Jødisk liv i Danmark er blevet oversvømmet af hebraiske ord og vendinger. Jødisk Orientering kaster en redningskrans ud til jiddische 13 ord, som vi vil have med på arken og ind i fremtiden.

 

Ketzeleh/ hertzeleh/ schatzeleh
Kælenavn. Lille kat/lille hjerte/lille skat
Hvis du har haft en jødiske bedstemor, er du formentlig blevet kaldt ketzeleh eller en af de andre kærlige diminutiver. 

Zay gezunt
Vær ved godt helbred
En passende hilsen i stedet for farvel.

Biz hundert un tsvantsig
Til hundrede og tyve
En af det mere sejlivede traditioner er, at fødselaren ønskes et liv til 120 år, når han eller hun har fødselsdag.

Sheppn naches
Vær stolt over det
Naches er svært at oversætte, men det er den stolthed eller glæde, man typisk har over sine børn. Ved glædelige begivenheder og fødselsdage, er det også på sin plads at udbryde et ”sheppn naches”.

Gut shabes
God shabbat
I dag er det mest almindeligt at ønske ”shabbat shalom”. Men et gut shabes er mindst lige så godt.

Bupkes
Bønner/ingenting
Bubkes betyder egentlig bønner, men bruges om noget eller nogen, som er fornærmende ringe. Eller måske ligefrem ingenting. 

Gornisht mit gornisht
Ingenting med ingenting
Endnu værre end bubkes er gornisht mit gornisht. Ingenting med ingenting ovenpå.

Bobbemaise
Bedstemorhistorier
En bobbe er en bedstemor, og en maise er en løs historie eller anekdote. Bobbemaises er det samme som den danske ammestuesnak – bare lidt mere gammelt og lidt mere løst.

Mentsh
Et ægte menneske
Formentlig det mest kendte jiddishe ord uden for jødiske kredse. En person med store menneskelige kvaliteter.

Chutzpeh
Mod/frækhed
Et andet jiddisch ord, der er gået over i ikke mindst amerikansk engelsk som en særlig jødisk variant af gåpåmod.

Jarmulke
Kalot
I dag er det hebraiske ord kippa – for kalot – optaget i den danske retskrivningsordbog. Men for et par generationer siden ind til i dag siden er man ikke gået i synagoge uden sin jarmulke

Jiddisher kop
Opvakt/kløgtig
I al beskedenhed: Et jiddisher kop er lyst hoved

Meshugge
Tosse/særling
Der er rigtig mange jiddische bandeord – og et par stykker, der rammer runder bæltestedet. Vi nøjes med en meshuggene, den jødiske landsbytosse.

 

Syv ordsprog – for viderekomne

Der mentsh trakht un got lakht.
(Mennesket planlægger og Gud griner.)

 

Nayn rabonim kenen keyn minyen nit makhn ober tsen shusters yo.
(Ni rabbinere kan ikke danne en minjan, men det kan ti skomagere.)

 

Az got vil shtrofn an apikoyres git er im a frum vayb.
(Når Gud vil straffe en ikke-troende mand, giver han ham en from hustru.)

 

Beser redn mit a yidene un trakhtn vegn got eyder redn mit got un trakhtn vegn a yidene.
(Det er bedre at tale med en kvinde og tænke på Gud, end at tale med Gud og tænke på en kvinde)

 

Ale tseyn zoln dir aroysfaln, nor eyner zol dir blaybn af tsonveytik.
(Må alle dine tænder falde ud, undtagen en til at give dig tandpine.)

 

Oyb di bobe volt gehat a bord, volt zi geven a zeyde.
(Hvis bedstemor havde et skæg, ville hun have været en bedstefar.)

 

Erev-yonkiper vern ale ganovim frum.
(Aftenen før Yom Kippur bliver alle tyve fromme.)