1 1 Hashems ord, der kom til Zefanjah ben-Kushi ben-Gedaljah ben-Amarjah ben-Chizkijah i Jehudahs konge, Joshijahu ben-Amons dage. 2 Jeg vil gøre helt ende på alle fra jordens overflade, er Hashems ord. 3 Jeg vil gøre ende på menneske og dyr, jeg vil gøre ende på himlens fugle og havets fisk og dem, der får de onde til at snuble, jeg vil afskære mennesket fra jordens overflade, er Hashems ord. 4 Jeg vil række min hånd ud mod Jehudah og mod alle Jerusalems indbyggere; jeg vil afskære resten af Baal fra dette sted, afgudspræsternes navn sammen med kohanitterne. 5 Og de, der på tagene kaster sig ned for himlens hærskare og kaster sig ned, der sværger ved Hashem og sværger ved deres konge. 6 Og de, der fjerner sig fra Hashem, og som ikke har søgt Hashem og ikke har spurgt efter Ham. 7 Vær stille foran Herren Hashem, for Hashems dag er nær, for Hashem har forberedt et slagtoffer, Han har helliget sine indbudte. 8 På dagen for Hashems slagtoffer vil jeg gøre op med fyrsterne og med kongesønnerne og med alle, der klæder sig i fremmed klædning. 9 Jeg vil gøre op med alle, der springer over tærsklen på den dag, der fylder deres herrers hus med vold og bedrag. 10 Og det skal ske på den dag, er Hashems ord, at der er en lyd af råb fra Fiskeporten og hyl fra det andet kvarter og stor ødelæggelse fra højene. 11 Hyl, Machtesh’s indbyggere, for hele Kenaans folk er udslettet, afskåret er alle de, der bar sølv. 12 Og det skal ske på den tid, at vil jeg gennemsøge Jerusalem ved lys og gøre op med de mænd, der står stille på deres bærme, der sig er i deres hjerte: Hashem gør ikke godt og ikke ondt. 13 Deres rigdom skal blive til rov og deres huse til ødelæggelse; de skal bygge huse og ikke bo, plante vingårde og ikke drikke deres vin. 14 Hashems store dag er nær, nær og med stor hast, lyden af Hashems dag, dér skrig er krigeren bittert. 15 En vredens dag er denne dag, en nødens og trængslens dag, en ødelæggelsens og tilintetgørelsens dag, en mørkets og det dunkles dag, en skyens og mulmets dag. 16 En dag med shofar og hornblæsning mod de befæstede byer og de høje tårne. 17 Jeg vil bringe trængsel over mennesket, og de skal gå som blinde, for de har syndet mod Hashem; deres blod skal hældes ud som støv og deres kød som gødning. 18 Hverken deres sølv eller deres guld skal kunne redde dem på dagen for Hashems vrede, og ved Hans nøjeregnenheds ild skal hele jorden fortæres, for Han skal gøre ende, ja, hurtigt skal Han gøre det på alle jordens beboere. 2 1 Tag jer sammen, ja, tag jer nu sammen, folkeslaget der ikke skammer sig. 2 Før forskriften er født, forsvinder dagen som avner, før Hashems glødende vrede kommer over jer, før dagen med Hashems vrede kommer over jer. 3 Søg Hashem, alle jordens ydmyge, der udfører Hans lov, søg retfærdighed, søg ydmyghed, måske vil I være skjult på dagen for Hashems vrede. 4 For Gaza skal blive forladt og Ashkelon lægges øde, de skal fordrive Ashdod ved middagstid, og Ekron skal rives op med rode. 5 Ve indbyggere på egnen ved havet, Kretims folkeslag, Hashems ord er over jer, Kenaan, pelishternes land , jeg vil ødelægge dig, så du er uden indbyggere. 6 Egnen ved havet skal blive bolig for hyrder og fårefolde. 7 Det skal være en egn for rest en af Jehudahs hus, på dem skal de græsse, i Ashkelons huse skal de hvile om aftenen, for Hashem, deres Gud, skal gøre op med dem og vende deres fangenskab. 8 Jeg har hørt Moavs hån og Ammon-sønnernes fornærmelser, der hånede mit folk og gjorde sig store ved deres grænser. 9 Derfor, så sandt jeg lever, er Hærskarernes Herres, Israels Guds ord, for Moav skal blive som S’dom og Ammon-sønnerne som Amorah, en raslen af nælder og en saltmine og en ødelæggelse til evig tid; mit folks rest skal udplyndre dem, og det øvrige af mit folkeslag skal arve dem. 10 Dette skal være deres i stedet for deres stolthed, for de hånede og gjorde sig store over for Hærskarernes Herres folk. 11 Frygtelig er Hashem mod dem, for Han har svækket alle jordens guder; de skal kaste sig ned for Ham, enhver fra sit sted, alle folkeslagenes øer. 12 Også I, kushitter, de er mit sværds slagne. 13 Han vil række sin hånd ud mod nord og tilintetgøre Ashur og gøre Nineveh til en ødelæggelse, udtørret som ør kenen. 14 Flokke skal ligge i dens midte, alle folkeslags vilde dyr, både ørkennatugle og ravn, de skal sove i dens dørkarme, en stemme skal lyde i vinduet, ødelæggelse på tærsklen, for han har blottet dens ceder. 15 Dette er den glade by, der dvæler i sikkerhed, der siger i sit hjerte: ’Mig og ingen andre end mig’, hvor er den blevet en ødelæggelse! et hvilested for vilde dyr, alle, der går forbi den, skal pifte og ryste sin hånd. 3 1 Ve den oprørske og den besmittede, den ødelæggende by. 2 Den hørte ikke på en stemme, tog ikke mod belæring, den stole de ikke på Hashem, den holdt sig ikke nær sin Gud. 3 Dens fyrster i dens midte er brølende løver, dens dommere er aftenulve, der ikke levner et ben til om morgenen. 4 Dens profeter er hovmodige, bedrageriske mænd; den kohanitter vanhelliger det hellige, øver vold mod Torah’en. 5 Hashem er retfærdig i dens midte, Han begår ikke uret, morgen efter morgen giver Han sin dom til lyset, den er aldrig fraværende og kender ikke til urettens skam. 6 Jeg har afskåret folkeslag, deres tårne er ødelagte, jeg har lagt deres gader øde, så ingen går igennem, deres byer er ødelagte, uden et menneske, uden en indbygger. 7 Jeg sagde: Sandelig skal du frygte mig, du skal tage mod belæring, så vil dens bolig ikke blive afskåret, alt hvad jeg har gjort op med den, sandelig stod de tidligt op, de fordærvede alle deres gerninger. 8 Derfor, vent på mig, er Herren Hashems ord, til den dag jeg rejser mig til byttet for min dom, for min dom er at samle folkeslagene, at indsamle kongerigerne for at hælde min vrede ud over dem, al min glødende vrede, for ved min nøjeregnenheds ild skal hele jorden fortæres. 9 For da vil jeg vende fol kenes læbe til det rene, så de alle vil påkalde Hashems navn for at tjene Ham som med én skulder. 10 Fra den anden side af Kush’s floder bringer Atari bat-Putaj mit madoffer. 11 På den d ag skal du ikke skamme dig over alle dine gerninger, som du har begået mod mig, for nu vil jeg fjerne fra din midte dem, der glæder sig over din stolthed, og du skal ikke længere ophøje dig på mit hellige bjerg. 12 Jeg vil lade et ydmygt og fattigt folk blive tilbage i din midte, og de skal søge tilflugt i Hashems navn. 13 Israels rest skal ikke begå uret og ikke tale løgnagtigt, og der skal ikke findes falsk sprog i deres mund, for de skal græsse og hvile, og ingen skal skræmme dem. 14 Jubl, Zions datter, råb Israel; vær glad og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter. 15 Hashem har fjernet dine domme, har vendt din fjende bort; Israels konge, Hashem, er i din midte, du skal ikke længere frygte ondt. 16 På den dag skal det siges til Jerusalem: Frygt ikke, Zion, lad ikke dine hænder svækkes. 17 Hashem, din Gud, er i din midte, en mægtig forløser, Han vil fryde sig over dig med glæde, Han vil være tavs i sin kærlighed, Han vil glæde sig over dig med jubel. 18 De bedrøvede over den manglende højtid, har jeg samlet, de kom fra dig; de har båret deres skam. 19 Nu vil jeg handle mod alle dine plageånder på den tid; jeg vil redde den halte, og de fordrevne vil jeg samle, jeg vil sætte dem til lovprisning og til navnkundighed i hele deres skamfuldheds land. 20 Til den tid vil jeg lade jer komme, og på den tid vil jeg samle jer, for jeg vil give jer navnkundighed og lovprisning hos alle jordens folk, når jeg vender jeres fangenskab for øjnene af jer, siger Hashem.
