I midten af november døde Marcus Choleva efter relativ kort sygdom. Han blev ramt af en dødelig diagnose, men hovedet fungerede helt til det sidste. Marcus havde en alt for kort barndom sammen med sine tre søskende i et hjem der var fyldt af jiddishkeit og varme.

Plads var der ikke meget af, men hjertevarme udgik fra dette indvandrerhjem. Marcus lærte sig tidligt at læse og skrive og læste dagligt avisen op for sin far. Så kom krigen og Theresienstadt. Marcus var ikke meget for at fortælle, hvad han havde oplevet, men de enkelte gange han lod sine erindringer gå tilbage til de år, var det med forfærdelige oplevelser på nethinden.

Da han kom hjem i 1945, skulle han efter myndighedernes opfattelse begynde i 3. klasse, men allerede her kan vi se, noget af det der gjorde ham til den succesfulde forretningsmand. Han vidste, at han kunne langt mere end elever i 3. klasse og besluttede selv at finde en skole der ville acceptere ham på prøve til 5. klasse. Det lykkedes – selvfølgelig.  Han fortsatte sine studier og blev cand. Polit. I mellemtiden var han begyndt med forskellige jobs blandt andet i bankverdenen og det lagde givetvis grunden til den vej, han besluttede at gå. Han var tidligt opmærksom på, at der ville være behov for nye indkøbsvaner og blev særlig kendt som direktør i ejendoms- og finanskoncernen Købmændenes Finansieringsinstitut, det der i dag hedder KFI Erhvervsdrivende Fond. Her introducerede han ”omsætningshusleje”, idet han var klar over, at hvis man skulle få unge mennesker til at starte de nye supermarkeder, måtte man hjælpe dem i gang. Derfor blev huslejen afhængig af omsætningen. Der er rigtigt mange senere ejere af disse supermarkeder, som er ham evigt taknemmelig for den start de fik. Hans baggrund i pengeverdenen gjorde, at han oparbejdede en utrolig viden om aktier og man påstår, at når aktiehandlerne om morgenen sad og skulle købe og sælge, så spurgte de ofte hinanden om, hvad Marcus ville gøre i denne situation.

Han var gift to gange og havde fire børn. Sammen med Anne-Lise, som han kunne fejre guldbryllup med, viste han sine børn det der betød noget for ham. Bevidstheden om, at familienavnet skulle præsenteres på en ordentlig måde, gjorde at der altid var en udstrakt hånd. Selv i situationer hvor han ikke kendte folk, kunne han altid finde en måde at hjælpe på.  Jeg tror ikke at nogen er gået tomhændet hjem fra en samtale med Marcus. Succes i foreningslivet gjorde at ægteparret Choleva følte at der også var en forpligtelse til at hjælpe indenfor Det Jødiske Samfund. Det er blevet til meget store beløb gennem årene og ikke mindst hans indsats i forbindelse med den nye Carolineskole var fænomenal.

Selv i den sidste svære tid var der tanker for andre og såvel de ældre som de unge indenfor MT er blevet betænkt med store beløb. Navnet Choleva vil i fremtiden være knyttet til forskellige projekter indenfor MT .

Vi sender vore tanker til Anne-Lise og hele familien og vi vil gøre alt for at de gaver, der er blevet uddelt,vil blive til gavn for en fortsat levende jødisk menighed.

Bent Lexner

Som nævnt talte Marcus Choleva sjældent om sine oplevelser i Theresienstadt. Han ville hellere huskes som en succesfuld forretningsmand end som Holocaust-overlever. Han gav dog et længere interview til det amerikanske Holocaust Memorial Museum, som erfaringer ikke skulle gå tabt. Hele interviewet ligger på dette link.