11 Sangenes sang, som er af Salomon. 2 Lad ham kysse mig med kys af sin mund, for din elskov er bedre end vin. 3 Duften af dine olier er god, dit navn er som en olie,¹ der udgydes, derfor har unge piger dig kær. 4 Drag mig efter dig, lad os løbe; kongen har bragt mig til sit kammer, vi vil fryde os og glæde os over dig, vi vil nævne din elskov mere end vin, med rette har de dig kær.                    5 Jeg er sort og yndig, Jerusalems døtre, som Kedars telte, som Salomons teltduge. 6 Se ikke på mig, fordi jeg er sort i løden, for solen har brændt mig; min mors sønner fnøs ad mig, de satte mig som vingårdenes vogter, min egen vingård vogtede jeg ikke. 7 Fortæl mig, du som min sjæl elsker, hvor du lader din flok græsse, hvor du lader dem hvile ved middagstid? Hvorfor skulle jeg være som en tilhyllet kvinde ved dine venners hjorde? 8 Hvis du ikke ved det, du smukkeste blandt kvinder, så gå i fårenes spor og lad dine gedekid græsse ved hyrdernes boliger.                    9 Med en hoppe for faraos vogn sammenligner jeg dig, min veninde. 10 Dine kinder er yndige under kæderne, din hals under perlesnorene. 11 Kæder af guld vil vi lave til dig, med nister af sølv. 12 Så længe kongen var ved sit bord, afgav min nardus sin duft. 13 Et bundt af myrra er min elskede for mig, mellem mine bryster skal han ligge. 14 En klase af hennablomster er min elskede for mig i Ein Gedis vingårde.                   15 Hvor du er smuk, min veninde, hvor du er smuk, dine øjne er duer. 16 Hvor du er smuk, min elskede, og yndig og vort leje frodigt. 17 Bjælkerne i vort hus er cedre, vore tagspær cypresser. 21 Jeg er Sharons rose, dalenes lilje. 2 Som en lilje blandt torne sådan er min veninde blandt døtrene. 3 Som et æbletræ blandt skovens træer sådan er min elskede blandt sønnerne; jeg lystede efter at sidde i hans skygge, og hans frugt er sød for min gane. 4 Han bragte mig til vinhuset, og hans banner over mig er kærlighed. 5 Styrk mig med rosinkager og forfrisk mig med æbler, for jeg er syg af kærlighed. 6 Hans venstre er under mit hoved, hans højre omfavner mig. 7 Jeg besværger jer, Jerusalems døtre, ved gazellerne eller ved markens hinder, at I ikke vækker og ikke pirrer kærligheden, før det behager den.                  8 Min elskedes stemme! Dér kommer han, han løber over bjergene, springer over højene. 9 Min elskede ligner en gazelle eller en ung hjort; dér står han bag vores mur, han kigger gennem vinduerne, ser gennem vinduesgitteret. 10 Min elskede tog til orde og sagde til mig: Stå op, min veninde, min smukke, og kom med. 11 For nu er vinteren forbi, regnen hørt op og ovre. 12 Blomsterknopperne ses i landet, sangens tid er kommet, og turtelduens stemme høres i vort land. 13 Figentræet har modnet sine frugter, vinstokken har afgivet sin duft; stå op, kom, min veninde, min smukke, og kom med.                   14 Min due i klippespalten, i skjul af trinene, lad mig se din skikkelse, lad mig høre din stemme, for din stemme er velgørende og din skikkelse yndig.                15 Fang os rævene, de små ræve, der ødelægger vingårdene, for vores vingård har spæde frugter. 16 Min elskede er min, og jeg er hans, han som vogter blandt liljerne, 17 til dagen bliver sval og skyggerne er flygtet, vend om, min elskede, vær som en gazelle eller en ung hjort i de spaltede bjerge. 3               1 På mit leje i nætterne søgte jeg ham, som min sjæl elsker, jeg søgte ham, og jeg fandt ham ikke. 2 Jeg vil stå op og gå om i byen, i gaderne og på torvene vil jeg søge ham, som min sjæl elsker; jeg søgte ham og fandt ham ikke. 3 Vægterne, der går omkring i byen, fandt mig: Har I set ham, som min sjæl elsker? 4 Knap var jeg kommet forbi dem, da jeg fandt ham, som min sjæl elsker; jeg greb ham og slipper ham ikke, før jeg har bragt ham til min mors hus og til hendes kammer, der undfangede mig. 5 Jeg besværger jer, Jerusalems døtre, ved gazellerne eller ved markens hinder, at I ikke vækker og ikke pirrer kærligheden, før det behager den.                 6 Hvem er det, der kommer op fra ørkenen, som søjler af røg, duftende af myrra og røgelse, af alle gadehandlerens pulvere? 7 Hér er Salomons seng; tres helte omgiver den, af Israels helte. 8 Alle holder de et sværd, de er oplært i krig; hver mand har sit sværd ved sit lår mod nætternes rædsel.                 9 Kong Salomon lod sig lave en bryllupssal af Libanons træ. 10 Dens stolper af sølv, dens tæpper af guld, dens sæder karmoisin, dens indre fyldt med kærlighed af Jerusalems døtre. 11 Gå ud og se, Zions døtre, på kong Salomon, på den krone, hans mor kronede ham med på hans bryllupsdag og på dagen for hans hjertes glæde. 4               1 Hvor du er smuk, min veninde, hvor du er smuk, dine øjne er som duer inde bag dine lokker; dit hår er som en gedehjord, der bølger ned over Gil’ads bjerg. 2 Dine tænder er som en nyklippet hjord, der stiger op fra badet; hvor alle har tvillinger, og ingen blandt dem er uden lam. 3 Dine læber er som en højrød tråd, og din tale er liflig; som et bristet granatæble er din tinding bag dine lokker. 4 Som Davids tårn er din hals, storslået bygget; tusinde skjolde hænger på det, alle er de heltenes våbenskjolde. 5 Dine to bryster er som to hjortekalve, tvillinger efter en hind, der græsser blandt liljerne. 6 Til dagens varme luftning kommer, og skyggerne er flygtet, vil jeg gå til myrrabjerget og til røgelseshøjen. 7 Alt ved dig er smukt, min veninde, og du er uden lyde.                    8 Med mig fra Libanon, min brud, med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue fra Amanas tinde, fra Senirs tinde og Hermons, fra løvernes hule og leopardernes bjerge. 9 Du har henført mit hjerte, min søster brud; du har henført mit hjerte med et af dine øjnes blikke, med en af kæderne om din hals. 10 Hvor din elskov er smuk, min søster brud; hvor din elskov er bedre end vin og duften af dine olier bedre end alle krydderier. 11 Dine læber drypper med honning, min brud; honning og mælk er under din tunge, og duften af dine klæder er som Libanons duft.                   12 En lukket have er min søster brud; et lukket væld, en forseglet kilde. 13 Dine vandrender er en lysthave med granatæbler, med udsøgte frugter, hennablomster med nardus, 14 nardus og safran, kalmus og kanel, med alle slags røgelsestræer, myrra og aloe, med alle de bedste krydderier. 15 En kilde i haverne, en brønd med levende vand og strømme fra Libanon. 16 Vågn op, nord, og kom, syd, blæs i min have, så dens krydderier strømmer ud; lad min elskede komme til min have og spise af dens udsøgte frugter. 51 Jeg er kommet til min have, min søster brud, jeg har plukket myrra med mit krydderi, jeg har spist min bikage med min honning, drukket min vin med min mælk; spis, mine venner, og drik og bliv berusede, I elskede.                    2 Jeg sover, men mit hjerte er vågent: min elskedes stemme! Han banker på: Luk op for mig, min søster, min veninde, min due, min fuldkomne, for mit hoved er fyldt af dug, mit hår af nattens dråber. 3 Jeg har taget min kaftan af, hvordan skal jeg tage den på? Jeg har vasket mine fødder, hvordan skal jeg snavse dem til? 4 Min elskede rakte sin hånd gennem åbningen, og mit indre skælvede over ham. 5 Jeg stod op for at åbne for min elskede, og mine hænder dryppede myrra og mine fingre flydende myrra over slåens håndgreb. 6 Jeg lukkede op for min elskede, og min elskede var væk og borte; min sjæl drog ud på hans ord, jeg søgte ham, men fandt ham ikke, jeg kaldte på ham, men han svarede mig ikke. 7 Vægterne, som går omkring i byen, fandt mig; de slog mig, de sårede mig, de tog mit slør fra mig, murenes vægtere. 8 Jeg besværger jer, Jerusalems døtre, hvis I finder min elskede, hvad skal I fortælle ham? At jeg er syg af kærlighed. 9 Hvad er din elskede frem for en andens elskede, du smukkeste blandt kvinderne? Hvad er din elskede frem for en andens elskede, at du således besværger os? 10 Min elskede er hvid og rød, én blandt ti tusinde. 11 Hans hoved er det fineste guld, hans lokker er bølger, sorte som ravnen. 12 Hans øjne er som duer ved vandløb, vasket i mælk, sat i deres indfatning. 13 Hans kinder er krydderbede, tårne af velduftende urter; hans læber er liljer, der drypper af flydende myrra. 14 Hans hænder er stænger af guld, besat med ædelsten, hans liv er poleret elfenben, dækket med safirer. 15 Hans ben er søjler af marmor, sat på sokler af purt guld, hans skikkelse er som Libanon, udsøgt som cedertræer. 16 Hans gane er sødmefyldt, alt ved ham er dejligt; dét er min elskede, og dét er min ven, Jerusalems døtre. 61 Hvor er din elskede gået hen, du smukkeste blandt kvinderne? Hvor har din elskede vendt sig hen, så vi kan søge ham med dig? 2 Min elskede er gået ned til sin have, til sine krydderbede, for at vogte i haverne og for at plukke liljer. 3 Jeg er min elskedes, og min elskede er min, han som vogter blandt liljerne.
4 Du er smuk, min veninde, som Tirtzah, yndig som Jerusalem, storslået som hære under fanerne. 5 Vend dine øjne bort fra mig, for de overvælder mig; dit hår er som en gedehjord, der bølger ned fra Gil’ad. 6 Dine tænder er som en fåreflok, der stiger op fra badet, hvor alle har tvillinger, og ingen er uden lam. 7 Som et bristet granatæble er din tinding bag dine lokker. 8 Der er tres dronninger og firs medhustruer og unge piger uden tal. 9 Hun er én, min due, min fuldkomne; hun er sin moders eneste, hun er udvalgt for den, der fødte hende; døtrene så hende og priste hende lykkelig, dronninger og medhustruer, og de lovpriste hende.                 10 Hvem er det, der kigger frem som morgengryet, smuk som månen, klar som solen og storslået som hære under fanerne? 11 Jeg gik ned til nøddehaven for at se palmens frugter, for at se om vinstokken havde blomstret, om granatæbletræerne havde knopper. 12 Før jeg vidste af det, fandt jeg mig selv i mit ædle folks vogne. 71 Vend tilbage, vend tilbage, shulammitten, vend tilbage, vend tilbage, og lad os se på dig; hvad vil I se på shulammitten som på dansen i to lejre? 2 Hvor smukke er dine fødder i skoene, du datter af ædel herkomst! Dine hofters runding er som smykker, værk af en kunstners hænder. 3 Din navle er som månens skål, den er altid skænket fuld; din mave er som en hvededynge, indhegnet af liljer. 4 Dine to bryster er som to hjortekalve, en gazelles tvillinger. 5 Din hals er som et elfenbenstårn, dine øjne som Cheshbons damme ved Bat-Rabbims port, din næse som Libanons tårn, der skuer mod Damaskus. 6 Dit hoved på dig er som Karmel, og dit hoveds flettede lokker er som karmoisin, en konge fanget i lokkerne. 7 Hvor du er smuk, og hvor du er yndig, nydelsens kærlighed. 8 Denne din ranke skikkelse er som en palme og dine bryster som drueklaser. 9 Jeg sagde: Jeg vil stige op i palmen, jeg vil gribe fat i dens grene, og da vil dine bryster være som vinstokkens klaser og din næses ånde som æblerne 10 og din gane som den gode vin, der let glider ned for min elskede, får den sovendes læber til at tale. 11 Jeg er min elskedes, og til mig er hans attrå. 12 Kom, min elskede, lad os gå ud på marken, lad os blive i landsbyerne natten over. 13 Lad os stå tidligt op til vingårdene, lad os se, om vinstokken har sat skud, om knopperne har åbnet sig, om granatæbletræerne har knopper; dér vil jeg give dig min elskov. 14 Elskovsfrugterne har afgivet deres duft, og ved vor dør er alle slags udsøgte frugter, nye og gamle; jeg har gemt dem til dig, min elskede. 81 Gid du var som en bror for mig, der dier ved min mors bryster; finder jeg dig udenfor, vil jeg kysse dig, og man ville ikke beskæmme mig. 2 Jeg vil lede dig og bringe dig til min mors hus, hun, der opdrog mig; jeg vil lade dig drikke af krydret vin, af granatæblernes saft. 3 Hans venstre er under mit hoved, og hans højre omfavner mig. 4 Jeg besværger jer, Jerusalems døtre, hvorfor vække og hvorfor pirrer kærligheden, før den ønsker det?                  5 Hvem er det, der kommer op fra ørkenen, klynger sig til sin elskede? Under æbletræet vækkede jeg dig, dér undfangede din mor dig, dér undfangede hun, der fødte dig. 6 Sæt mig som et segl på dit hjerte, som et segl på din arm, for stærk som døden er kærlighed, grum som sheol er jalousi, dens gnist er gnister af flammende ild. 7 Mængder af vand kan ikke slukke kærligheden og floder ikke skylle den væk; om nogen gav al sit hus’ rigdom for kærligheden, ville man i sandhed foragte ham.                      8 Vi har en lille søster, og hun har ikke bryster; hvad gør vi med vor søster, den dag hun får en bejler? 9 Var hun en mur, ville vi bygge en fæstning af sølv om hende, og var hun en dør, ville vi stænge for hende med planker af cedertræ. 10 Jeg er en mur, og mine bryster er som tårne; da var jeg i hans øjne som én, der finder fred. 11 En vingård havde Salomon i Baal Hamon, han overgav vingården til vogterne, enhver skulle bringe tusind sølvstykker for dens frugt. 12 Min egen vingård er foran mig, de tusind er dine, Salomon, og de to hundrede deres, som vogter dens frugter. 13 Du, der sidder i haverne, venner lytter til din stemme, lad mig høre! 14 Flygt, min elskede, og vær som en gazelle eller som en ung hjort over krydderduftende bjerge.