Ny bog om jødiske kvinder vil være mere end en “lyserød hyldevare”

120 gæve jødiske kvinder fra Bibelens tid til i dag er portrætteret nænsomt, begavet og kærligt i bogen Jødiske Kvinder, der netop er udkommet på dansk. Anne Sarah Weimar har talt med de tre gæve svenske kvinder bag-.

Af Anne Sarah Weimar

Tre svenske kvinder har skabt en mangfoldig bog med titlen Jødiske Kvinder. Bogen, der netop er udkommet på dansk, kunne umiddelbart ligne et lille opslagsværk med oplistning af kvinder og deres historier, men der er, viser det sig, langt mere i de tre kvinders mission med at lave netop denne bog.

Selvom det falder lige for at definere genren som skæbnefortællinger og heltindegerninger, er der mange flere lag i valget af kvinder. Med navne som Ruth Bader Ginsburg, Amy Winehouse, Marilyn Monroe, Golda Meir, Hannah Arendt, Suzanne Brøgger og Bibelens kvinder som Ruth, Esther og Rachel, kunne man måske tro, at det kun er de ypperste kvinder, der er værd at læse om. Men så enkelt er det ikke, for bogen vil mere end det.

Det skal ikke være eftertiden, men kvindernes historier selv, der bør definere deres eftermæle, lyder det fra de tre forfattere, Joanna Rubin Dranger, Karin Brygger og Anneli Rådestad. Desuden er bogen et forsøg på at nuancere opfattelsen af, hvad og hvem en jødisk kvinde er, at hun ikke har særlige karakteristika, hverken fysisk, mentalt eller intellektuelt.

Bogen er, siger de tre samstemmende, dermed også en ambition om at nå ud til unge og modne læsere, som måske har brug for at kunne se ikke kun én vej i livet, men også at udvide horisonten for, hvad heltemod kan være.

Fra Rebel Girls til egen kategori

Forlaget har angivet målgruppen som 9–12-årige. Men forfatterne selv mener, at bogen både henvender sig til såvel kvindelige som mandlige læsere fra “10 til 120 år”.

“Bogen er inspireret af de ‘rebel-historier’, som især mange unge læser i Sverige. Vi har forsøgt at sprede os så meget som muligt, da vi udvalgte kvinderne. Jeg har tit tænkt på, at netop kvindernes viljestyrke ville kunne vække genkendelse hos både piger og drenge,” siger Karin Brygger, som sammen med Anneli Rådestad har forfattet teksterne.

“Vi er inspireret af formatet – men vores bog, med mange, også tragiske, historier, er alligevel noget andet,” tilføjer Joanna Rubin Drager, der har illustreret bogen, og som i øvrigt var den første tegneserieforfatter til at vinde Nordisk Råds Litteraturpris tilbage i 2023.

Forfatterne arbejdede på bogen i næsten tre år, mens de sideløbende passede deres jobs. Selvom bogen måske læner sig op ad en feministisk trend, er den mere end det. Her foldes fortællingerne ud, så kunst, videnskab, modstand, omsorgsarbejde og organisatorisk evne bliver ligeværdige markører, når en persons betydning sættes ind i rækken af betydningsfulde jødiske skæbner.

En hverdagshelt i familien

Bogen blev til – ved en tilfældighed – tilbage i coronaens tid, hvor pandemien betød, at hjemmearbejdspladser for mange var synonymt med krummer på spisebordet, børn, der blev undervist online, og en følelse af, at tiden stod stille. Isolation – og så alligevel ikke.

I Judisk Krönika var redaktør Anneli Rådestad sammen med de to øvrige forfattere allerede i gang med en portrætserie om fremtrædende jødiske kvinder. Serien arbejder de fortsat med. Karin skriver portrætterne, Joanna illustrerer, og Anneli er redaktør og sparringspartner. En del af arbejdsprocessen var at holde møder online, hvilket skulle vise sig at være en praktisk erfaring, da de senere skulle skrive en bog sammen, idet forfatterne bor henholdsvis i Stockholm og Göteborg.

“Da min søster arbejdede i frontlinjen på hospitalet, fik personalet en bog om svenske heltinder. Da jeg en morgen sad og læste bogen op for min datter på fem år, slog det mig: Hvorfor har vi ikke sådan en bog om jødiske kvinder? Jeg gik ind og ringede til Joanna og Karin, som straks var med på idéen,” fortæller Anneli Rådestad.

Med et Excel-ark som fælles arbejdsredskab begyndte de tre kvinder at liste mulige profiler op. Samtalerne online var ivrige og energiske, fortæller forfatterne – ofte efterfulgt af latter og en til stadighed undren over, hvor mange ukendte de kunne lokalisere, bl.a. via Jewish Women’s Archive.

Men selvom navne og portrætter ligger tilgængelige for alle, er der en anden konkret, men ofte overset udfordring, påpeger Anneli Rådestad.

“Kvinders ansigter mangler på væggene og i arkiverne. Lad dem blive synlige der, hvor vi samles. I menighedshuse, på skoler, biblioteker og kulturinstitutioner hænger der stadig overvejende portrætter og navneplader med mænd. At gøre kvinders bidrag synlige dér, hvor vi beder, lærer og fejrer, er ikke bare symbolpolitik – det er hverdagspædagogik, som præger næste generations syn på fortiden.”

Hverdagsmod som heltemod

“Heltemod er ikke kun nobelpriser og store navne – det er også hverdagsmod, organisering og vedholdenhed.”

Det løber som en rød tråd igennem portrætterne: Man behøver ikke at modtage en pris for at gøre en varig forskel. Lærere, omsorgspersoner, kuratorer, skribenter og aktivister, der gennem tiden holdt sammen på familier, skoler og foreninger under pres, står side om side med globale stjerner og pionerer. Pointen er for så vidt enkel. Ved at brede rammen ud for, hvad en “bedrift” er, bliver der plads til flere forbilleder – og flere måder at se sig selv på.

Et tilbagevendende emne i spørgsmålet om eftermæle er “hvem skriver historien?” Med sociale medier som udstillingsvindue kan faktiske bedrifter nemt blive forstyrret af bl.a. hastighed og relevans i dagens nyhedsstrøm.

“I et medieøkosystem, hvor enkelte billeder eller breaking-historier kan skygge for et helt livsværk, er det afgørende at fastholde kompleksitet og ejerskab til den lange fortælling. Bogen indeholder derfor bevidst også de historier, som ikke passer nemt i én rubrik,” siger Karin Brygger.

“Anne Frank er et eksempel på en ung pige, der havde en ambition om at blive forfatter – men ikke at blive en jødisk heltinde,” siger Karin Brygger.

For Joanna Rubin Dranger blev netop det billede, som er gengivet grafisk i bogen, det mest karakteristiske i processen.

“Billedet af Anne Frank på stranden rammer lige ned i normaliteten – før katastrofen,” siger hun.

Det litterære og visuelle greb – at fastholde det levende, almindelige hverdagsliv i skyggen af forfølgelse – er som en hvisken igennem bogen. Mellem picnics, rejser, bøger, musik, venskaber og studier ligger den politiske og historiske virkelighed. Ikke som en fjern baggrund, men som en meget konkret ramme, kvinderne må navigere i.

Fællesskab som overlevelseskraft

En af bogens mange pointer er, at den aldrig taber fællesskabets betydning af syne. Anneli Rådestad understreger betydningen af netop denne dimension.

“Fællesskab styrker overlevelse. Kvindegrupper, familier og lokalsamfund øgede mulighederne – også historisk.”

I stedet for at fokusere på den ensomme heltinde fremhæves cirklerne omkring kvinderne også, så familier, venindenetværk, foreninger og f.eks. klasseværelser får en afgørende betydning. Det er her, modet vendes til praksis, hvor identiteten bæres, ikke bare af individet, men af mange.

Opfattelsen af jøder som stereotyper trives desværre i bedste velgående – også i skandinavisk kontekst.

“Man skal ikke lade andre definere ens eftermæle,” siger Karin Brygger.

“Stereotyperne lever – og de farver blikket. Vi vil vise noget andet og mere nuanceret,” siger Anneli Rådestad.

Så selvom de tre forfattere egentlig havde dobbelt så mange kandidater på deres Excel-ark, har de med valget af de 120 jødiske kvinder gjort sig umage med, at udvælgelsen blev så bred som mulig. Både hvad angår geografi, epoker, professioner, livsformer, religiøs praksis – eller mangel på samme.

“Vi vil især gerne vise mangfoldigheden og frem for alt bevæge os væk fra de stereotype syn på jødiske kvinder,” fortæller Joanna Rubin Dranger, der i sine illustrationer og grafiske fremstillinger får hver person til at fremstå som et lille kunstværk i sig selv.

De illustrative, smukke portrætter af den etiopiskfødte skuespiller og sanger i Israel Ester Rada, den jødisk-mexicanske digter og oversætter Gloria Gervitz samt rabbiner i Sydkorea og USA Angela Warnick Buchdahl er eksempler på den bredde, der er kendetegnende for bogen.

Identitet – også efter 7. oktober

“Da vi gik igennem den meget omfattende indholdsfortegnelse – i positiv forstand – slog det os, hvor mange kvinder der havde haft tragiske liv, som flygtede og/eller blev dræbt på grund af antisemitisme. Alligevel har de på trods af omstændighederne gjort fantastiske ting. De har faktisk skabt et lys,” siger Joanna Rubin Dranger, der suppleres af Karin Brygger:

“Det bliver til et håb. Det er vigtigt at reflektere over som skrivende. Selvom livet er sluttet tragisk, er det meget vigtigt at se på det, der gik forud. Det, der er identitetsskabende, er, synes jeg, især vigtigt for unge jøder efter 7. oktober, hvor antisemitismen er vokset.”

På trods af den politiske støj, som hersker i samtiden, søger bogen det menneskelige og konkrete – ansigter, stemmer og valg. Den insisterer på, at identitet kan bæres med værdighed og stolthed, slutter de tre kvinder.

Faktisk har arbejdet med Jødiske Kvinder betydet, at de fortsat opdager nye interessante jødiske kvinder, som snildt kunne blive til et bind nummer to. Til foråret udkommer bogen på engelsk i Canada, og hvis der er midler og interesse for det, håber de tre forfattere, at bogen kan udgives i endnu flere lande.

Bogen om de jødiske kvinder er ikke kun en bog om det, der skete. Det er historier om det, der virker: at gøre det, man kan, også når ingen kigger. At holde fast i hverdagen, indtil man ikke kan. At stå sammen. At tage sin plads på væggen – og i verden.

Om de tre forfattere

Joanna Rubin Dranger, illustrator, tegneserieskaber og forfatter, modtager af Nordisk Råds Litteraturpris med bogen Ihukom os til livet (2023).

Karin Brygger, forfatter og ph.d.-studerende i litteratur, kulturskribent. Hun underviser i Media Arts, Aesthetics og Storytelling på Skövde Högskola.

Anneli Rådestad, journalist, forfatter, ansvarshavende og chefredaktør for Judiska Krönika.