[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_custom_heading text=”” font_container=”tag:h1|text_align:left” use_theme_fonts=”yes”][vc_column_text]Leonard Cohen og det jødiske eftermæle

Tre år efter sin død er Leonard Cohens eftermæle emnet for en kunstudstilling og årets udsolgte nytårskoncert i synagogen. Jødisk Orientering benytter lejligheden til at undersøge nogle af de øjeblikke i Cohens kunstneriske virke, der definerer hans livslange relation til jødedommen

Af Michael Rachlin

At spørge om, hvilken af Leonard Cohens sange eller tekster der er mest jødiske, svarer til at spørge, hvilken sang i Højskolesangbogen der er mest dansk. Det er et spørgsmål med så mange svar, at det ikke rigtigt giver menig.
De jødiske temaer er overalt på pladerne og i hans bøger, selv om hans relation til andre religioner – først og fremmest buddhismen – er velkendt. Som mange i sin generation var han søgende og grænseløs. En overgang flirtede han sågar med Scientology.
Selv om han ikke beskrev sig selv som religiøs, udgjorde Bibelen det naturlige pejlemærke i hans poesi og tekstunivers. Eller som han sagde i et interview få måneder før sin død:
”Jeg har følt velsignelsen af et andet nærvær i mit liv. Men ud over det kan jeg ikke påstå, at jeg har en åndelig strategi. Og jeg vover ikke at påstå, at noget i det åndelige rige er mit.”
”Bibelens sprog er nu engang det ordforråd, jeg er vokset op med. Jeg er meget fortrolig med det bibelske landskab, og det er helt naturligt at bruge det landskab som reference. Engang var det en universal reference, som alle forstod og kendte. Sådan er det ikke længere i dag, men det er stadig mit landskab. Så nu prøver jeg bare at bruge referencerne på en måde, som ikke virker alt for kryptisk i dag,” sagde han i forbindelsen med udgivelsen af sit sidste album, You Want it Darker.
På titelsangen synger kantor Gideon Zelemyer og koret fra Shaar Hashomayim i Montreal, en af Canadas ældste og største synagoger, som Leonard Cohen havde kendt hele sit liv – hans familie sad på tredje række – og hvor både hans farfar og oldefar havde været formand for menigheden.
”Hineni, hineni (Her er jeg på hebræisk, red). I’m ready, my lord,” sang Cohen, hvilket naturligvis lød som en døende mand, der gjorde sig klar til at møde sin skaber. Andre tolkede det, som at nu var Leonard Cohen vendt tilbage til sine jødiske rødder. Men det var mindre præcist. Han havde nemlig aldrig forladt dem.

Se mere fra pressekonferencen i forbindelse med udgivelsen af You Want it Darker.

Her er seks jødiske nedslag i Leonard Cohens karriere – naturligvis ud fra dybt subjektive kriterier

Und Als Der Rebbe Singt
Wien, 1976

Efter en koncert i Wien i 1976 blev Leonard Cohen opmærksom på, at der var et støttearrangement for St. Marx, et lukningstruet kulturhus, der var besat af unge aktivister. Hvad vælger man at spille for unge venstreorienterede østrigere i midten af 1970erne? Cohen tog sin guitar og improviserede en version af Und Als Der Rebbe Singt, en jiddisch børnesang, som de mange, der har gået i jødisk børnehave, har lært, men siden glemt alt om. Det formentlig den eneste gang, at Cohen sang offentligt på jiddisch.

The Genius
Fra The Spice-Box of Earth, 1961

Selv om Leonard Cohen først og fremmest er kendt som musiker, har han sagt, at musikken egentlig kun er en overspringshandling, fordi det er så opslidende at skrive. Leonard Cohen var også forfatter og maler, men mere end noget andet lyriker. I hans anden digtsamling, The Spice-Box of Earth, fra 1961 finder vi digtet The Genius, der lyder som noget så paradoksalt som en kærlighedserklæring og gendigtning af antisemitiske stereotyper.

For you
I will be a ghetto jew
and dance
and put white stockings
on my twisted limbs
and poison wells
across the town.

 

Leonard Cohen giver den kohanittiske velsignelse
Ramat Gan, 2007

Det er uvist, om Leonard Cohen nedstammer i lige linje fra Aaron. Men det forekom ham helt naturligt at give den kohanittiske velsignelse – Birkat Kohanim – foran 50.000 mennesker på et propfyldt Ramat Gan Stadion i 2007. Et stærkt symbolladet øjeblik, som han tilegnede israelere og palæstinensere, der arbejder for fred I The Parents Circle – Families Forum.

Hallelujah
Various Positions, 1984

Sangen Hallelujah er formentlig Cohens mest kendte sang. Det er også en af de sange i musikhistorien, som flest andre kunstnere har lavet coverversioner af. Sangen har fået sit eget liv og blev sågar brugt i tegnefilmen om den grønne trold Shrek … Sangen var dog ikke en succes i begyndelsen. Oprindeligt ville pladeselskabet slet ikke have den med på albummet, og det var først i 1990’erne – da John Cale og Jeff Buckley tog sangen op – at det begyndte at nå de brede masser. Cohen skrev angiveligt 80 vers til sangen, men de fire, der er med på albummet, har referencer til en række bibelske figurer.

 

Who by Fire
New Skin for the Old Ceremony, 1974

Hvis undertegnede kun måtte tage et Leonard Cohen-album med på en øde ø, ville det nok blive New Skin For The Old Ceremony. En gammel ceremoni i ny forklædning på dette album er Who by Fire, der er bygget over bønnen Unetanneh Tokef, der både bruges på rosh hashanah og jom kippur. Angiveligt skrev Leonard Cohen sangen, kort efter at han havde været i Israel under jom kippur-krigen i 1973 for at støtte soldaterne. På billedet står Leonard Cohen ved siden af den daværende general Ariel Sharon, Israels senere premierminister. Selv om de to drak cognac sammen, brød Cohen sig angiveligt ikke synderligt om Sharon.

Story of Isaac
Songs Froom a Room, 1969

Leonard Cohens mest åbenlyse gammeltestamentlige sang er Story of Isaac – beretningen om Abrahams ofring af Isak fra Første Mosebog set fra Isaks synsvinkel. Sangen, der stammer fra Songs from a Room fra 1969,  rummer ufatteligt mange fortolkningslag, og man skal selvfølgelig være forsigtig med at presse sine egne fortolkninger ned over andre. Men som ornitolog (!) kan jeg ikke undlade at bemærke, at der er rigtig mange fugle gennem hele Leonard Cohens lyriske univers. På Songs from a Room er der selvfølgelig Bird on a Wire, men også i Story of Isaac er det sidste Isak ser, inden hans far bygger alteret:

Thought I saw an eagle
But it might have been a vulture,
I never could decide.

Ørnen eller gribben. De to mulige udfald af Abrahams ofring.

Nytårskoncerten – 29. oktober (Udsolgt)

Til oktober kan Cohens sange for første gang opleves i Københavns Synagoge til Jewish Culture in Copenhagens og Det Jødiske Samfunds nytårskoncert. Solisterne er Steen Jørgensen (Sort Sol), Claus Hempler, Mike Andersen, Bjørn Fjæstad (Baal), Signe Svendsen og Sara Indrio. Mens bandet består af Palle Hjorth (keyboards), Lars Skjærbæk (Guitar, kor), Mads Andersen (Trommer) og Troels Skjærbæk (bas, kor). Koncerterne er udsolgt.

Leonard Cohen på Gammel Strand
Op mod 40 internationale samtidskunstnere og musikere fortolker Leonard Cohens liv og værker i en stort opsat udstilling. Udstillingen, der trak køer langt ud på gaden, da den i november 2017 blev præsenteret i Cohens fødeby, Montréal, inviterer publikum til at deltage i flere interaktive værker.

Leonard Cohen: A Crack in Everything er organiseret af Musée d’art contemporain de Montréal (MAC) og kurateret af John Zeppetelli, direktør og chefkurator ved MAC, samt gæstekurator Victor Shiffman. Udstillingen præsenteres i København af Kunstforeningen GL STRAND i samarbejde med Nikolaj Kunsthal. Udstillingen vises i begge kunsthaller og kan opleves fra 24. oktober 2019 til 13. april 2020.

Læs mere på www.glstrand.dk.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_row_inner][vc_column_inner][vc_single_image image=”7679″ img_size=”full” style=”vc_box_rounded”][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_separator][/vc_column][/vc_row]