Flere af kulturfestivalens arrangementer blev streamet live på Facebook – og der er mulighed for at se eller gense dem her.
Se Bent Melchior om tolerance
Bent Melchior tager os med i overvejelserne omkring ”de andre” – og om den tolerance, der også kræves over for dem, der ligner os.
Se foredrag med Ekatarina Andersen
Hvad kan man som feminist lære af en samling fortællinger som den om Eva, der vellystigt bider i et æble og hermed dømmer hele menneskeheden til evig lidelse? Teolog og feministisk debattør Ekaterina Andersen taler om 10 bibelske fortællinger, enhver feminist bør kende.
Knud Romer taler om det tyske og det jødiske
Forfatteren og debattøren Knud Romer fortæller om sin kærlighed til jødisk litteratur og Wien, hvor den massive jødiske indflydelse førte til et højdepunkt i kulturlivet lige fra Mahler til Hugo von Hofmannsthal.
Ambassadør Rob Zaagmaan: Endestation Auschwitz
I et foredrag af den nederlandske ambassadør Rob Zaagmaan kan du høre om den dokumentariske roman Endestation Auschwitz, der netop er blevet udgivet i en særudgave på en række europæiske sprog.
Se Oplæsning ved Julya Rabinowich
Den østrigske forfatter Julya Rabinowich læser op fra sin roman Splithead – der fortæller om splittelsen mellem at være født i Sovjetunionen og opvokset i Østrig. (Linket fører til Facebook)