49 dage efter pesach er det shavuot – hellidagen falder i maj eller juni. I Toraen nævnes det blot, at man på denne fest skal bringe et offer i templet. Men sidenhen forklarede rabbinerne, at shavuot er festen for åbenbaringen af Toraen på Sinaj bjerg.

På denne dag fik Moses altså overdraget Toraen og gav den derefter videre til hele folket som en grundlov for dem alle. Åbenbaringen på Sinaj er den legendariske begivenhed, som samler jøderne til et folk med en fælles sag ovenpå den store udgang fra Ægypten.

På shavuot fejrer man ligesom til simkhat tora det allermest centrale og fælles for alle jøder: Tora. Gudstjenesten udvides med gammel hebraisk poesi og der er tradition for at smykke rummet med blomster. I tidligere tider var det almindeligt at våge hele natten, ligesom jøderne havde våget i forundring, mens Guds herlighed steg ned på Sinaj bjerg under torden og lynild.

Hjemme er der tradition for at spise mad lavet på mælk: ostekager, pandekager med ostefyld, is. Mælk er nemlig et symbol på Tora, der nærer mennesket ligesom mælk nærer et lille barn.

Shavuot betyder ”uger” – man tæller 7 uger fra pesach til denne dag.

Ifølge halakha, jødisk religiøs lov, må man ligesom på shabbat ikke udføre noget arbejde på disse dage. Man kan dog lave mad efter en række særlige regler.