Search
Close this search box.

Hvad sker der til chanukah?

Chanukah er en jødisk lysfest, der finder sted i december, og som kan spores helt tilbage til historiske begivenheder 500 før vores tidsregning.

I år begynder chanukah torsdag den 10. december om aftenen.

Årets chanukah-fejring er naturligvis også præget af corona-restrikitonerne. Vi har været nødt til at aflyse vores chanukah-koncert, men vi undersøger lige nu muligheden for at gennemføre en lignende koncert online.

Læs mere om baggrunden for chanukah på Jødisk Informationscenters hjemmeside.

Online chanukahlystænding
I år vil vi hver dag under chanukah livestreame lystændingen fra synagogen på vores Facebookside. Det sker på alle chanukah-hverdagene lige efter minchah (eftermiddagsgudstjenesten) ca. kl 15:55, samt fredag ca. kl. 15:25 og lørdag ca. kl. 17:30.
Du kan følge livestreamingen på vores Facebookside.

Chanukiaen på Rådhuspladsen 
Traditionen tro opstiller Chabad en fem meter høj chanukia på Rådhuspladsen i løbet af hele Chanuka-ugen.
Den tændes hver aften, og på mandag den 14. december kl. 17.30 er der et særligt program, hvor Chabad tænder chanukiaen med gæstetaler og musik.
Desværre – pga. corona og forsamlingsforbud– kan man ikke overvære lystændingen på Rådhuspladsen, men man kan være med på Chabads Facebook-side og på hjemmesiden chabad.dk

Chanukah med Silja Vainer
Lysfesten bliver også markeret af Jødisk Informationscenter, der holder en Torsdags Talk med  Silja Vainer, der vil fortælle historien bag denne helligdag. Silja Vainer vil komme ind på, hvordan chanukah-traditionen har udviklet sig gennem tiden, og hvordan hendes familie holder chanukah i dag.
Til minde om lysmiraklet tændes der på chanukahs første aften et lys i en ottearmet lysestage. På anden aften tændes to lys og så fremdeles indtil den ottende dag, hvor alle otte lys er tændt. D. 17. december er i år den sidste dag i den otte dage lange helligdag, og Silja Vainer vil derfor slutte Torsdags Talken af med at tænde alle lys i den flotte ottearmede lysestage ”chanukiah”.
Det er torsdag den 17. december kl. 19  Det Jødiske Samfunds Facebookside