Vor tids største Klezmer-band, Kelzmatics, kommer til København til nytårskoncerten i Synagogen, søndag den 26. oktober.
The Klezmatics er det eneste klezmerband, der har vundet en Grammy Award (2007), og deres arbejde har haft enorm betydning for at gøre klezmer til en levende, moderne kunstform, der stadig taler til både det jødiske og det ikke-jødiske publikum verden over.
Siden dannelsen i New York i 1986 har The Klezmatics sat nye standarder for klezmermusikken. Gruppen har ikke blot genoplivet den traditionelle østeuropæisk-jødiske musik, men også fornyet den ved at blande den med elementer fra bl.a. jazz, funk og verdensmusik.
Deres musik trækker tråde mellem jødisk kulturarv og nutidige politiske og sociale temaer – fra fred og retfærdighed til queer-identitet – hvilket har givet dem en unik stemme i verdensmusikmiljøet.