Search
Close this search box.

I juni 2011 åbnede Det jødiske Hus som menigheds- og kulturhus for det jødiske samfund i Danmark.

Bag synagogen, på en grund der igennem utallige år havde huset det jødiske plejehjem Meyers Minde, ligger nu er moderne og funktionelt byggeri, der danner rammen om et utal af aktiviteter.

Huset rummer en lang række lokaler til fest og aktiviteter, fra den store festsal med plads til over 200 mennesker til foredrag eller 160 gæster til fest eller spisning, over cafe’en med trådløst internet og kaffe og kage; til bibliotektet med både lys og atmosfære samt kantinen, som kan huse alt fra børn med fingermaling, over kvinderarrangementer med debat, til fordybelse og diskussionsaftener eller et stiftende møde i en ny forening.

Det jødiske hus er også den daglige arbejdsplads for administrationen af det jødiske samfund i Danmark, og huset rummer også industrikøkkenet der hver dag året rundt leverer mad i huset og eksternt til alle slags arrangementer.

En række foreninger har tillige til huse og giver sammen med administrationen et dagligt liv, både som foreningshus og som arbejdsplads.

Sluttelig rummer huset Europas – og måske verdens – smukkeste mikveh, det rituelle bad, som spiller en stor rolle for den religiøst observante gruppe af det jødiske samfund.