Sæt x i kalenderen d. 8 november til debatarrangement i Det Jødiske Samfund
Hvordan forholder partierne og kandidaterne sig til antisemitisme og antidiskrimination, sikkerhed, minoriteters rettigheder, udfordringer i forhold til antiradikalisering og mangfoldighed i København? Eller er det måske et helt tredje emne du godt kunne tænke dig at få svar på inden kommunalvalget?
Onsdag d. 8 november åbner Det Jødiske Samfund dørene op for et debataften med spidskandidaterne til kommunalvalget i Københavns Kommune. Panelister er:
Overborgmester Frank Jensen (Socialdemokratiet – A)
Henrik Nord (Radikale Venstre – B)
Jakob Næsager (Det Konservative Folkeparti – C)
Sisse Marie Welling (Socialistisk Folkeparti – F)
Alex Vanopslagh (Liberal Alliance – I)
Finn Rudaizky (Dansk Folkeparti – O)
Cecilia Lonning-Skovgaard (Venstre – V)
Ninna Hedager Olesen (Enhedslisten – Ø)
Niko Grünfeld (Alternativet- Å)
Vært er Adam Holm, historiker og journalist. Han har været vært på ’Deadline’ på DR2 i årene 2006-2016, og er i dag freelance med tilknytning til P1 og Weekendavisen. Adam Holm har en spids pen om samfund, værdier og medier.