Fra Jødisk Orientering, nr. 1 2026
Dansk Jødisk Museum skal blive skarpere til at fortælle om antisemitismens historie i Danmark, mener museumsdirektør Janus Møller Jensen. Samtidig skal dansk-jødisk historie gøres synlig i hele Danmark.
Af Michael Rachlin
Der var et stort skulderklap og en masse nye muligheder, som åbnede sig, da regeringen før nytår offentliggjorde sin nye handlingsplan mod antisemitisme. Der er afsat 5,4 millioner kroner ekstra til Dansk Jødisk Museum, som sammen med en samarbejdspartnere i hele landet skal gennemføre en række nye projekter om dansk-jødisk historie. Fra at være en ren københavnerhistorie tegner der sig nu et Danmarkskort med projekter fra Gilleleje til Langeland, og selvom jødisk liv i dag nok er centreret om København, er det en vigtig historie, at jødisk liv har sat sig spor i hele Danmark.
“Jødisk liv i provinsen er en del af Danmarkshistorien, som ikke er særligt kendt. Man kan sige, at vi gerne vil være et nationalmuseum for dansk-jødisk historie i stedet for “bare” et københavnermuseum. Vi kan kun gøre det med gode samarbejdspartnere rundt omkring i landet, men jeg fornemmer en stor interesse fra vores samarbejdspartnere. Det mest tydelige fysiske spor i provinsen er selvfølgelig begravelsespladserne, hvor vi allerede har et stort projekt, Evighedens Hus. Men så snart vi begynder at grave ude i landet, dukker der nye fortællinger og vinkler op på mange hundrede års dansk-jødisk liv,” fortæller Janus Møller Jensen, som vi møder på hans kontor ved museet.
En historie under pres
For Janus Møller Jensen og resten af personalet har tiden siden 7. oktober 2023 været turbulent. Museet har oplevet et ret dramatisk fald i sit besøgstal efter terrorangrebet og den efterfølgende krig mellem Israel og Hamas. Der har f.eks. været episoder, hvor en medarbejder blev verbalt overfaldet for at have en arbejdssskjorte på med navnet “Dansk Jødisk Museum”. Der har været en aflysning af et besøg af fiskekutteren Elizabeth K571 på Kulturnatten, og der har været udstillinger ude i landet, hvor de officielle åbninger eller pressemeddelelser forsvandt eller blev gemt langt væk.
“Ingen andre museer i Danmark oplever det, vi har oplevet. Siden 7. oktober har vi oplevet, at det er en historie under pres. Der er et sikkerhedsaspekt i stort set alt, hvad vi laver. Naturligvis er der andre jødiske institutioner, der oplever det meget værre, men i museumsverdenen ligner det ikke noget andet. Jeg har holdt oplæg i netværket for museumsledere, og der var mange, som var meget, meget overraskede over, hvordan det stod til,” fortæller Janus, der mener, at man på den måde kan vende det til noget positivt: Det har simpelthen været en øjenåbner for mange, at vi har en særlig del af Danmarkshistorien, der bliver udfordret.
Vi har ikke været gode nok til at fortælle om antisemitismen
“I naturlig forlængelse af de seneste års begivenheder, skal der også være en anden grundlæggende fortælling fra museet. Museet har en styrket forpligtelse til at fortælle om antisemitisme. Redningen af de danske jøder i oktober 1943 og andre positive historier om Danmark har i sagens natur fyldt meget. Det vil den fortsat gøre – både over for danske gæster og de mange turister, der hvert år besøger museet. Men museet har ikke været gode nok til at fortælle, at der også er en historie om antisemitisme i Danmark.”
“Det mener jeg faktisk ikke, at vi har. Vi har 400 års dansk-jødisk historie, men vi har også 1000 års historie med antisemitisme, der kan spores tilbage til både korstogene og middelalderens kalkmalerier. Det er helt vildt vigtigt at få den historie frem. Den lyse side af historien – oktober 1943, jødernes frihedsbrev fra 1914 osv. – står jo kun stærkere, hvis man fortæller, at der også har været en anden tendens gennem historien. Det viser, at man har truffet et aktivt valg på nogle vigtige tidspunkter i verdenshistorien. Og det kan man også trække frem i nutiden ved at fortælle, at man kan træffe nogle aktive valg omkring antisemitismen: Man kan faktisk vælge den fra,” siger Janus Møller Jensen.
“Historien kan let blive en sovepude. Der var en historiker, som mente, at forklaringen på oktober 1943 var, at danskerne var det mest humanistiske folk. Det tror jeg simpelthen ikke på. Historien skrives mellem nogle tipping points, hvor der er mennesker, der har truffet et aktiv valg.”
I løbet af foråret viser museet en udstilling om antisemitismens historie. Det bliver en vandreudstilling, der skal vises på bl.a. biblioteker forskellige steder i landet. Der har heldigvis været en stor interesse for udstillingen, men også en klar fornemmelse af, at man bevæger sig ind på et kontroversielt område.
“Hvis vi kun skulle beskrive antisemitismens historie før 1945, havde det været nemmere. Men i dag er det svært at beskrive, hvad antisemitismen er, fordi den bliver sat ind i nogle forskellige kontekster, der heller ikke altid er enighed om. Vi kommer til at berøre, hvad zionisme og antizionisme er. Det er nødvendigt, men den tekst har været vanskelig at skrive. Men vi har en forpligtelse til at lægge hovedet på blokken. På den måde har vi nogle udfordringer, andre museer ikke har,” siger Janus Møller Nielsen.
Aarhus i 2026
Et af de steder i Danmark, hvor jødisk historie bliver mere tydelig allerede i 2026 er i Aarhus. I løbet af 2026 åbner et jødisk hus med en butik i Den Gamle By. Forlægget for butikken er den jødiskejede Eduard Hartogsohn Børstenbinderforretning i Randers.
Tidligere på året udsendte Jødisk Informationscenter i samarbejde med museet og Den Gamle By et nyt byvandringskort, hvor man kan gå på opdagelse i Aarhus og lære om jødisk liv og historie i gennem mere end 300 år. På kortet kan man bl.a. se, hvor synagogerne lå, sporene af det jødiske forretnings- og erhvervsliv, læse om de polske flygtninge og meget mere.
Endelig udsender Dansk Jødisk Museum til efteråret en ny bog om redningen af jøder fra Aarhus i 1943. Ny forskning viser nemlig, at langt flere jøder blev reddet fra Aarhus, end man hidtil har regnet med.
Nye projekter på vej fra Dansk Jødisk Museum
- Evighedens Hus 2.0 skal udvikle formidling af arkivmateriale og genstande i forlængelse af projektet på begravelsespladserne i Provinsen.
- Lilmod 2.0: Nyt undervisnings- og formidlingstilbud for børn og unge på museet.
- GYM – Den Anden Litteraturhistorie: Tværfagligt undervisningsmateriale for gymnasier i dansk, historie og samfundsfag.
- Jødiske flygtninge fra Polen og flugten i 1943: Samarbejde med Koldkrigsmusset på Langeland om udstilling og publikation om jødiske flygtninges historie.
- At handle i mørket – Oktober ’43: Sanselig særudstilling på Gilleleje Museum om flugten fra Gilleleje samt temaer om ansvar i dag.
