Wizo trods høj sne

Wizo trods høj sne

Af Elon Cohn

Wizos traditionsrige basar blev slemt ramt af weekendens snefald. Søndag morgen lå sneen højt i det meste af hovedstadsområdet, men trods sne og kuldegrader kunne varmen fra Wizo-damernes hjerter trække publikum af huse og ud til Carolineskolen. For det var igen her, på grænsen mellem Østerbro og Hellerup, basaren fandt sted.

Og traditionerne blev holdt. Den israelske ambassadørs hustru afleverede en hilsen fra Israel, der var smuk musikalsk underholdning med kor og solister, boderne bød på spændende varer og tombolaerne havde gaver i væld.

Også restaurationerne trak i det kolde vejr. Fedtebrød, gehakte og gefilte med og uden peberrod og saltagurker, flot bagværk og israelske specialiteter mættede de mange frokostgæster – ofte så vel, at man kunne sløjfe aftensmaden.

Overskuddet kendes ikke i skrivende stund.

Besøgende på WIZO basar 2015