Historiens ambassadør i USA

For Steen Metz er 75-året for redningen af de danske kz-lejrfanger i De Hvide Busser årets vigtigste historiske mærkedage. I over 10 år har han fortalt sin historie til amerikanerne.

Af Michael Rachlin

Lyden af bomber, der faldt over det krigshærgede Tyskland. Et ophold i en skov, mens jorden skælvede af eksplosioner. Og stemningsskiftet ved grænsen mellem Tyskland og Danmark. Selvom Steen Metz var en forholdsvis stor dreng på 10 år, da han sammen med sin mor blev reddet fra Theresienstadt i april 1945, er det kun glimt, han kan huske fra redningen i De Hvide Busser.
Men som så mange andre er han begyndt at sætte brudstykkerne sammen til en historie, som han har fortalt til over 85.000 amerikanere.
”Jeg har måttet aflyse alle mine foredrag i marts og april på grund af corona. Men jeg har holdt over 600 foredrag, siden jeg begyndte for over 10 år siden. På skoler, på biblioteker, i synagoger og sågar på et krydstogtsskib,” fortæller Steen Metz i telefonen fra Illinois. USA har været hans hjem i årtier, efter en karriere i fødevarebranchen bragte ham til Storbritannien, Canada og siden USA.
”Det er ikke meget, amerikanerne ved om Danmarks besættelse. Nogle har hørt om redningen til Sverige, men mange bliver overraskede over, at vi var i Theresienstadt. I nogle af de amerikanske stater er det obligatorisk at blive undervist i holocaust. Så de har læst bøger og set film.  Og de siger altid, at højdepunktet – hvis man må kalde det det – er at høre fra en overlevende. Det er helt anderledes, når man hører fra en, som var der,” fortæller Steen Metz, som følger så godt med i udviklingen i hjemlandet som muligt gennem bl.a. Det Jødiske Samfunds nyhedsbrev.

Steen er født den 5. maj 1935 og er opvokset i Odense. Som mange af jøderne i provinsen blev hans familie ikke advaret, før jødeaktionen fandt sted i oktober 1943. Han kan tydeligt huske, at de tyske soldater bankede på døren med skudklare våben. De blev kørt i lastbil til Kolding og derfra videre mod Theresienstadt i kreaturvogne.
”Jeg kan godt huske, at jeg var bange i togene. Jeg kunne ikke forstå, hvad vi skulle. Hvorfor var mine naboer eller mine fætre og kusiner ikke med? Mine forældre prøvede at berolige mig, men det hjalp ikke så meget,” fortæller Steen.
Theresienstadt blev destinationen for små 500 danske jøder. Man siger, at Theresienstadt var en koncentrationslejr, men ikke en udryddelseslejr. Men for Steen Metz´ far blev det en udryddelseslejr. Han døde kun et halvt år efter ankomsten.
”Min far døde af sult. Tyskerne ville ikke have, at det hed sig, at man døde af sult i Theresienstadt, så de skrev, at han døde af lungebetændelser, ”siger Steen.

En af de ting, som Steen husker bedst fra Theresienstadt, er, at han spillede fodbold med jævnaldrende tjekkiske drenge. Men mens danskerne blev forskånet for deportationer til udryddelseslejrene i øst, forsvandt de tjekkiske drenge. For størstedelen af de indsatte var Theresienstadt kun en mellemstation inden gaskamrene i Auschwitz.
”Det forstod jeg først, da jeg kom hjem til Danmark. Min mor forsøgte at beskytte mig mod det, for hun var selvfølgelig godt klar over, hvad det betød, når man blev sendt i togene mod øst,” fortæller Steen.
Mange af brikkerne til det samlede billede af, hvad der skete fra 1943 til 1945, faldt først på plads i årene efter.
”Min mor havde det meget svært, da vi kom tilbage. Hun arbejdede på en fabrik og havde det, vi dengang kaldte dårlige nerver. Samtidig havde hun fået dårlig hørelse, da hun havde været tæt på en eksplosion i Theresienstadt,” siger Steen, der fik et indblik i moderens tanker mange år senere, da Theresienstadt-forskeren Silvia Goldbaum Tarabini Fracapane faldt over et spørgeskema, som moderen havde udfyldt i 1946.
”Ud over at svare på spørgeskemaet havde hun skrevet otte lange sider på skrivemaskine. Jeg havde ikke begreb om, at den beskrivelse eksisterede. Det betød utroligt meget for mig og gjorde, at jeg bedre kunne forstå, hvad der var sket.”
For Steen blev den 15. april 2020 årets vigtigste historiske mærkedag– årsdagen for friheden, for at De Hvide Busser kom til Theresienstadt for at hente de danske jøder hjem. Og han har holdt øje med, hvordan det blev markeret. At historien bliver fortalt hjemme i Danmark, sådan som han har fortalt den i USA.
” For mig har det været meget interessant at få lov til at komme ud og fortælle min historie her i Amerika – specielt fordi, der altid er meget forskellige spørgsmål. Jeg har mindst 2000-3000 breve fra elever, som har takket mig bagefter. Jeg kan bedst lide, når der er tid til spørgsmål og svar. Det vigtigste er, at vi aldrig glemmer.