1 1 Hashems ord, der kom til Joel ben-Petuel. 2 Hør dette, I ældste, og lån ører, alle landets indbyggere: Var dette i jeres dage eller i jeres fædres dage? 3 Fortæl om det til jeres børn, og jeres børn til deres børn, og deres børn til et andet slægtled. 4 Hvad skæreren efterlod, spiste græshoppen, og hvad græshoppen efterlod, spiste den nippende, og hvad den nippende efterlod, spiste den sidste. 5 Vågn op, fordrukne, og græd og hyl, alle I vindrikkere, over saften, for den er revet bort fra jeres mund. 6 For et folk drog op til mit land, mægtigt og uden tal, dets tænder var som en løves tænder, og det har tænder som en løvindes kindtænder. 7 Det har ødelagt min vinstok, og mit figentræ har det skrællet helt bart og kastet bort, dets grene har de gjort hvide. 8 Klag som en jomfru, iklædt en sæk over sin ungdoms ægtemand. 9 Madoffer og drikoffer er afskåret fra Hashems Hus, kohanitterne, Hashems tjenere, sørgede. 10 Marken er ødelagt, jorden sørger, for kornet er ødelagt, mosten tørret ud, olien sygnet hen. 11 Udskammede er plovmændene, hyl, vindyrkere, over hveden og over byggen, for markens høst er udslettet. 12 Vinstokken er tørret ud og figentræet sygnet hen, granatæble og palme og æble, alle markens træer er tørret ud, for fryd er tørret bort fra menneskets børn. 13 Spænd om jer og klag, I kohanitter, hyl, alterets tjenere, kom, klæd jer i sække, min Guds tjenere, for madoffer og drikoffer er afskåret fra jeres Guds Hus. 14 Hellig en faste, udråb en slutningshøjtid, saml de ældste, alle landets indbyggere, til Hashems, jeres Guds Hus, og råb til Hashem. 15 Ak for dagen, for Hashems dag er nær, og som en ødelæggelse (shod) fra Shaddaj skal den komme. 16 Føden er jo afskåret for øjnene af os, glæde og fryd fra vores Guds Hus. 17 Sædekornene er rådnet under overfladen, forrådshusene ligger øde, for kornet er gjort til skamme. 18 Hvor kvæget sukker, kvæghjordene er forvildede, for der er ingen græsning til dem, også fåreflokkene er fortumlede. 19 Til dig, Hashem, råber jeg, for en ild har fortæret ørkenens boliger, og en flamme har fortæret alle markens træer. 20 Også markens dyr længes efter dig, for vandløbene er tørret ud, og en ild har fortæret ørkenens boliger. 2 1 Blæs i shofar i Zion og råb højt på mit hellige bjerg, alle landets indbyggere skal skælve, for Hashems dag kommer, for den er nær. 2 En dag med mørke og dunkelhed, en dag med sky og mulm, som daggry bredt ud over bjergene, et folk, stort og mægtigt, hvis lige der aldrig har været fra evig tid, og efter hvilket der ikke mere skal være indtil slægtleds efter slægtleds år. 3 Foran det fortærer ild, og efter det brænder en flamme; som Gan Eden er landet foran det og efter det en øde ørken, og heller intet undslipper det. 4 Som synet af heste er dets udseende, og som ryttere løber de. 5 Som lyden af vogne på bjergtoppene springer de, som lyd en af ildens flamme, der fortærer strå, som et mægtigt folk stillet op til krig. 6 Foran dem bæver folkene, alle ansigter sortner. 7 Som helte løber de, og som krigsmænd bestiger de en mur, hver mand går sine veje og forstyrrer ikke deres rækker. 8 Ingen mand skubber til sin bror, hver helt går ad sin sti, de hviler på deres sværd og tager ikke mod penge. 9 I byen larmer de, de løber på muren, de går op i husene, de kommer ind ad vinduerne som tyve. 10 Foran dem skælver jorden, himlen ryster, sol og måne formørkes, og stjernerne holder deres skin tilbage. 11 Hashem løfter sin røst foran sin hær, for Hans lejr er meget talrig, for den, der udfører Hans ord, er stærk, for stor er Hashems dag og meget frygtindgydende, og hvem kan holde stand? 12 Og også nu, er Hashems ord, vend tilbage til mig af hele jeres hjerte og med faste og med gråd og med sorg. 13 Riv jeres hjerter itu og ikke jeres klæder og vend tilbage til Hashem, jeres Gud, for Han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og stor af hengivenhed og fortryder det onde. 14 Hvem ved, om Han vil vende om og fortryde og efterlade sig en velsignelse, madoffer og drikoffer til Hashem, jeres Gud. 15 Blæs i shofar i Zion, hellig en faste, udråb en slutningshøjtid. 16 Forsaml folket, hellig forsamlingen, saml de ældste, forsaml småbørnene og spædbørnene ved brystet, brudgommen skal gå ud fra sit kammer og bruden fra sin chuppah. 17 Mellem forhallen og alteret skal kohanitterne, Hashems tjenere, græde; de skal sige: Hashem, vis dit folk nåde og overgiv ikke din arvelod til skændsel, så folkeslagene vil herske over dem; hvorfor skal man sige blandt folkeslagene: Hvor er deres Gud? 18 Hashem var nøjeregnende med sit land, og Han havde medlidenhed med sit folk. 19 Hashem svarede og sagde til sit folk: Nu sender jeg jer kornet og mosten og olien, og I skal mættes af det, og jeg vil ikke længere gøre jer til skændsel blandt folkeslagene. 20 Og den fra norden vil jeg lade være fjernt fra jer, og jeg vil fordrive ham til et goldt og øde land, hans ansigt mod det østlige hav og hans bagtrop mod det bageste hav, og hans stank skal stige op og hans ildelugt løfte sig, for han har gjort store ting. 21 Frygt ikke, jord, fryd dig og glæd dig, for Hashem har gjort store ting. 22 Frygt ikke, markens dyr, for ørkenens boliger spirer, for træet bærer sin frugt, figen og vinstok afgiver deres styrke. 23 Og Zions børn, fryd jer og glæd jer over Hashem, jeres Gud, for Han har givet jer den første regn til retfærdighed og ladet regn stige ned til jer. 24 Tærskepladserne skal være fulde af korn og vinkældrene løbe over med most og olie. 25 Jeg vil afregne de år med jer, som græshoppen har spist, den voksende græsh oppe, den nippende, den sidste og den skærende, min store hær, som jeg sendte mod jer. 26 I skal spise, spise og blive mætte og lovprise Hashems, jeres Guds navn, som gjorde mirakler med jer, og mit folk skal aldrig blive til skamme. 27 I skal vide, at jeg er midt i Israel, og jeg er Hashem, jeres Gud, og der er ingen anden, og aldrig skal mit folk beskæmmes. 3 1 Efter dette vil jeg hælde min ånd ud over alt kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, jeres ældste skal drømme drømme, jeres unge mænd skal se syner. 2 Og også over tjenestefolk og over tjenestepiger vil jeg på den tid hælde min ånd. 3 Jeg vil sætte underfulde tegn på himlen og på jorden blod og ild og søjler af røg. 4 Solen skal vendes til mørke og månen til blod, før Hashems store og frygtindgydende dag kommer. 5 Og enhver, der påkalder Hashems navn, skal undslippe, for på Zions bjerg og i Jerusalem skal der være undslupne, sådan som Hashem har sagt, og blandt resten dem, som Hashem kalder. 4 1 For nu, i de dage og på den tid, hvor jeg vil bringe Jehudahs og Jerusalems fangne tilbage, 2 vil jeg samle alle folkeslagene og føre dem ned i Jehoshafats dal, og dér vil jeg dømme dem om mit folk og min arvelod Israel, som de har spredt blandt folkeslagene, og mit land har de delt. 3 Og om mit folk har de kastet lod; de har overgivet drengen til prostitution, og pigen har de solgt for vin, de har drukket. 4 Og desuden, hvad er I for mig, Tzor og Tzidon og alle Peleshets provinser? Betaler I mig gengældelse? Og hvis I gengælder mig let og hurtigt, vil jeg bringe gengældelse over jeres hoveder. 5 For mit sølv og mit guld tog I, mine gode skatte bragte I til jeres templer. 6 Og Jehudahs sønner og Jerusalems sønner solgte I til grækernes sønner for at fjerne dem fra deres grænser. 7 Nu vækker jeg dem fra det sted, som I solgte dem til, og jeg vil lade gengældelsen komme tilbage over jeres hoveder. 8 Jeg vil sælge jeres sønner og jeres døtre i Jehudah-sønnernes hånd, og de skal sælge dem til shebaitterne, til et fjernt folkeslag, for Hashem har talt. 9 Råb dette blandt folkeslagene: Hellig en krig, væk heltene, alle krigens mænd skal nærme sig og stige op. 10 Bank jeres plovjern om til sværd og jeres beskæreknive til spyd; den svage skal sige: Jeg er en helt! 11 Saml jer og kom, alle folkeslagene fra rundt omkring, og de skal blive samlet, dér skal Hashem få jeres helte ned. 12 Folkeslagene skal vækkes og drage op til Jehoshafats dal, for dér vil jeg sidde for at dømme alle folkeslagene rundt omkring. 13 Ræk en segl ud, for høsten er moden, kom, stig ned, for vinpersen er fuld, persekarrene løber over, for deres ondskab er stor. 14 Skarer på skarer i afgørelsens dal, for Hashems dag er nær i afgørelsens dal. 15 Sol og måne er formørket, og stjernerne har holdt deres skin tilbage. 16 Hashem vil brøle fra Zion og løfte sin røst fra Jerusalem, og himmel og jord skal skælve og Hashem være en tilflugt for sit folk og en fæstning for israelitterne. 17 I vil vide, at jeg er Hashem, jeres Gud, der dvæler på Zion, mit hellige bjerg; Jerusalem skal være hellig, og fremmede skal ikke længere passere gennem den. 18 På den dag skal bjergene dryppe med vin og høj ene flyde med mælk, og alle Jehudahs strømme skal flyde med vand og en kilde udgå fra Hashems Hus, og den skal vande Shittims dal. 19 Ægypten skal blive et øde og Edom blive en øde ørken på grund af volden mod Jehudah-sønnerne, at de har udgydt uskyldigt blod i deres land. 20 Og Jehudah skal bo for evigt og Jerusalem fra slægtled til slægtled. 21 Jeg vil sone deres blod, som ikke blev sonet, og Hashem skal dvæle i Zion.
