Search
Close this search box.

Bar/Bat Mitzva er en glædelig og festlig livsbegivenhed, der markerer overgangen fra barn til voksen. Der en del forberedelser i forbindelse med den store dag. Læs med her og få et overblik:  

Før ceremonien

  • Forældre til de kommende bar/bat mitzvah børn bliver inviteret til et informationsmøde. Mødet bliver afholdt i starten af skoleåret for 5.klasses piger og 6.klasses drenge.
  • Går dit barn på Carolineskolen eller er han/hun registreret i Det Jødiske Samfunds kartotek, modtager du invitation til informationsmødet på e-mail. Er du i tvivl om, hvorvidt vi har din e-mail kontakt rabbinat@mosaiske.dk
  • Som udgangspunkt forventes det, at alle jødiske børn før deres bar/bat mitzvah deltager i forberedende undervisning i jødisk religion og kultur. Det kan du høre meget mere om på informationsmødet.
  • Tilmelding til undervisningen finder sted, når piger fylder 11 år og drenge 12. Tilmelding foregår i forlængelse af informationsmødet.
  • Undervisningen er gratis for børn af menighedens medlemmer.
  • Skal dit barn konvertere så kontakt rabbiner Jair Melchior på jm@mosaiske.dk eller på telefon: 40435366.

Ceremonien i synagogen

  • Dato for afholdelse af bar/bat mitzvah ceremoni i synagogen bookes hos rabbinersekretæren: rabbinat@mosaiske.dk.
  • For piger foregår ceremonien som regel den første lørdag efter pigens 12-års fødselsdag. Her holder pigen en selvstændig tale for menigheden efter gudstjenesten. Piger der ønsker det, kan også læse op fra Torahen.
  • For drenge foregår ceremonien den første shabbat-gudstjeneste efter hans 13-års fødselsdag. Her bliver han kaldt op for at læse højt fra Torahen i synagogen.

Efter ceremonien

  • Der er ikke nogle faste regler for, hvordan man efter endt ceremoni i synagogen vælger at markere en bar/bat mitzvah. Det er dog meget almindeligt, at familien holder en større fest.
  • Der er også tradition for, at familien afholder en kiddush for synagogens gæster efter ceremonien. Alt efter årstiden foregår det i festsalen i Det Jødiske Hus eller udenfor. Kiddush arrangeres af synagogeforstanderskabet, der kan kontaktes på e-mail. 
  • Ønsker du at leje lokaler i Det Jødiske Hus til afholdelse af fest i forbindelse med dit barns bar/bat mitzvah, skal det bookes hos sekretariatet: mt@mosaiske.dk. Læs mere om leje af lokaler her: 

Booking af synagoge til Bar/Bat Mitzvah sker ved henvendelse til rabbinat@mosaiske.dk

Booking af festlokaler sker ved henvendelse til mt@mosaiske.dk.