Tysklands ældste bro over Donau
Tysklands ældste bro over Donau, Regensburg
Wartburg slot
Wartburg slot, Eisenach, Tyskland
Erfurt to synagoger
Lille synagoge og ny synagoge i Erfurt, i delstaten Thüringen, Tyskland
Tag med Jewish Culture in Copenhagen (JCC) på kulturrejse til Sydtyskland og oplev tysk og jødisk kultur.

Vi vil se romantiske tyske byer og smukke synagoger, gå på shopping og smage bajersk øl i München, besøge det stolte slot Wartburg i Luthers og J.S. Bachs by Eisenach, opleve åndsfyrsten Goethes Weimar og kz-lejren Buchenwald, kærtegne Dürers hare og besøge stedet hvor de store nazistiske parader blev afholdt i Nürnberg, gå tur i blomsterbyen Erfurt med middelalderlig charme og righoldig historie, nyde yndig Bamberg og krydse Tysklands ældste stenbro over Donau i Regensburg, Tysklands eneste velbevarede store middelalderby.

Turen slutter i Weimar, som har en af de største og bedste jødiske kulturfestivaler i Europa.

Bayern, Weimar og Thüringen har det hele.

Pris: Dobbeltværelse: 12.400 kr. pr. person. Enkeltværelse: 13.900 kr.
Donaufloden i Regensburg

Rejsens pris indeholder
Fly, busture, gode centralt beliggende hoteller med morgenmad. Vores egen Eva Lehrer vil guide ved alle jødiske seværdigheder.

Entréudgifter, ekstra guider og andre måltider er ikke inkluderet.

Betaling af forskud
2000 kr. inden 10. december 2016. Beløbet kan ikke refunderes grundet reservation af fly og hoteller. Restbetaling senest 1. marts 2017.

Indbetaling på JCC’s konto: Danske Bank, reg.nr. 1551, konto nr. 10807328.

Tilmelding til rejsen via mail til JCC på jewishculture@gmail.com. Tilmeldingen er først gældende fra modtagelse af indbetaling. Angiv venligst navn som angivet i dit pas, mobilnummer og e-mail adresse.
Din/jeres deltagelse vil blive bekræftet pr. mail.

JCC forbeholder sig ret til at refundere indbetalte depositum i tilfælde af at rejsen bliver overtegnet.

Forsikring:
Rejsen er ekskl. relevante forsikringer. JCC er ikke ansvarlig for refusion af udgifter, da rejsen er arrangeret via et rejsebureau som er medlem af rejsegarantifonden.

Afbestillingsforsikring og rejseforsikring:
Vi anbefaler, at hver enkelt rejsende tjekker med eget forsikringsselskab med henblik på privat aftale; husk det blå kort.

Betingelse(r) for deltagelse:
Forudsætter medlemskab af JCCs rejseklub, dette sker ved tilmelding til rejsen. Du skal være i stand til at kunne gå lange distancer og ikke være gangbesværet, samt være tilgængelig pr. e-mail og mobiltelefon.
Rejsen gennemføres såfremt der er min. 35 deltagere. Der er plads til max. 45 deltagere.

Der forbeholdes ret til ændringer.

Donau i Regensburg
Donaufloden i Regensburg

Den 28. november blev der afholdt et uddybende møde om rejsen.
Fo yderligere oplysninger kontakt: jewishculture@gmail.com