Mangfoldighedslisten blev den helt store vinder ved valget til Delegeretforsamlingen i Det Jødiske Samfund.  Men der er stadig lang vej, hvis man vil skabe en ny ramme, der kan inkludere alle jøder i Danmark, fortæller Rutie Aharoni fra listen.

Af Michael Rachlin

”Det var nok ikke sket, hvis ikke Daniel og jeg havde børn i samme klasse på Carolineskolen.”

Rutie (Ruth) Aharoni og Daniel Hertz, der hidtil har siddet i delegeretforsamlingen for hver sin liste, har været de drivende kræfter i at skabe Mangfoldighedslisten, som satte sig på 10 ud af 20 pladser i Delegeretforsamlingen ved valget 1. december. For fire år siden stillede Daniel op for Jachad, mens Rutie stillede op for Med Fremtiden i Centrum, der havde et lignende program, men endte med et snævrere mandat.
Men i løbet af de fire år begyndte Daniel og Rutie at tale sammen, og de fandt ud af, at de nok ikke var så uenige, som man kunne tro.
”Vi har haft mange samtaler og diskussioner i Delegeretforsamlingen. Den proces, vi har været igennem, kræver tillid, tid, tryghed og rejektioner, som man ikke umiddelbart fandt der. Og da vi forsatte vores samtaler i et andet rum, fandt vi ud af, at vi var enige om rigtig meget. Og hvis vi kunne blive enige, så kunne vi også finde flere, der kunne være med,” fortæller Rutie Aharoni, understreger, at de har arbejdet meget på at gøre Mangfoldighedslisten til en liste, der virkelig er ”mangfoldig” og repræsenterer alle hjørner af samfundet.
Lige nu er der to fokusområder: Et kortsigtet og et langsigtet. På kort sigt handler det om få valgt nye medlemmer til Repræsentantskabet og få lukket hullet i Det Jødiske Samfunds økonomi. Som medlem af økonomiudvalget i Delegeretforsamlingen har hun fulgt udviklingen, og ”det ser rigtig skidt ud”, siger hun.
”Det er ikke bæredygtigt, som det er nu. Vi må tænke os rigtig godt om og prioritere de administrative roller,” siger hun.

Et stafetløb
På den længere bane skal man i gang med en strategiproces, der for Mangfoldighedslisten har som erklæret mål at skabe en paraplyorganisation, der kan rumme alle jøder i Danmark. Også dem, der i dag ikke kan blive medlemmer af Det Jødiske Samfund, fordi de ikke er jøder ifølge halacha – jødisk lov.
Det er en langstrakt proces, som har været forsøgt tidligere – og har slået fejl.
”Jeg ved godt, at der er rigtig mange, som har prøvet at skabe den forandring før. Jeg tænker på det som et stafetløb, hvor det er op til os at tage stafetten videre. Vi skal bruge de næste fire år på denne her proces, så må vi se, hvor langt vi kommer.  Vi kommer til at tale med jurister, økonomer, rabbinere og mange andre for at se, hvad der kan lade sig gøre. Men det er også meget vigtigt, at vi inddrager folk uden for vores egen kreds i processen,” siger hun.

Vi vil ikke ødelægge noget
Det bliver en udfordring at række ud til den halvdel af Det Jødiske Samfund, som ikke har stemt på Mangfoldighedslisten. Og udfordringen peger også indad. Rutie mener, at der er mange, som har en lidt skæv opfattelse af listen og deres mål.
”Vi har en opgave med at være lidt mere tydelige og konkrete. Der er mange, som synes, vi har været abstrakte og ukonkrete. Samtidig er der også nogle, der har en opfattelse af, at vi vil ødelægge noget, at vi vil tage noget fra dem. Det vil vi virkelig ikke,” siger Rutie, som understreger, at man faktisk vil beskytte og bevare den ortodokse kerne i menigheden. Men det skal ske i respekt for, at der er andre måder at leve et jødisk liv på – som hendes egen og mange andre familier gør.
”Det er faktisk vigtigt for mig, at der er en ortodoks kerne. I Danmark er det identitetsbærende. Det er vigtigt for os som jøder, og det er vigtigt for den danske selvforståelse, at der har været et kontinuerligt liv omkring synagogen i så mange hundrede år,” siger hun, men understreger, at respekten skal gå begge veje.
”Jeg er ikkereligiøs og gift med en ikke         jøde. Og sådan er der rigtig mange familier, der har det – ikke mindst på Carolineskolen Vi skal respekteres og have lov til at være her på vores måde. Og det har halvdelen af menigheden nu sagt højt og tydeligt. Og det er måske det vigtigste resultat af det her valg. Vigtigere end de ti mandater.”

Ruth ”Rutie” Aharoni

Ruth er født i Israel, er halv sefaradisk og halv ashkenazisk, var officer i den israelske hær, hvor hun var ansvarlig for et milliardbudget. Hun er dansk gift og har tre børn, der går eller gik på Carolineskolen.
Hun er uddannet psykolog, specialist i psykoterapi, underviser om og forsker i psykologi.

Vi skal respekteres og have lov til at være her på vores måde. Og det har halvdelen af menigheden nu sagt højt og tydeligt.