Unorthodox

Deborah Feldmans liv har taget dramatiske kursskifter. Fra opvækst i et hassidisk miljø med jiddisch som modersmål til livet som en forfatter, hvis historie er blevet verdenskendt gennem Netflix-serien Unorthodox. Ida Skovmand har besøgt hende i Berlin.

 

Af Ida Skovmand

Forfatteren Deborah Feldmans liv har været opdelt i tre adskilte kapitler: Den strengt religiøse opvækst i Brooklyn, årene på college i den sekulære del af New York og hendes nuværende liv som forfatter i Berlin, hvor vi møder hende i hendes lejlighed i Schönefeld.
Feldman, i dag 33 år, voksede op i den hassidiske Satmar-menighed, der var grundlagt af overlevende fra holocaust. Hun voksede op hos sine bedsteforældre med jiddisch som modersmål, i en tilværelse der både var præget af varme, særligt fra farmoren, men også af stramme regler og snævre grænser, som hun aldrig kunne leve indenfor.
I Feldmans bestseller fra 2010, Unorthodox: The scandalous rejection of my Hasidic roots, beskriver hun tiden frem til bruddet med en ungdommelig fortællerstemme. Vejen ud gik gennem litteraturen. I hemmelighed. For en kvinde i Satmar-samfundet indebærer forbuddet mod litteratur både sekulære og engelsksprogede forfattere, men også Talmud og værker af ”frie jøder” som Sholem Aleichem.
Spændingen mellem hendes offentlige og private liv sprængte til sidst båndet til det første kapitel af hendes liv, og det andet livskapitel udspillede sig i New York, hvor hun startede på et sekulært college. Med sig havde hun sin søn fra et arrangeret ægteskab, men først og fremmest længslen efter at skabe egne regler. Samtidig begyndte hun at skrive sine erindringer, der senere blev til bogen Unorthodox, som blev grundlaget for Netflix-serien af samme navn. I serien er tiden som college-student dog udeladt. Hun rejser direkte fra Satmar-menigheden til Berlin.
Bogen blev også et forbillede for andre, der som hende ville bryde med det strengt religiøse samfund.
”Før var det meget usædvanligt. Jeg kendte måske navnene på tre-fire personer, der havde forladt Satmar-miljøet. Men på grund af internettet er det i dag blevet mere almindeligt, ” fortæller hun

Forståelse for miljøet

Skildringer af mennesker, der forlader et religiøst miljø, har ofte et ubalanceret perspektiv: Synet kommer udefra, for mennesker, som har valgt at forlade et miljø, er ofte uvillige til at tage til genmæle. Det var vigtigt for Feldman, at filmatiseringen af Unorthodox blev lavet af mennesker, som havde forståelse for miljøet og, at skildringen hverken blev voyeuristisk eller udnyttende.
Det var derfor afgørende for hende, at hun havde tillid til de to manuskriptforfattere, Anne Winger og Alexa Karolinski, der var en del af teamet bag filmatiseringen.
”I begyndelsen var Anna skeptisk over for, om projektet var kommercielt nok til at kunne sælges, men pludselig var tiden moden. Meget havde ændret sig, og Shtisels popularitet var en vigtig del af det,” mener Feldman.
Shtisel er en israelsk tv-serie om hverdagslivet i en haredi-familie i Geula-kvarteret i Jerusalem. I serien, der har fået  stor international opmærksomhed, skildres livet i den ultraortodokse familie med en stor ømhed og uden, at den bliver stillet op mod sekulære idealer.
”Det er utroligt, at en serie med et så niche-præget tema har kunnet nå et mainstream publikum. Meget er ved at forandre sig, ikke mindst, hvordan vi taler om jøder i populærkulturen,” siger Feldman.

For Feldman var det en god nyhed, at hendes karakter, Etsy, skulle spilles af den israelske skuespiller Shira Haas – kendt som Ruchami i Shtisel.
”Hun formår at spille roller med mange undertrykte følelser,” siger Feldman.
Feldtmans favoritscene i serie-versionen af Unorthdox er et øjeblik, som ikke findes i bogen, hvor Etsy lader sin indestængte frustration og sine  følelser komme ud over for   sin mand.
”For mig er det her, hun finder sin stemme: Det her er mine følelser. Det kan være, at du ikke accepterer dem, men de er ægte. Jeg har ikke selv haft det øjeblik, fordi det tog mig så lang tid at finde ud af, hvad jeg følte og sige det højt,” fortæller Feldman, der flyttede til Berlin fra New York i 2014, og blev mødt med en ny udfordring: At lære et nyt sprog. Langsomt blev jiddisch udskiftet med tysk.

 

Havde ikke et ”jeg” at lægge bag sig

Har du haft en følelse af, at du har efterladt noget af dig selv, når du er begyndt forfra?
”Til at begynde med tror jeg faktisk ikke, at jeg havde noget jeg. Jeg havde nogle frø, men der var ikke noget miljø, hvor det kunne gro. Det var meget svært for mig at udvikle min egen identitet i det ortodokse miljø, hvor den delvist bliver erstattet af en kollektiv.”
I serien, der som nævnt afviger lidt fra Feldmans egen historie, tager Etsy direkte til Berlin uden en mellemlanding på et amerikansk college. Her befinder hun sig i et tomrum – men ikke længe. Hun begynder at omgås nogle unge musikere.
”I serien får hun hurtigt venner, og det er fantasi. Det er nogle af de greb, der er nødvendige, for at det skal fungere som tv. I virkeligheden kan det tage lang tid at få nye kontakter. Det kan tage år. Men jeg synes, at serien lykkes med at vise, hvor svært det er for en, som har forladt alt, at blive en del af en ny gruppe, ” siger Deborah Feldman, der ikke er specielt optimistisk, når det handler om muligheden for at opretholde en religiøs identitet i et moderne samfund. Religionen er på kollisionskurs med den moderne verden.
”Det bliver som et tovtrækkeri, hvor man hele tiden forsøger at opretholde spændingen. På et tidspunkt vil den ene side være stærkest, og i et tovtrækkeri er det ofte den, der er stærkest, der lander på numsen,” siger Feldman, der ofte deltager i diskussioner i tyske medier om jødisk identitet
”At være religiøs i dag kræver, at man skal være komfortabel med modsætninger. Min erfaring fra barndommen er, at interne modsætninger, der hele tiden skal retfærdiggøres, kan føre til meget indre stress og ubalance.”
Er dette stadig en indre kamp for dig?
”Nej. Det er det ikke, for jeg har givet slip på religionen. På samme måde som man i hassidiske sammenhænge har givet slip på moderniteten.”

Fascinerende at være jøde i Berlin
Men selvom religion ikke er til stede i hendes hverdagsliv, har det jødiske en intellektuel betydning.
”Det er ikke tilfældigt, at jeg er i Berlin. På mange måder er det en historisk fascinerende by for jøder, som man kan komme til og omdefinere sin identitet. Her er du ikke tvunget til at bestemme dig. Det er et sted, som ikke kræver ubetinget loyalitet, og din identitet kan være flydende.”
Et eksempel på hvordan det kan komme til udtryk er Berlins boblende scene af ”avantgarde-jødedom”, som omfatter havdala med live-musik og jødisk yoga
Deltager du selv i denne scene?
“Nogle gange. Når jeg er i humør til det. Det betyder ikke, at jeg føler mig mere jødisk der end andre steder. Det findes, og det er en del af Berlin. Og det er en del af mig.”
Lige nu arbejder hun på en ny bog på tysk, en roman. Men hendes første bog er selvfølgelig meget aktuel.

 

Med Netflix-serien bliver din bog og din historie aktuel igen. Kan du blive frustreret over at være så tæt forbundet med en forhistorie, som du har valgt at lægge bag dig?
”Det betyder, at jeg skal vende tilbage til noget, som jeg ikke har tænkt på i et stykke tid. Det er hverken godt eller dårligt. Jeg er meget taknemmelig over for bogen og den rolle, den har spillet i mit liv og andres.  Hvordan kunne det lade sig gøre? Jeg var ingenting. Jeg vidste ingenting. Og ti år senere skriver jeg noget, som er blevet et kulturelt fænomen. Det føles meget uvirkeligt.”
Måske er der heller ikke en modsigelse i at gøre sig fri af sin baggrund og samtidig bære den med sig?
”En af de ting, der sker, når du skriver, er, at fortælleren bliver adskilt fra dig selv. TV-serien forsøger at præsentere en meget universel historie om at træde ud af en sammenhæng. På en måde forsøger den at være større og adskilt fra mine personlige oplevelser. For mig bliver det en måde at give dem væk, at give slip og blive befriet for dem. Det handler ikke længere bare om mig.”

 

Artiklen har tidligere være bragt i Judiska Krönika. Oversat af Michael Rachlin

 

BOKS: Bogen

Unorthodox udkom i 2012 på engelsk. Den er oversat til bl.a. tysk og spansk. Disse kan bl.a. købes på  Saxo.dk. Det samme kan hendes anden bog Exodus: A Memoir.
Miniserien Unorthodox på fire afsnit kan ses på Netflix.

Satmar

Satmar-dynastiet er en af de største hassidiske grupper i verden, og i dag primært repræsenteret i New York. Gruppen stammer oprindeligt fra byen Satu Mare (tidligere Ungarn, nu Rumænien). Satmar er en af de mest konservative hassidiske grupper, og de er stærkt antizionistiske.