Af Hanne Foighel

 

Dan og Noam Emil var venner. Nære venner. Allerede som fireårig insisterede Noam på at komme med til basketball, når hans far, Yonatan, trænede Hørsholm basketballklubs ungdomsspillere i Hørsholmhallen. Først og fremmest ville han med for at spurte på sine korte drengeben mellem benene på spillerne og prøve at score. Men højdepunktet for den lille Noam var efter træningen, når Yonatan mødtes med Dan Uzan for at drikke en kop kaffe, før Dan selv skulle træne på sit ’old-boys’-hold. For hver gang Dan så Noam, løftede han ham og kastede ham højt op i luften. Til stor jubel for dem begge.

Lige siden er Noam gået målrettet efter basketbolden.

Da han var 13 havde han allerede spillet i tre forskellige danske klubber, bl.a andet Virum og Hørsholm. Hver gang med spillere, der var 2-3 år ældre end ham selv. Men han trængte til nye udfordringer, for at kunne opfylde sin drøm om en dag at spille i den legendariske amerikanske superliga NBA. Han havde tænkt sig, forklarede han forældrene, at flytte ned til sin ’Saba og Safta’ på Kibbutz Haogen og spille basketball i Israel. Og som sagt så gjort. Noam tog alene på aliya, fik sig en personlig træner og begyndte at spille basketball for Emek Hefers ungdomshold.

Yonatan og Sidsel Yaacov troede, at der var tale om fiks idé. De var overbeviste om, at drengen ville komme hjem efter et år, fortæller Yonatan. Men nej. Så i stedet pakkede de familien, Noams to yngre søskende, Judit-Johanne og Adam-Raz, og hele deres danske liv sammen og fulgte efter Noam til Kibbutz Haogen. I dag er Noam 16 et halvt.

Siden den frygtelige dag, 15 februar 2015, hvor Dan blev skudt og dræbt udenfor synagogen, har det ligget i luften mellem far og søn, at når Noam en dag vandt en stor basketball pokal, så skulle den tilegnes Dan.

For få uger siden skete det historiske og nærmest utrolige. Noams hold Hapoel Emek Hefers ’under 18’-hold vandt Israelsmesterskabet og vandt desuden landspokalen.

Og få dage efter kørte Yonatan og Noam udstyret med et dansk og et israelsk flag til llanot-skoven i det centrale Israel til det mindesmærke, der i 2017 blev rejst for Dan Uzan midt i skoven. De havde pokalen og mesterskabstallerkenen med. Og netop som de skulle til at tage et billede, faldt en solstråle på mindestenen.

På sin Facebookside skrev Yonatan:

Kære Dan

Kan du huske hvordan du har kastet med Noam i Hørsholmhallen?

Nu har han kastet noget til dig.

Den israelske mesterskabstallerken og pokalen er til dig!

Vi glemmer dig aldrig ???

Kh the Yaacov’s

Opslaget fik lynhurtigt over 400 likes, hjerte- og grædende hjerte-ikoner.

Med Israelsmesterkabet og pokaltallerkenen er Noam er allerede på vej videre i sin internationale basketball karriere. Han drømmer stadig om NBA, men på vejen, har han netop underskrevet en fireårig kontrakt med den franske klub LDLC Asvel.

Far Yonatan er rævestolt og nærmest ikke bekymret over at lade sin teenagedreng tage afsted på endnu et alene-eventyr: ”Noam er en moden dreng og han har altid været vant til at spille med dem, der var ældre end han selv. Han elsker basketball og drømmer om at spille i NBA, og der er intet bedre i verden end at kunne gøre det man elsker allermest.”

(c) hf, 210721