Jødisk liv i Danmark har været så godt som ukendt for mange franskmænd. Det blev der lavet om på i weekenden, hvor Danmark var temaet for den årlige Limmoud. 

Af Rebecca Allouche

En endeløs summen fylder den store, lyse foyer. Nyankomne hilser med kindkys på deres kammerater fra tidligere år. Andre sidder koncentreret og tegner cirkler i programmet til weekendens konferencer her på den store årlige franske vidensfestival Limoud. Over morgenbuffeten hænger en guirlande med Dannebrog, og de travle tjenere, der snor sig mellem de mange borde i den store spisesal, bærer ligeledes slips med det danske flag. Da 700 mennesker i år samledes til en weekend i lærdommens tegn på et hotel nord for Paris, var det nemlig Danmark, der var æresgæst.

Derfor var der også blandt de over 100 oplæg flere med Danmark som omdrejningspunkt. På programmet var blandt andet forsker Silvia Goldbaum Tarabini, der fortalte om danske jøder i Theresienstadt, museumsinspektør ved Dansk Jødisk museum Sara Fredfeldt Stadager om 400 års dansk jødisk historie, og historiker Therkel Stræde om redningen af de danske jøder i oktober 1943.

Det jødiske liv i det lille nordiske land vakte stor nysgerrighed. Hvordan ser fremtiden ud for jøder i Danmark? Og er der kosher-restauranter i København? Det er blandt de spørgsmål over rabbiner Jair Melchior, fløjet ind fra Danmark til anledningen, bliver spurgt om, da han diskuterer danske jøders forhold med et ivrigt publikum, stuvet sammen i et af hotellets lokaler.

At der er et land, der er æresgæst, er en tradition ved den årlige store Limoud i Frankrig. Ofte har det været nordafrikanske lande som Egypten, Marokko og Tunesien, da en stor del af diasporaen i Frankrig er udgjort af sefardi og mizrahim-jøder fra netop de lande. Men i år skulle det være anderledes. Og der er især to grunde til, at Danmark blev temaland, nemlig to helt afgørende jubilæer for de danske jøder: 400-året for, at Christian IV inviterede jøderne til Danmark, og 80-året for redningen over Øresund til Sverige. Der var godt nok en smule skepsis, da de først foreslog Danmark til Limoud-holdet, fortæller danskfødte André de Neergaard, der sammen med sin hustru, Maryline de Neergaard, stod bag forslaget om at få sat det mere ukendte land på kortet.

“Men vi promoverede det og forklarede over for vores kolleger, hvorfor det var relevant at tale om et nordisk land, som jo også er et af de få lande, der har fået den særlige betegnelse ‘retfærdige blandt nationerne’ for redningen af de danske jøder i 1943. Så da vi havde en afstemning om det, blev Danmark klart nummer 1,” siger André de Neergaard, før han skynder sig ud for at tage sig af de inviterede danske deltagere.

En lille indbundet bog bliver forsigtigt båret rundt, og indersiden vises til ivrige gæster i et af lokalerne søndag eftermiddag. Gotiske bogstaver står skrevet i sort på det gulnede papir. Dedikationen er til Carl Melchior – og så er den underskrevet af H.C. Andersen. Foran publikummet står endnu en Melchior – Allan Melchior, – efterkommer af selvsamme Carl – der er inviteret til at komme og tale om sin families dybe og nære venskab til den verdenskendte danske forfatter. Han har til lejligheden været i bankboksen for at hente breve, som hans familie og H.C. Andersen udvekslede med hinanden. Her kan man læse, hvordan forfatteren skrev hjem fra sine mange rejser, blandt andet i Paris, hvor han fortalte om alt fra hvad han spiste, småskavanker og sygdomme han fik og teaterstykker han så.

“Kan du fortælle om Andersens karaktertræk?” Spørger en mand ivrigt, mens andre fremmødte tager billeder og skriver noter.

“Man kan mærke, at der er en stor interesse for Danmark,” siger Allan Melchior, der også selv var begejstret for at følge med i de mange konferencer. “Det er spændende at få nogle skæve indgangsvinkler til jødedom og Israel. Jeg får da lyst til at komme igen,” siger Allan Melchior og peger på oplægget af jurist Francois Zimeray, forhenværende franske ambassadør i Danmark, som et af de særligt spændende.

Også flere franskmænd har givet sig i kast med at fortælle om dansk historie og ikoniske danske personligheder, herunder om fysiker Niels Bohr og pianist og entertainer Victor Borge. På bordene ligger litteratur om jødisk kultur og liv, flankeret af bøger af Karen Blixen, Solvej Balle og Tove Ditlevsen.

Og at der er den opmærksomhed på Danmark, er den danske ambassadør i Frankrig, Michael Starbæk Christensen, begejstret for.

“Jeg er meget stolt af, at vi har fået Danmark på dagsordenen på den årlige Limoud-konference. Det er

et meget engageret og videbegærligt publikum. Så det er rigtig godt, at de kan komme til at lære om Danmark og jødernes historie i landet. Det er dejligt, at der er 700 mennesker samlet, der har lyst til at snakke med hinanden og stille spørgsmål – også kritiske,” siger ambassadøren, der selv holdt oplæg om Danmark.

Blandt de dedikerede deltagere er Claude Margen, der i år er med til Limoud for 15 år i træk. Og han var blandt andet med til overrabbiner Jair Melchiors oplæg.

“Jeg kendte overhovedet ikke historien for jøder i Danmark,” siger Claude Margen. Det var især spændende at høre om, at Kong Christian IV inviterede jøderne til Danmark, og om livet for danske jøder i dag, fortæller Claude Margen, mens gæsterne langsomt forlader hotellet her søndag eftermiddag, hvor arrangementet afsluttes med en jazz-klezmer-koncert og en tombola. “Det var godt, at de inviterede Danmark – et land, som vi før ikke kendte særlig godt,” konkluderer han med et smil.