Jødisk Idrætsforening Hakoah er Dansk Jødisk Samfunds største forening og kombinerer begejstringen for idræt med et stærkt jødisk fællesskab, som i 2024 kan fejre 100-års jubilæum.

Af Philip Blüdnikow

Jødisk Idrætsforening Hakoah er med dens næsten 500 medlemmer Danmarks største og mest aktive jødiske forening og har ifølge egne vedtægter til formål ”at udbrede interessen blandt jødisk ungdom for at dyrke idræt i fællesskab med andre med jødisk tilknytning, samt deltage i jødisk kulturelt og humanitært arbejde”.

Foreningen blev stiftet i 1924 af Meyer Rudaizky, Nathan Farberoff, Elieser Schavlov og Simon Reilund og blev kaldt Hakoah (hebraisk: ”Kraften” eller ”Styrken”) efter forbilledet Hakoah Wien, den østrigske mesterklub i fodbold, om hvilken man kan læse mere andetsteds i dette blad.

Fodbold er med både en stor seniorafdeling og en ungdomsafdeling styret af Rafi Asraf den mest populære sportsgren i Hakoah, men som det ofte bliver pointeret til generalforsamlinger og i andre anledninger, er Hakoah ikke blot en fodboldklub, men en idrætsforening. Klubben har således også en markant og bugnende bordtennisafdeling her i jubilæumsåret under ledelse af Viktor Feldmann, mens der også er mulighed for at dyrke yoga eller krav maga.

Alle disse afdelinger beror på ildsjæle, der ofrer deres fritid på at holde Hakoah kørende og sørger for, at haltiden er booket, udstyret er tilgængeligt, og banen er klar, så hakoahnerne efter skole eller arbejde kan mødes og dyrke deres idræt i fælles, jødisk lag.

Hakoahs atleter opererer mest på adstadigt amatørniveau, men engang befandt klubben sig blandt de ypperste i Danmark inden for græsk-romersk brydning.

Guldalderen

Da Hakoah så dagens lys, nød brydningen stor bevågenhed. Den fysiske sportsgren passede godt til indvandrerdrengene fra Hakoah, der med deres vilje og ærgerrighed på måtten kunne bevise deres værd over for det etablerede danske samfund.

Med Abraham Kurland som det største navn vandt Hakoahs brydeafdeling et utal af mesterskaber. Mest bemærkelsesværdigt var nok året 1932, hvor Abraham Kurland først vandt sølv ved De Olympiske Lege i Los Angeles, før han sammen med Herman Leisin og Josef Silbermann drog til Tel Aviv og gjorde rent bord ved den første Verdensmaccabiade, OL for jøder.

Fire år senere skulle Abraham som guldfavorit følge op på OL-sølvet ved OL i Berlin, men i sidste ende meldte han fra i protest mod det nazistiske regime, en sag som Danmarks Radio senest dækkede i dokumentaren Fanget i Hitlers spil (2021). Abraham og vennerne fik dog en lille hævn syv år senere, da man i 1941 højst bemærkelsesværdigt under den tyske besættelse af Danmark vandt københavnsmesterskabet i brydning for klubhold.

Hakoahnerne måtte ligesom alle andre danske jøder flygte over hals og hoved to år senere, og selv om Hakoah hurtigt blev genetableret efter hjemkomsten fra Sverige i 1945, var brydningens helt store guldalder forbi. Afdelingen blev endeligt lukket i begyndelsen af 1960’erne efter nogle år med dalende interesse.

Et kulturelt samlingspunkt

Det er svært at komme uden om, at Hakoah siden da sjældent har nået brydeafdelingens sportslige højder, dog med visse flotte undtagelser, som da klubbens fodboldhold i 2007 vandt guld ved Europa-Maccabiaden i Rom.

Til gengæld har man udmærket sig på andre måder, f.eks. ved at være vært for Europa-Maccabiaden, den europæiske pendant til Verdensmaccabiaden i Israel, hele tre gange, mens Hakoah i 1960’erne også var instrumentel i etableringen af Maccabigården nord for København, der i flere år blev et samlingssted for den jødiske menighed.

Dertil er Hakoah for flere generationer af dansk-jødiske børn et unikt fællesskab, selv mange år efter man måske havde sin skolegang på Carolineskolen. Særligt fodboldturneringen Pierre Gildesgame Tournament (PGT), som æresmedlem Morten Margolinsky fra 1979 og fremefter var med til at udvikle til Skandinaviens største jødiske begivenhed med over tusind deltagere, står for mange som et årligt højdepunkt. Her bliver der skabt minder og knyttet venskaber for livet.

Dan Uzan var blandt de mange børn, der havde spillet PGT-fodbold i sin barndom. Ligesom resten af den dansk-jødiske menighed blev Hakoah hårdt ramt af terrorangrebet i februar 2015, da den store hakoahner blev skudt og dræbt foran Synagogen, mens han stod vagt ved en bat mitzvah-fejring.

I 2024 er Hakoah igen værter for PGT, som sammen med markeringen af jubilæet også er 45-års udgaven af turrneringen. I marts fejrer klubben 100-års jubilæet med kæmpe fest i Cirkusbygningen, mens der til kulturfestivalen i juni er bogreception for udgivelsen ”Hakoah 100 år”. Der er dermed sagt masser af lejligheder til at fejre Danmarks største og bedste jødiske idrætsforening.