Search
Close this search box.

[vc_row][vc_column][vc_column_text]Denne artikel er en del af temaet “Den Jødiske Mor” – Jødisk Orientering nr. 2 – 2021

Du må ikke forlade din moders torah

Isak velsigner Jacob i den tro, at det er Esau, mens Rebekka holder sig i baggrunden. Fra Gustave Dorés La Grande Bible de Tours, 1843.

Det er moderen, der bærer de jødiske værdier. Men vejen til moderskabet er lang og besværlig for de jødiske stammødre. Vi har bedt overrabbiner Jair Melchior om en fortolkning.

Af Michael Rachlin

Oldtidens mytologier vrimler med frugtbare kvinder, der har let ved at få børn. Frodige frugtbarhedsgudinder, der får talrige børn uden det store besvær.
Men når det kommer til vores jødiske stammødre, er det ikke så let. Faktisk er et karakteristisk træk ved biblens kvinder, at moderskabet er en kamp. De bliver mødre på trods. På trods af alder. På trods af nød, undertrykkelse og slaveri. På trods af ufrivillig barnløshed. Selvom gud havde lovet Adam og Evas efterkommere frugtbarhed, kæmper kvinderne med barnløshed, indtil gud endelig åbner deres skød.

Det gælder både Rachel, Lea, Sarah, Samsons mor og Samuels mor, Hannah.
Den klassiske fortolkning er, at vi skal forstå forældreskabet som mere end bare en naturgiven ting, siger overrabbiner Jair Melchior.
” I jødedommen er det en kamp, fordi der skal tre til at skabe et menneske: Mor, far og gud. Det står meget i kontrast til andre billeder af moderskabet: Den frodige, frugtbare moder, som får børn nærmest pr automatik. Det er et billede, vi i dag kan forbinde med nationalismen. Men sådan er det ikke i jødedommen, hvor vi har brug for gud, ”siger Jair Melchior, der understreger, at ufrugtbarhed ikke skal ses som en straf eller en forbandelse over kvinden.

Moders torah
Mens fædrene ser børnene som en gave og en velsignelse til huset og slægten, er der er tæt forbindelse mellem moderskabet og de værdier, man vil give videre.
”Hvis vi kun ser moderskabet som et mål for kvinden, så ville det spejle den klassiske patriarkalske verden. Men jeg synes ikke, at det passer. Moderskabet er tæt forbundet med at videregive værdier. Rebekka får tvillinger, Esau og Jacob. Men træffer et valg, et meget klart valg, med velsignelsen af Jacob. Hun kæmper for et livssyn. Rebekka viser meget klart, at hun ikke kun er defineret af moderskabet men af, hvordan sønnerne er blevet, ” siger Jair.
At det er moderen, der bærer familiens værdier, opsummeres også i Ordsprogenes Bog, som tilskrives Kong Salomon: ”Du skal ikke forlade din moders torah”.
”Selvom det er faderen, der skal lære torah, er det moderens torah, man ikke skal forlade. Hun giver den videre gennem sin måde at være på, ” siger Jair, der understreger, at det oftest er moderen som giver barnet navn i biblen. Som Eva, der giver navnet til Kain.

”Så det kan godt være, at barnet beholder mandens slægtsnavn i dag, men i jødedommen er fornavnet vigtigere. Det er det, der har betydning og giver identitet,” siger Jair, der understreger, at både moderskabet og faderskabet er ved at forandre sig – også i den jødiske verden.
”Mødre kan blive ved med at være mødre på en klassisk måde – plus at de skal tage de roller, der tidligere var forbeholdt mænd.  Men faderen får en helt ny rolle. Største forandring sker nu i den ultraortodokse verden. Det er stadig faderen, der studerer på yeshiva, man han har også fået ansvar for børnene. Når man går på legepladsen i Jerusalem, er der fyldt med ultraortodokse fædre, der ser efter børnene, mens mødrene er på arbejde. Det er en spændende udvikling,” slutter Jair.

 

 

 

 [/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]