Rubens stamme og Ramot i Gilad fra Gads stamme og Golan i Bashan fra Menashehs stamme. 9 Disse er de fastsatte byer for alle israelitterne og for den fremmede, som bor blandt dem, til at flygte til for enhver, som slår et menneske ihjel af vanvare, for at han ikke skal dø ved blodhævnerens hånd, før han har været stillet for forsamlingen. 21           1 Overhovederne for levitternes fædrenehuse trådte frem for kohanitten Elazar og for Jehoshua bin Nun og overhovederne for israelitternes stammers fædrenehuse. 2 De talte til dem i Shilo i Kenaans land således: Hashem bød gennem Mosheh at give os byer at bo i og græsgange til vores kvæg. 3 Israelitterne gav levitterne af deres arvelod efter Hashems ord disse byer og de tilhørende græsgange.              4 Loddet faldt ud til kehatitternes familier, og til kohanitten Arons sønner af levitterne af Jehudahs stamme og af shimonitternes stamme og af Benjamins stamme blev der tretten byer ved lod.                       5 Og til resten af Kohat-sønnerne ifølge deres familier var der ved lodkastning ti byer fra Efrajims stamme og fra Dans stamme og fra halvdelen af Menashehs stamme.               6 Og til Gershon-sønnerne ifølge deres familier var der fra Jissachars stamme og fra Ashers stamme og fra Naftalis stamme og fra halvdelen af Menashehs stamme i Bashan tretten byer ved lod.                7 Til Merari-sønnerne ifølge deres familier var der fra Rubens stamme og fra Gads stamme og fra Zevuluns stamme tolv byer.                 8 Og israelitterne gav ved lodkastning disse byer og de tilhørende græsgange til levitterne, sådan som Hashem bød gennem Mosheh.                 9 Fra Jehudah-sønnernes stamme og fra Shimon-sønnernes stamme gav de disse byer, som bliver nævnt ved navn. 10 Det var til Aron-sønnerne, af Kehati-familierne, af Levi-sønnerne, for til dem faldt det første lod. 11 De gav dem Kirjat Arba, far til kæmpen, det er Hebron på Jehudahs bjerg, og de omliggende græsgange. 12 Og byens marker og dens landsbyer gav de til Kalev ben Jefuneh som ejendom.            13 Og til kohanitten Arons sønner gav de tilflugtsbyen for drabsmænd, Hebron, og dens græsgange og Livnah og dens græsgange, 14 Jatir og dens græsgange og Eshtemoa og dens græsgange 15 og Cholon og dens græsgange og Devir og dens græsgange 16 og Ajin og dens græsgange og Juttah og dens græsgange, Bet Shemesh og dens græsgange, ni byer fra disse to stammer.               17 Og fra Benjamins stamme Givon og dens græsgange, Geva og dens græsgange, 18 Anatot og dens græsgange og Almon og dens græsgange, fire byer. 19 Alle Aron-sønnernes, kohanitternes, byer var tretten byer og deres græsgange.                  20 Og til Kehat-sønnernes familier, de levitter, der var tilbage af Kehat-sønnerne, byerne i deres lod kom fra Efrajims stamme. 21 Til dem gav de tilflugtsbyen for drabsmænd, Shechem og dens græsgange på Efrajims Bjerg og Gezer og dens græsgange. 22 Og Kivtzajim og dens græsgange og Bet Choron og dens græsgange, fire byer.                 23 Og fra Dans stamme Eltke og dens græsgange, Gibton og dens græsgange. 24 Ajalon og dens græsgange, Gat-Rimmon og dens græsgange, fire byer.              25 Og fra halvdelen af Menashehs stamme Taanach og dens græsgange og Gat-Rimmon og dens græsgange, to byer. 26 Alle ti byer og deres græsgange til resten af Kehatsønnernes familier.              27 Og til Gershon-sønnerne af levitternes familier gav man af halvdelen af Menashehs stamme tilflugtsbyen for drabsmænd, Golan i Bashan og dens græsgange og Beeshtrah og dens græsgange, to byer.             28 Og fra Jissachars stamme Kishjon og dens græsgange, Dovrat og dens græsgange, 29 Jarmut og dens græsgange, Ein Gannim og dens græsgange, fire byer.                 30 Og fra Ashers stamme Mishal og dens græsgange, Avdon og dens græsgange. 31 Chelkat og dens græsgange og Rehov og dens græsgange, fire byer.                    32 Og fra Naftalis stamme tilflugtsbyen for drabsmænd Kedesh i Galil og dens græsgange og Chammot Dor og dens græsgange og Kartan og dens græsgange, tre byer. 33 Alle gershonitternes byer ifølge deres familier var tretten byer og deres græsgange.                 34 Og til Mrari-sønnernes familier, resten af levitterne, fra Zevuluns stamme Jokneam og dens græsgange og Kartah og dens græsgange, 35 Dimnah og dens græsgange, Nahalal og dens græsgange, fire byer.                     36 Og fra Gads stamme tilflugtsbyen for drabsmænd Ramot i Gilad og dens græsgange og Machanajim og dens græsgange, 37 Cheshbon og dens græsgange, Jaazer og dens græsgange, alle fire byer.                      38 Alle disse byer gik til Mrari-sønnerne ifølge deres familier, de der var tilbage af levitternes familier, deres lod var tolv byer. 39 Alle levitternes byer blandt israelitternes ejendom var otteogfyrre byer og deres græsgange. 40 Disse byer skal være by for by og dens omliggende græsgange, sådan skal det være for alle disse byer.                  41 Hashem gav hele det land til Israel, som Han havde svoret at give til deres forfædre, og de tog det i besiddelse og bosatte sig i det. 42 Hashem gav dem ro omkring dem, sådan som alt det, Han havde svoret over for deres forfædre, ikke én mand holdt stand mod dem af alle deres fjender, alle deres fjender gav Hashem i deres hånd. 43 Ikke ét ord af alle de gode ord, som Hashem havde talt til Israels hus faldt til jorden, det skete alt sammen. 22           1 Så tilkaldte Jehua Rubenitterne og gaditterne og halvdelen af Menashehs stamme 2 og sagde til dem: I har overholdt alt det, som Mosheh, Hashems tjener, bød jer og har lyttet til min stemme i alt, hvad jeg har budt jer. 3 I har ikke svigtet jeres brødre al denne tid indtil denne dag, I har overholdt det bud, Hashem, jeres Gud vil have overholdt. 4 Nu har Hashem, jeres Gud givet jeres brødre ro, sådan som Han talte til dem, og vend nu om og gå til jeres telte, til det land, som er jeres ejendom, og som Mosheh, Hashems tjener, gav jer på den anden side af Jordan. 5 Blot skal I passe meget på at udføre det bud og den Torah, som Mosheh, Hashems tjener bød jer: at elske Hashem, jeres Gud og vandre ad alle Hans veje og overholde Hans bud og holde jer til Ham af hele jeres hjerte og med hele jeres sind. 6 Jehoshua velsignede dem og sendte dem af sted, og de gik til deres telte.                7 Og til halvdelen af Menashehs stamme gav Mosheh land i Bashan, og til den anden halvdel gav Jehoshua land sammen med deres brødre på den anden side af Jordan mod vest, og også da Jehoshua sendte dem af sted til deres telte, velsignede han dem. 8 Han sagde til dem således: Vend tilbage til jeres telte med mange rigdomme og med en masse kvæg, med sølv og med guld og med kobber og med jern og med en stor mængde klæder, del byttet fra jeres fjender med jeres brødre.                    9 De vendte om, og Ruben-sønnerne og Gad-sønnerne og halvdelen af Menashehs stamme gik bort fra israelitterne, fra Shilo, som ligger i Kenaans land, for at gå til Gil’ads land, til landet, som var deres ejendom, som de havde fået i eje ved Hashems ord gennem Mosheh. 10 De kom til Gelilot ved Jordan, som er Kenaans land, og dér byggede Ruben-sønnerne og Gad-sønnerne og halvdelen af Menashehs stamme et alter ved Jordan, et stort alter til skue. 11 Israelitterne hørte det og sagde: Nu har Ruben-sønnerne og Gad-sønnerne og halvdelen af Menashehs stamme bygget et alter over for Kenaans land, ved Gelilot ved Jordan, på israelitternes side. 12 Israelitterne hørte det, og hele israelitternes samling samledes i Shilo for at drage op i krig mod dem.                     13 Israelitterne sendte kohanitten Pinchas ben Elazar til Ruben-sønnerne og til Gad-sønnerne og til halvdelen af Menashehs stamme, til Gilads land, 14 og ti fyrster sammen med ham, én fyrste fra hvert fædrenehus af alle Israels stammer, hver mand var overhoved for sit fædrenehus, de var Israels tusinder. 15 De kom til Ruben-sønnerne og til Gad-sønnerne og til halvdelen af Menashehs stamme, til Gilads land, de talte med dem således: 16 Sådan sagde hele Hashems samling: Hvad er det for en troløshed, som I har begået mod Israels Gud, at I i dag har vendt jer fra Hashem ved at bygge et alter, så I kunne gøre oprør mod Hashem i dag. 17 Er misgerningen med Peor ikke nok, den som vi ikke er blevet renset for til denne dag, og for hvis skyld der kom en plage over Hashems samling? 18 Og i dag vender I jer væk fra Hashem; hvis I i dag gør oprør mod Hashem, vil Han i morgen være vred på hele Israels samling. 19 Men hvis det land, I har fået i eje, er urent, så gå over til det land, der er Hashems ejendom, dér hvor Hashems bolig er, og tag ejendom blandt os, og gør ikke oprør mod Hashem og gør ikke oprør mod os ved at bygge et alter ud over Hashems, vores Guds alter. 20 Var det ikke sådan, at Achan ben Zerach handlede svigagtigt med det bandlyste, så der kom vrede over hele Israels samling; han var kun én mand, han var ikke den eneste, der måtte dø for sin misgerning.                   21 Ruben-sønnerne og Gad-sønnerne og halvdelen af Menashehs stamme svarede og talte til overhovederne for Israels tusinder: 22 Gud, Elohim, Hashem, Gud, Elohim, Hashem, Han ved, og Han kender¹ Israel, hvis det er oprør, og hvis det er svig mod Hashem, vil Han ikke frelse os på denne dag. 23 Hvis vi har bygget os et alter for at vende os væk fra Hashem, og hvis det er for at bringe brændofre på det og mincha-ofre, og hvis det er for at bringe fredsofre på det, må Hashem straffe. 24 Det er jo på grund af frygt, at vi har gjort dette, at jeres børn i fremtiden ville sige: Hvad har I at gøre med Hashem, Israels Gud? 25 Hashem har sat en grænse mellem os og jer: Jordan; Ruben-sønner og Gad-sønner, I har ikke del i Hashem! jeres børn kan forhindre vores børn i at frygte Hashem. 26 Vi sagde: Lad os bygge os alteret, ikke til brændofferet og ikke til slagtofferet, 27 men det skal være et vidnesbyrd mellem os og jer og mellem vores slægter efter os på at udføre tjenesten for Hashem foran Ham med vores brændofre og med vores slagtofre og med vores fredsofre, så jeres børn ikke i fremtiden skal sige til vores børn: I har ikke del i Hashem! 28 Vi sagde: Hvis de i fremtiden siger til os og til vores slægter, vil vi sige: Se formen på Hashems alter, som vores forfædre byggede, ikke til brændofferet og ikke til slagtofferet, men som et vidnesbyrd mellem os og jer. 29 Det kunne aldrig falde os ind at gøre oprør mod Hashem og i dag vende os bort fra Hashem ved at bygge et alter til brændofferet og til mincha-offeret og til slagtofferet ud over det alter til Hashem, vores Gud, som står foran Hans bolig.               30 Kohanitten Pinchas og samlingens fyrster og overhovederne for Israels tusinder, som var med ham, hørte de ord, som Ruben-sønnerne og Gad-sønnerne og Menasheh-sønnerne sagde, og det var godt i deres øjne. 31 Kohanitten Pinchas ben Elazar sagde til Ruben-sønnerne og til Gad-sønnerne og til Menasheh-sønnerne: I dag ved vi, at Hashem er midt iblandt os, at I ikke har begået dette svig mod Hashem, så I har reddet israelitterne fra Hashems hånd. 32 Kohanitten Pinchas ben Elazar og fyrsterne fra Ruben-sønnerne og fra Gad-sønnerne vendte tilbage fra Gilads land til Kenaans land til israelitterne og aflagde beretning til dem. 33 Beretningen så godt ud i israelitternes øjne, og israelitterne lovpriste Gud og sagde ikke: Lad os drage op og gå i krig mod dem for at ødelægge det land, som Ruben-sønnerne og Gad-sønnerne bor i. 34 Ruben-sønnerne og Gad-sønnerne kaldte alteret for det er et vidne blandt os, at Hashem er Guden.
231 Lang tid efter at Hashem havde givet Israel ro for alle dets fjender rundt om det, og Jehoshua var blevet gammel og var kommet op i årene, 2 tilkaldte Jehoshua hele Israel, deres ældste og deres overhoveder og deres dommere og deres opsynsmænd og sagde til dem: Jeg er blevet gammel og er kommet op i årene, 3 og I har set alt det, som Hashem, jeres Gud, har gjort mod alle disse folkeslag for jeres skyld, for Hashem, jeres Gud, Han er den, som har kæmpet for jer. 4 Se, jeg har ladet disse folkeslag, som er tilbage, tilfalde jer som arvelod til jeres stammer, og alle de folkeslag, som jeg har udryddet, fra Jordan og til det store hav, hvor solen går ned. 5 Og Hashem, jeres Gud, Han vil trænge dem væk for jeres skyld og fordrive dem foran jer, og I skal besidde deres land, sådan som Hashem, jeres Gud, har talt til jer. 6 Vær meget standhaftige med at overholde og gøre alt det, der er skrevet i bogen med Moshehs Torah, så I ikke viger fra den, hverken til højre eller til venstre, 7 så I ikke kommer ind blandt disse folkeslag, som er tilbage blandt jer, og ikke påkalder og ikke sværger ved deres guders navne og ikke tjener dem og ikke kaster jer ned for dem. 8 Men I skal holde fast ved Hashem, jeres Gud, sådan som I har gjort til denne dag. 9 Hashem har drevet store og stærke folkeslag væk for jeres skyld, ingen mand har holdt stand mod jer til denne dag. 10 Én mand af jer har forfulgt tusind, for Hashem, jeres Gud, Han er den, som kæmper for jer, sådan som Han har talt til jer. 11 Pas meget på, for jeres egen skyld, at elske Hashem, jeres Gud, 12 for hvis I falder fra og holder jer til resten af disse folk, som er tilbage blandt jer, og gifter jer med dem og blander jer med dem og de med jer, 13 så skal I vide, at Hashem, jeres Gud ikke vil blive ved med at drive disse folkeslag væk foran jer; de skal blive en snare for jer og en fælde og en svøbe til jeres ryg og en torn i øjet på jer, indtil I er udryddet fra denne gode jord, som Hashem, jeres Gud, har givet jer. 14 Nu går jeg i dag al kødets gang, og I skal vide med hele jeres hjerte og med hele jeres sind, at ikke ét ord af alle de gode ord, som Hashem, jeres Gud, talte til jer, er faldet til jorden, det er alt sammen sket for jer, ikke ét ord af dem er faldet til jorden. 15 Det vil være sådan, at lige som alt det gode, som Hashem, jeres Gud, talte til jer, er sket, sådan vil Hashem bringe alt det onde over jer, indtil Han har udryddet jer fra denne gode jord, som Hashem, jeres Gud, har givet jer. 16 Overtræder I Hashems, jeres Guds, pagt, som Han bød jer, og går hen og tjener andre guder og kaster jer ned for dem, vil Hashems vrede flamme op mod jer, og I vil hurtigt blive udryddet fra det gode land, som Han har givet jer. 24             1 Jehoshua samlede alle Israels stammer i Shechem, og han tilkaldte Israels ældste og deres overhoveder og deres dommere og dets opsynsmænd, og de stillede sig foran Gud. 2 Jehoshua sagde til hele folket: Såledessiger Hashem, Israels Gud: På den anden side af floden boede jeres fædre fra tidligste tid, Terach, Abrahams far og Nachors far, og de tjente andre guder. 3 Jeg tog jeres far Abraham fra den anden side af floden og lod ham vandre gennem hele Kenaans land og lod hans efterkommere blive mange, og jeg gav ham Isak. 4 Og til Isak gav jeg Jakob og Esau, og Esau gav jeg bjerget Seir i besiddelse, og Jakob og hans sønner drog ned til Ægypten. 5 Jeg sendte Mosheh og Aharon, og jeg plagede Ægypten med det, jeg gjorde i deres midte, og derefter førte jeg jer ud. 6 Jeg førte jeres fædre ud fra Ægypten og bragte dem til havet, og Ægypten forfulgte jeres fædre i vogne og med ryttere til Sivhavet. 7 De råbte til Hashem, og Han lagde et mørke mellem jer og Ægypten, og Han bragte havet over det, så det dækkede det, og jeres øjne så det, jeg gjorde mod Ægypten, og I opholdt jer i ørkenen i lange tider. 8 Jeg bragte jer til emoritternes land, som er på den anden side af Jordan, og de gik i krig mod jer, og jeg overgav dem i jeres hånd, og I tog deres land i besiddelse, og jeg tilintetgjorde dem for jeres skyld. 9 Så rejste Balak ben Tzipor, Moavs konge, sig og gik i krig mod Israel, og han sendte bud og tilkaldte Bileam ben Beor til at forbande jer. 10 Jeg ville ikke høre på Bileam, og han velsignede jer, og jeg reddede jer fra hans hånd. 11 I gik over Jordan og kom til Jericho, og Jerichos indbyggere gik i krig mod jer, emoritterne og perizitterne og kenaanitterne og hittiterne og girgashitterne, hivitterne og jevusitterne, og jeg overgav dem i jeres hånd. 12 Jeg sendte gedehamsen foran jer, og den fordrev dem foran jer ligesom de to emoritter-konger, ikke med dit sværd og ikke med din bue. 13 Jeg gav jer et land, som I ikke havde haft arbejde med, og byer, som I ikke havde bygget, og I bosatte jer i dem, vingårde og olivenlunde, som I ikke har plantet, spiser I af. 14 Og nu, frygt Hashem og tjen Ham i oprigtighed og i sandhed og fjern de guder, som jeres fædre tjente på den anden side af floden og i Ægypten, og tjen Hashem. 15 Og hvis det er ondt i jeres øjne at tjene Hashem, så vælg jer i dag den, som I vil tjene, om det skal være de guder, som jeres fædre, der var på den anden side af floden, tjente, eller om det skal være emoritternes guder, i hvis land I bor, og jeg og mit hus vil tjene Hashem.                 16 Folket svarede og sagde: Det kunne aldrig falde os ind at forlade Hashem for at tjene andre guder, 17 for Hashem vores Gud, Han er den, der førte os og vores fædre op fra Ægypten, fra trældommens hus, og som gjorde disse store tegn for øjnene af os, og som passede på os hele den vej, vi drog ad, og blandt alle de folk, som vi passerede gennem. 18 Hashem fordrev alle de folk og emoritterne, som boede i landet, for vores skyld; også vi vil tjene Hashem, for Han er vores Gud.                  19 Jehoshua sagde til folket: I kan ikke tjene Hashem, for Han er en hellig Gud, Han er en nøjeregnende Gud, Han vil ikke tilgive jeres forbrydelser og jeres synder. 20 Forlad Hashem og tjen fremmede guder, og Han vil vende sig fra jer og handle ondt mod jer og udslette jer, efter at Han har handlet godt mod jer. 21 Men folket sagde til Jehoshua: Nej, for vi vil tjene Hashem! 22 Jehoshua sagde til folket: I er vidner mod jer selv på, at I har valgt Hashem for at tjene Ham, og de sagde: Vi er vidner! 23 Og nu skal I fjerne de fremmede guder, som er iblandt jer, og vende jeres hjerte mod Hashem, Israels Gud. 24 Folket sagde til Jehoshua: Hashem vores Gud vil vi tjene, og Hans stemme vil vi høre. 25 Jehoshua indgik en pagt med folket den dag og fastlagde forskrifter og love for det i Shechem. 26 Jehoshua skrev disse ord i bogen med Guds Torah, og han tog en stor sten og rejste den dér under egetræet, som står i Hashems helligdom.                 27 Jehoshua sagde til hele folket: Nu skal denne sten være et vidne mod os, for den har hørt alle Hashems udsagn, som Han har talt til os, og den skal være et vidne mod jer, at I ikke fornægter jeres Gud. 28 Så sendte Jehoshua folket bort, hver mand til sin arvelod.                     29 Efter disse begivenheder døde Jehoshua bin Nun, Hashems tjener, et hundrede og ti år gammel. 30 De begravede ham på grænsen til hans arvelod, i Timnah-Serach, som ligger på Efrajims Bjerg nord for bjerget Gaash. 31 Israel tjente Hashem alle Jehoshuas dage og alle de ældstes dage, de som levede længe efter Jehoshua, og som kendte alle Hashems gerninger, som Han havde gjort for Israel. 32 Og Josefs ben, som israelitterne bragte op fra Ægypten, begravede de i Shechem, på den mark, som Jakob købte af Chamor, Shechems far, for hundrede ksita, og den blev Josef-sønnernes arvelod. 33 Og Elazar ben Aharon døde, og de begravede ham i hans søn Pinchas høj, som var givet til ham i Efrajims bjergland.