I snart tre år har litteratursalonen Esther undersøgt jødisk identitet gennem litteraturen. Men måske er tiden kommet til at kigge lidt op fra bøgerne.
Af Michael Rachlin
Det stod ikke skrevet nogle steder, at det lige præcis skulle være en litteratursalon. Men Litteratursalonen Esther kom ikke desto mindre ud af forløbet Make It Happen, der blev afholdt af Det Jødiske Samfund i 2018. Make It Happen var et workshop-forløb, der skulle udforske nye perspektiver på jødisk identitet, kultur og fællesskaber. Her opstod ideen om at skabe et mangfoldigt og åbent rum, der var rykket ud fra Krystalgade 12. Et rum, der blev til en litteratursalon. For initiativtagerne var litteraturen både en fælles interesse og udtryk for jødisk identitet i dag. De fem unge jøder, der i dag tegner Litteratursalon Esther, er alle studerende i midten af 20’erne. Men ingen af dem studerer litteratur som sådan.
”Vi havde en romantisk ide om salonen som et rum, der var svært at finde i dag. En forestilling om velour og rødvin hjemme i en privat stue. Men vi fandt ud af, at det nok var lidt dyrt at få eksperter til at komme og snakke i et privat hjem, så vi fik kontakt til Huset (i Magstræde, red.), som har vist sig at være et virkeligt godt sted for os,” fortæller Sara Nir, der er en af de fire personer bag Litteratursalon Esther, som Jødisk Orientering har mødt.
Et af målene var netop at komme ud af Krystalgade 12, men samtidig skabe noget, der var specifikt jødisk.
”Salonen blev skabt for at rumme vores måde at være jøde på. Jeg kommer selv fra en familie, hvor vi ikke gik i synagoge, og hvor man ikke blev målt på, om man faster på jom kippur. Vi skulle altså lidt væk fra det religiøse rum, hvis det skulle være relevant. Og netop litteraturen kan bidrage specifikt til nogle større debatter. Vi håber at kunne brede debatten ud, bl.a. som minoriteten i minoriteten,” siger Rebecca Gravers Nielsen, der også nævner mere konkrete grunde til, at man ikke ville være i Krystalgade.
”Det er ikke kun et identitetsprojekt for os selv. Det er jo også et repræsentationsprojekt for, hvad det vil sige at være ung, dansk jøde. Hvis vi var i Krystalgade, er der desværre en risiko for, at det drukner i politibiler eller omskæringsdebat. Derfor er det ret vigtigt for os at rykke det ud i byen,” siger Rebecca.
Men man skal bestemt ikke tage fejl af, at litteratursalonen er udpræget jødisk, supplerer Adam Bay. Også selvom man ikke ”arrangerer shabbatmiddage”.
”For mig er det en specifik jødisk ting at interessere sig for litteratur og tale om det. Jeg føler næsten, at det er en jødisk praksis, selvom det ikke er en religiøs ting; At gå analytisk, akademisk og intellektuelt til nogle vigtige spørgsmål. Sådan behøver det ikke være for alle andre. Men sådan er det for mig. Og jeg mener helt sikkert, at vi kan kalde det for en jødisk salon,” siger Adam Bay.
Kaffelikør og Kafka
Blandt de emner, der har været taget op i løbet af de sidste to-tre år, har der været alt fra ”Jødedom og Feministisk Litteratur”, ”Hannah Arent og Ondskaben” og ”De jødiske New Yorker-forfattere”, men også mere løse koncepter som ”Kafka og Kahlua”, hvor der ud over den kendte kaffelikør var mulighed på at smage på to skuespilleres frie fortolkning af Kafka. Og netop de lidt mere eksperimenterende projekter, kan man forvente at se mere af i fremtiden. Måske kommer der lidt mindre litteratur i litteratursalonen i fremtiden.
”Vi vil gerne blive bedre til at integrere forskellige udtryksformer i fremtiden og få et mere legende og kreativt udtryk. Vi har talt om, at vi skal gå fra kun at beskæftige os med litteratur til at være kultur i bredere forstand. Litteraturen er en kærlighed, vi alle har. Men det kan blive meget nichet, når der både er en jødisk og en litterær ramme. Så er vi også blevet udfordret med at blive ved med at finde på ting og ikke mindst eksperter, ” fortæller Maya Zoe Saadon.
Men det er ikke kun emnerne, der skal udfordres nu. Der skal også være en mere interaktiv form.
”Hidtil har publikum været meget passivt. Det har også været en del af oplevelsen, at man kunne få en drink, læne sig tilbage og blive oplyst på en fed måde. Det har været fedt nok, men der har klart været potentiale til at interagere med publikum,” siger Adam.
”På en måde kommer vi tilbage til de forestillinger, vi oprindeligt havde. Den klassiske salon var en meget interaktiv form. Jeg forestiller mig, at det var sådan et rum, der buzzer af samtale. Indtil videre har formen slet ikke været så interaktiv. Det skal vi til at undersøge,” slutter Sara.
Indtil videre er der planlagt et arrangement om jødisk identitet med fokus på bl.a. ashkenormaty – forestillingen om, at alle jøder har rødder i Østeuropa. Hvordan litteratursalonen vokser videre derfra, kan du følge med i på Facebook.
Hvem er de? Og hvad læser de?
Maya Zoe Saadon
Alder: 24 år
Hvad er den seneste bog, du har læst?
Jeg var med på Sally Rooney-bølgen, så jeg har lige læst Skønne Verden, hvor er du?
Hvilken bog vil du helst genlæse?
Toni Morrisson: Elskede. En stor amerikansk forfatter, der har skrevet denne bog, som handler om en slave fra 1800-tallet, som dræber sin egen datter.
Hvilken forfatter – nulevende eller afdød – ville du helst invitere til litteratursalonen?
Hannah Arendt. Det ville være for vildt!
Sara Nir
Alder: 25 år
Hvad er den seneste bog, du har læst?
James Baldwin Giovanni’s Room
Hvilken bog vil du helst genlæse?
Tom Kristensen Hærværk. Den har jeg læst mange gange, og den vil jeg gerne læse igen.
Hvilken forfatter – nulevende eller afdød – ville du helst invitere til litteratursalonen?
Judith Butler. Jeg er stor fan, men hendes teorier kan godt være lidt utilgængelige. Så hende ville jeg gerne møde.
Adam Bay
Alder 23 år
Hvad er den seneste bog, du har læst?
Det forjættede land af Henrik Pontoppidan. Måske ikke Pontoppidans største. Men alligevel en fed bog.
Hvilken bog vil du helst genlæse?
Fædrenes og forrædernes land. Det er en novellesamling af den tysk-jødiske forfatter om bearbejdning af kollektive traumer. Min mor skrev speciale om den. Den er fin, barsk og også sjov.
Hvilken forfatter – nulevende eller afdød – ville du helst invitere til litteratursalonen?
Georg Brandes
Rebecca Gravers Nielsen
Alder: 25 pr
Hvad er den seneste bog, du har læst?
Vi er kortvarigt smukke her på jorden af Ocean Vuong. Jeg er egentlig ikke fan. Men den er OK.
Hvilken bog vil du helst genlæse?
Alt bliver oplyst. Jonathan Safran Foer.
Hvilken forfatter – nulevende eller afdød – ville du helst invitere til litteratursalonen?
Det må også blive Foer. Så skulle vi arrangere end salon om kærlighed, og Foer skriver også om kærlighed fraen jødisk vinke.
Simon Noam Karlin (ikke på billedet)
Alder: 25 år.
Hvad er den seneste bog, du har læst?
Race after Technology af Ruha Benjamin
Hvilken bog vil du helst genlæse?
Primo Levi: Hvis dette er et menneske
Hvilken forfatter – nulevende eller afdød – ville du helst invitere til litteratursalonen?
Viktor Frankl eller Jerry Seinfeld