
Pesach (også kendt som den jødiske påske) er en af de vigtigste højtider i jødedommen. Den markerer befrielsen af israelitterne fra slaveriet i Egypten, som beskrevet i Anden Mosebog. Under Pesach spises usyret brød (matzot) til minde om den hastige flugt fra Egypten, hvor der ikke var tid til at lade brødet hæve.
I 2025 begynder Pesach ved solnedgang lørdag den 12. april, som er 1. seder-aften, og hvor der er lystænding kl. 21:10.
I år falder sederaften på udgangen af shabbat. En sjælden begivenhed, som sidst skete for 4 år siden, men næste gang det sker, er først i 2045. Ikke nok med at det kun sker sjældent, medfører det også flere komplicerede ting i forhold til ’normale’ år.
Læs her om, hvilke særlige regler, der gør sig gældende i år.
Listen med godkendte varer til pesach ligger nu klar på hjemmesiden. Se listen her.
I år får vi en ny hagadah, der kan købes i Krystalgade fra onsdag den 7. april. Haggadah (betyder “fortælling” eller “at fortælle”) er den jødiske tekst, der bruges under seder-måltidet på den første (og i diasporaen også anden) aften af pesach.
Haggadahen fortæller historien om israelitternes udfrielse fra Egypten, som beskrevet i Anden Mosebog.
Det er muligt at tilmelde sig seder-aften i Krystalgade. Mere information om det i Nyhedsbrevet.
Mah nishtanah, ha-lajla hazeh ?
Du kan hente både den originale tekst og den ny tekst i sanghæftet her.