Search
Close this search box.

2022 er valgår. I hvert fald i Det Jødiske Samfund, hvor der skal vælges en ny delegeretforsamling den 1. december. Men hvordan er det egentlig, det politiske system i Det Jødiske Samfund fungerer?

Du kan læse vedtægterne her.

 

Her er 10 spørgsmål, du (måske) aldrig rigtig har fået stillet:

 

  1. Hvorfor har vi både en delegeretforsamling og et repræsentantskab? Hvad er baggrunden?

Det Jødiske Samfund ledes af Delegeretforsamlingen og Repræsentantskabet. Delegeretforsamlingen er Det Jødiske Samfunds ”parlament” eller lovgivende myndighed. De tegner de overordnede linjer. Repræsentantskabet er bestyrelsen eller ”regeringen”, der har ansvaret i forhold til den daglige drift.

Traditionelt har mange større forbund og foreninger haft en lignende struktur med to styrende organer i stedet for en bestyrelse og en årlig generalforsamling, som du sikkert kender det fra andre foreninger.

Fordelen ved en delegeretforsamling er, at de mødes mere end en gang om året og dermed kan være tættere på udviklingen. Ulempen er, at den kun er på valg hvert fjerde år, og at afstanden mellem medlemmerne og det politiske system kan virke stor.

 

  1. Hvad er Delegeretforsamlingen? Og hvad bestemmer de?

Delegeretforsamlingen består af 20 delegerede samt formanden for Det Jødiske Samfund. Det er den øverste myndighed i Det Jødiske Samfund, og forsamlingen skal ifølge vedtægterne være inde over alle store beslutninger undtagen den religiøse linje, der bestemmes af overrabbineren, og selve gudstjenesten, der bestemmes af Synagogeforstanderskabet.

Delegeretforsamlingen har fire årlige møder: i februar, maj, september og november, og møderne er i øvrigt åbne for menige medlemmer, der kan stille spørgsmål.

Delegeretforsamlingen vælger repræsentantskabet.

 

  1. Hvilke lister (politiske partier) sidder i Delegeretforsamlingen i dag?

I dag er der tre lister i Delegeretforsamlingen – her med stemmefordelingen for valget i 2018 og kontaktpersoner.

Jachad                                      450                   Jeppe Lilholt: jkl@atheneskolen.dk
Med fremtiden i centrum       240                  Anne Boukris: boukrisanne@gmail.com
Tachles                                     108                   David Gerschwald: dmg@talogspar.dk

 

 

 

  1. Hvordan bliver man valgt? Kan jeg lave min egen liste?

Alle medlemmer, der har betalt deres kontingent, kan stemme og stille op. Hvis du vil stille op, kan du enten kontakte en af de eksisterende lister eller lave din egen liste. Alle lister skal have 20 stillere. Det vil sige, at 20 medlemmer skriver under som stillere, men de forpligter sig  ikke til at stemme på listen.

Listen skal afleveres på kontoret i Krystalgade senest ni uger før valget, dvs. torsdag den 6. oktober 2022.

  1. Hvad er Repræsentantskabet, og hvad bestemmer de?

Det er Delegeretforsamlingen, der vælger medlemmerne af Repræsentantskabet. Alle medlemmer af Det Jødiske Samfund kan blive spurgt, om de vil sidde i Repræsentantskabet.  Og alle repræsentanterne har særlige ansvarsområder, fx økonomi, sikkerhed, bygninger, kultur, unge eller ældre.

Det er Repræsentantskabets ansvar, at alt det praktiske i Det Jødiske Samfund fungerer, og at Det Jødiske Samfunds interesser ”varetages på behørig måde”, som der står i vedtægterne.  Det er også Repræsentantskabet, der laver samfundets budgetter og regnskaber.

 

  1. Hvem vælger formanden? Og hvad laver formanden?

Det er Repræsentantskabet, der vælger formanden for Det Jødiske Samfund. Siden 2019 har det været Henri Goldstein. Formanden er valgt for fire år.

Formanden har en række interne forpligtelser, der er beskrevet i vedtægterne, men det er også ham, der ”tegner Det Jødiske Samfund”. Han kan med andre ord udtale sig på vegne af Det Jødiske Samfund.

Alle tillidsposter i Det Jødiske Samfund er ulønnede.

 

  1. Hvem sidder i Synagogeforstanderskabet, og hvad bestemmer de?

Synagogeforstanderskabet har sin egne vedtægter, og deres vigtigste opgave er at varetage gudstjenesten. Der er 15 pladser i synagogeforstanderskabet, hvoraf syv kommer fra Delegeretforsamlingen og en fra Repræsentantskabet. De øvrige pladser bliver valgt af dem, der har stadeplads i synagogen, som bliver indkaldt til et særligt valgmøde. Dette valg finder sted samtidig med valget til Delegeretforsamlingen.

 

  1. Hvad står der i vedtægterne? Og hvordan kan man lave om på dem?

Du kan finde vedtægterne på hjemmesiden:
www.mosaiske.dk/styreform-politik/

Paragraf 43 beskriver, hvordan vedtægterne kan ændres. Det er en forholdsvis omstændig proces, der bl.a. vil kræve opbakning fra 14 af Delegeretforsamlingens 20 medlemmer.

 

  1. Hvem sidder i bestyrelsen på Carolineskolen?

 

Carolineskolen er en selvstændig institution med sine egne vedtægter, der definerer forholdet mellem skolen og Det Jødiske Samfund.
To ud af de fem bestyrelsesmedlemmer på skolen udpeges af Det Jødiske Samfunds politiske ledelse: En fra Delegeretforsamlingen og en fra Repræsentantskabet. Resten af bestyrelsen vælges af forældrene til børn på skolen.

 

  1. Hvem bestemmer, hvem der kan blive medlem af Det Jødiske Samfund?

I modsætning til de fleste andre foreninger i Danmark har Det Jødiske Samfund ingen bestemmelse i vedtægterne, der definerer, hvem der kan blive medlem. Det er en afgørelse, der træffes af rabbinatet, som følger de ortodokse regler: At man enten skal være født af en jødisk mor eller have gennemført en ortodoks konvertering.

 

Hvis du har ideer eller konkrete planer om at stille op til Delegeretforsamlingen, er du velkommen til at kontakte Det Jødiske Samfund på:  mt@mosaiske.dk.

Hvis du har budskaber, du vil have i Jødisk Orientering eller i nyhedsbrevet, må du meget gerne skrive til Michael Rachlin på: mra@mosaiske.dk.

Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du stemmer ved valget, der som sagt finder sted den 1. december. Mere information følger i Nyhedsbrevet og Jødisk Orientering.