Oprindeligt var Chanukah bare en lille fest i den jødiske kalender. Den hører til de historiske mindedage og er ikke omtalt i Torah. Chanukah er en lystfest midt om vinteren: Igennem otte dage tænder man hver aften lys i en særlig lysestage: første aften et lys, næste aften to, osv. Festen blev grundlagt i antikken af rabbinerne, som på den måde skabte et religiøst minde om opstanden mod den græske besættelsesmagt. Ifølge legenderne tillod det græske styre under Antiochos Epifanes ikke jøderne i Judæa at leve efter jødisk skik; derfor startede et oprør anført af Makkabæer-familien, som i 166 f.v.t. slog grækerne tilbage. Herefter oprettede man den jødiske Hasmonæer-stat, som bestod i et par århundreder.

Men Chanukah handler ikke direkte om krig og sejr; lysene, man tænder i otte dage, minder os om et mirakel. En legende fortæller, at da man igen ville indvie templet i Jerusalem efter den græske besættelse, fandt man kun en smule rituelt rent olie til den store tempellysestage. En rytter blev sendt ud til den nærmeste by, som lå fire dages ridt fra Jerusalem. Men ved et mirakel brændte olien i hele otte dage! Ordet Chanukah betyder ”indvielse”.

Man kan få Chanukah-stager i alverdens udformninger – eller man kan selv lave en. Den skal have plads til otte lys plus et ekstra lys til at tænde med; det kaldes shamash, tjener-lyset.  Første lys sætter man i højre side og tænder det med shamash. Næste dage tilføjer man et lys til venstre for det; det nye lys tændes som det første. Lysene får lov at brænde ned.

Der hører sange og mad til lysfesten, og i moderne tid er det blevet almindeligt at give gaver. Chanukka-mad har typisk olie som tema, igen til minde om miraklet i templet: dybstegte kager, kartoffelpandekager stegt i olie og meget andet.

Her kan du lytte til Brachot til lystænding.

Tekster til lystænding kan findes her og chanukah sange her.