“Sådan styrkede det min jødiske identitet at komme til Danmark, “ lød overskriften i en klumme, der blev udgivet i november.  Jødisk Orientering mødte kvinden bag.

Af Michael Rachlin

Hvor rejser man hen for at styrke sin jødiske identitet? De fleste danskere vil nok svare Israel uden at tøve. Eller til USA eller til nød et andet europæisk land med en større jødisk befolkning.  At man vil kunne styrke sin jødiske identitet ved at komme til København stemmer måske ikke helt overens med, hvordan vi opfatter os selv.
Så meget desto mere overraskende var det at læse klummen ”How moving to Denmark strengthened my Jewish identity”, der først blev trykt i magasinet Alma og senere at blive genoptrykt i alt, hvad der kan krybe og gå af jødiske medier fra Jerusalem Post til Jewish Chronicle.
Kvinden bag, Rebecca Nachman, viser sig at være en ung amerikansk kvinde, der er ved at tage en Master of Science i Global Health på Københavns Universitet. Og det skal retfærdigvis siges, at det var studiet – og ikke Københavns jødiske liv – der bragte hende til landet.
”Jeg studerer global health, og jeg vidste, at jeg ville læse i udlandet. Så den vigtigste grund til, at jeg kom til Danmark var, at programmet på Københavns Universitet passede mig godt. Jeg havde nok et romantiseret billede af danskerne, som reddede jøderne under krigen og var ”verdens lykkeligste folk”. Det måtte jeg da undersøge,” fortæller Rebecca Nachman, som vi møder i Krystalgade en grå eftermiddag i november. Og selvom hun erkender, at det danske vintermørke er udfordrende, er hun nærmest blevet forelsket i Danmark og København.
”København må være en af verdens bedste byer at bo i. Byen er så godt planlagt med cykelstier og Metro-systemet. Det er virkelig en livable by, ”siger hun.
”Jeg kan godt lide kulturen, hvor man respekterer folks privatliv og ikke nødvendigvis blander sig i alle andres sager. Nogle opfatter det som om, at danskerne er meget reserverede. Men det synes jeg ikke, at de er. Når man først lærer danskerne at kende, er de meget venlige,” fortæller Rebecca.

Den jødiske landsby

Og nogle af de steder, hun har lært danskerne at kende, er i de jødiske miljøer. Hun har været til shabbatmiddag i Jødisk Ungdom, til gudstjeneste i reformmenigheden Shir Hatzafon og til arrangementer i Chabad-huset. Hun fandt arrangementerne på nettet og har følt sig velkommen alle steder.
”Jeg møder de samme mennesker alle tre steder. Jeg mødte sågar reformrabbineren i Chabad-huset. Det ville aldrig være sket i Boston, hvor alt er opdelt efter trosretning. Det overraskede mig nok lidt men giver også en god følelse af samhørighed, ”fortæller Rebecca, der flere gange understreger, at hun ikke vil tale dårligt om de jødiske miljøer, hun er opvokset i , men at hun finder det mere meningsfuldt at være en del af den lille jødiske verden i Danmark.
”Jeg er vokset op med, at vi gik i synagoge. Jeg var i jødisk sommerskole og stod bat mitzvah. Men det var aldrig noget, jeg var nødt til at investere i. Jeg tænkte ikke særlig meget over, hvad det vil sige at være jøde. Det er slet ikke en kritik af det miljø, jeg kommer fra. Men for mig satte det en proces i gang at rejse til Danmark,” siger Rebecca, der også blev lidt overrasket over, at man støder på danskere, der aldrig har mødt en jøde før.

”Det fik mig til at føle, at jeg skulle være en ekstra god repræsentant for hele religionen,” fortæller hun.
”Jeg var selv nødt til at gøre en indsats for at møde andre jøder. Og i den proces, har jeg fundet det mest fantastiske jødiske fællesskab,” slutter hun.