Hvad er det store skillelinje mellem jøder? Sefardiske eller ashkenazi? Sekulære eller religiøse? Vikingejøder eller russerjøder? Nej, det er salt eller sukker fortæller Arne Notkin i denne Chanukah-klumme…. 

 

“Far må jeg få sukker og syltetøj,” spurgte min datter.

Vi fejrede chanukah. På bordet stod et stort fad med latkes som tilbehør til suppen. “Syltetøj? Hvad skal du bruge det til,” spurgte jeg.

“Til at komme på mine latkes selvfølgeligt! Det får vi henne i skolen.”

Jeg forklarede hende, at i min familie laver vi latkes med salt, peber og løg. Der skulle ikke sukker på. Men hun insisterede og fik sin vilje. Lad dog barnet! Som moderne mennesker må vi være rummelige og give plads til børn og jøder af alle slags. Også til sukkerjøder, selvom det holder hårdt. Jeg deltager gerne i gudstjenester med sefardiske jøder. Og spiser gerne deres kanel-og spidskommen krydrede dafina, som svarer til vores cholent.

Men jeg har altså utroligt svært ved at spise sukkersød gefiltefish. Meget kan man byde mig, men et gefilte-udløst sukkerchok, har svært ved passere min tolerancetærskel. I tidligere jødiske generationer kunne spørgsmålet om sukker eller ikke-sukker i jødiske retter som gefiltefish, kugel (eller kiegel) og latkes sammen med udtalen af jiddish afsløre, om ens familie stammede fra områder syd-vest eller nord-øst for det, som i amerikansk litteratur betegnes som ‘gefiltefish grænsen’.

Den skar sig som et kulinarisk og sprogligt jerntæppe ned mellem polske jøder og jøder med bopæl i Litauen, Estland, Letland og Belarus. Polske jøder spiser sukker og kiegel med i, og min familie fra Letland og Belarus spiser salt og kugel med u.  Men hvorfor komme sukker i maden? Det skyldes angiveligt Napoleon. Han blokerede for transporten af det voldsomt dyre hvide guld, altså rørsukker, fra kolonierne. Og det blev begyndelsen på udvindingen af sukker fra sukkeroer, der i 1800-tallet spredte sig i den nordlige del af Europa med udgangspunkt fra det nuværende Polen. Sukker blev billigt og tilgængeligt. Og fandt derfor vej til maden.

Jeg mener ikke, at den forklaring er tilstrækkelig. Sukker blev jo efterhånden billigere i hele Europa. Men det var de russiske jøder altså ikke til fals for. Dengang. I dag er billedet betydeligt mere broget.

Salt eller sukker? Det er olien, der skal minde os miraklet. Så husk at latkes skal steges i olie. Rigeligt med olie.

God chanukah!