Projektmedarbejder til AKVAH under Det Jødiske Samfund i Danmark

37 timer

Har du indsigt i digitale rettigheder og vil du arbejde hands-on med at bekæmpe online had på de største medieplatforme i Danmark? Interesserer du dig for minoritetsforhold, digital tryghed og har du et indgående kendskab til sociale medieplatforme? Så er du måske AKVAHs nye projektmedarbejder, der skal monitorere antisemitisk indhold på tech-giganternes platforme.

Om AKVAH
AKVAH er den afdeling under Det Jødiske Samfund i Danmark, som arbejder med at dokumentere og kortlægge forekomsten af antisemitisme i Danmark. Siden 2012 har AKVAH udgivet årlige rapporter med opgørelser over antallet af antisemitiske hændelser i Danmark baseret på aktivt indberettede episoder. Rapporterne bidrager med viden og oplysning om forekomsten af antisemitisme og fremlægger analyser af antisemitismens form og karakter i en dansk kontekst.

AKVAH arbejder kvantitativt med at opgøre antallet af antisemitiske hændelser pr. år og kvalitativt med at fordele hændelserne på kategorier og analysere på indhold, form og karakter.
AKVAH hjælper, rådgiver og bistår personer, der udsættes for antisemitisme.
AKVAH deltager på vegne af Det Jødiske Samfund som samarbejdspartner i diverse offentlige og private projekter, der har fokus på at komme problemer med hadforbrydelser til livs.

Projektet
AKVAH har i forbindelse med Folketingets styrkelse af Handlingsplanen mod antisemitisme fået til opgave at bistå med monitoreringen af og dialogen med onlineplatforme, hvor der særligt ses eksempler på antisemitisk indhold.
AKVAHs arbejde skal bidrage til, at platformene overholder deres interne retningslinjer, fjerner antisemitisk indhold og sørge for, at klare straffelovsovertrædelser bliver anmeldt til politiet.

Dine arbejdsopgaver
Som projektmedarbejder arbejder du tæt sammen med AKVAHs projektleder med monitorering af antisemitisk indhold på onlineplatformene og indgå i dialog med tech-giganterne.

Dine primære arbejdsopgaver består i at:

    • Indgå i dialog med tech-giganter om at nedbringe mængden af antisemitisme på platformene
    • Holde platformene ansvarlige for at overholde deres egne interne retningslinjer
    • Politianmelde klare straffeovertrædelser
    • Dokumentere indhold og præsentere analyser af antisemitisk materiale, narrativer og spredning på diverse platforme
    •  Føre statistik over rapporteret indhold og dokumentere i hvilket omfang indholdet blev fjernet af platformene
    • Bidrage til AKVAHs daglige arbejde, bl.a. ved at hjælpe til på AKVAHs øvrige projekter og varetage diverse opgaver ad hoc

Dine kompetencer

    • Du har en relevant samfundsfaglig, juridisk eller humanistisk uddannelse
    • Du har interesse for – og gerne erfaring med – digitale medier, online tryghed eller minoritetsrettigheder
    • Du er hjemmevant på sociale medier og diverse tech-platforme
    • Du er struktureret, fokuseret og god til at holde overblik
    • Du er engageret, proaktiv og arbejder selvstændigt
    • Du trives i et omskifteligt og energisk arbejdsmiljø
    • Du kommunikerer godt på dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt
    • IT-kundskaber og et grundlæggende kendskab til hadforbrydelser generelt, og antisemitisme specifikt, er en fordel

Rammer

    • Du vil arbejde tæt sammen med AKVAHs projektleder
    • Du får ejerskab over dine opgaver
    • Du vil få faglig og professional sparring og løbende feedback

Arbejdsforhold

    • Ansættelsen løber fra 15. oktober 2024 til 31. december 2025 med mulighed for forlængelse.
    • Arbejdssted er i centrum af København
    • Ansættelsen forudsætter sikkerhedsgodkendelse hos PET.
    • Løn efter aftale.

Læs mere om AKVAH her og læs AKVAHs seneste rapport over antisemitiske hændelser for 2023:

Ansøgninger sendes til AKVAHs projektleder på ads@mosaiske.dk. For spørgsmål vedr. stilling, kan projektlederen ligeledes kontaktes på ads@mosaiske.dk eller på telefon +45 31 34 55 69.