[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]Af Dan Rosenberg Asmussen

Formand for Det Jødiske Samfund / Mosaisk Troessamfund

Vi står foran et nyt jødisk år. Sædvanen tro standser vi op og reflekterer over året, der er gået, mens vi spejder ind i det nye. Som menighed forlader vi et år, som har indeholdt skelsættende begivenheder. På een og samme tid har vi gennemlevet noget af det værste, man kan forestille sig, men også noget af det mest positive og lovende.

I februar blev vi ramt af det, vi havde frygtet kunne ske – det, vi gennem længere tid havde advaret mod kunne ske. En herboende ekstremist med mellemøstlig baggrund lod sig inspirere af de gruopvækkende myrderier i Paris måneden før. En koldblodig morder tog Dan Uzans liv, mens han sammen med to politifolk og de øvrige vagter passede på gæsterne til en bat mitzvah-fest i Det Jødiske Hus.

For en stund følte vi os fortabte og rådvilde, men ved at rykke sammen og støtte hinanden viste vi, at vi er et viljestærkt fællesskab med stor omsorg og ansvarsfølelse for hinanden. Det er det, der får mig til – trods alt – at tænke på, at det år vi forlader også rummer håb.

Vi kan være stolte af familien Uzans moralske ledestjerne. I stedet for at blive hadefulde og hævngerrige opfordrede de til, at drabet på deres søn skulle blive afsættet for en ny kurs, hvor alle i samfundet tager ansvar for at konfrontere had og fordomme. Vi har nu en opgave med at medvirke til, at denne udvikling finder sted – blandt andet gennem en intensiveret jødisk-muslimsk dialog og samarbejde. Vi læser de stærke ord om mod på Dans mindeplade, hver gang vi går i synagogen eller har et ærinde i Det Jødiske Hus.

Vi kan være stolte over, at så mange bakkede op om vores kriseberedskab, og at modet til at opsøge synagogen og skolen umiddelbart efter angrebet ikke svigtede. Vi kan være stolte af, at vores vagtgruppe insisterer på fortsat at løse dens vigtige opgave, og at flere nye vagter er kommet til.

Det er blevet hverdag med massiv tilstedeværelse af politiet ved vores institutioner. Det kan føles voldsomt, men først og fremmest gør det os mere trygge. Og det er vi taknemlige for. Folketinget har bevilget et større beløb til yderligere sikring af vores institutioner, som løbende implementeres. Det er tanken, at bevogtningskonceptet revurderes, når den fysiske sikring er på plads.

Så vores sikkerhed har forståeligt fyldt meget. Uden sikkerhed kan vi ikke trygt opsøge vores institutioner og fortsætte vores jødiske liv. Men det er ikke mindre vigtigt, at vi husker vores jødiske identitet og værdier. Vigtigt at vi sætter fokus på, hvad det er, vi ønsker at udvikle. Ellers bliver vi reaktive. En stærk menighed handler ikke kun om at være en sikker menighed.

Derfor skal vi den kommende tid sætte fokus på at udvikle vores ungdomsarbejde, vores undervisningstilbud, vores ældreindsats, vores sociale indsats og flere andre vigtige områder. Den nye delegeretforsamling prioriterer disse områder meget højt, så det lover godt for udviklingen og indsatsen. Men det er ikke nok at fokusere på, hvad vi kan gøre for at udvikle vores fællesskab – vi bør også overveje om vi kan bidrage mere til det danske samfund. Som gruppe omtales vi ofte som den mest vellykkede integrationshistorie. Det danske samfund har store udfordringer i disse år med netop manglende integration og radikalisering. Måske kan vi bidrage mere på dette område.

Vi skal selvfølge være opmærksomme på, at vores succesfulde integrationshistorie ikke skæmmes af begrænsninger i vores religiøse rettigheder. Debatten om drengeomskæring fortsætter med uformindsket styrke. Det ændrer terrorangreb åbenbart ikke på. Det er vigtigt i denne situation at opbygge gode relationer og alliancer.

Så selvom det har været et barsk år, må vi ikke glemme, at mange ting går rigtig godt. Jødisk Kultur har trukket endnu flere til arrangementer i synagogen, i Det Jødiske Hus og til vores årlige festival, som i år bød på utrolig mange spændende koncerter og foredrag.

Vi er også i den utrolig privilegerede situation, at flere års målrettet indsats for at opnå fondsstøtte til den indvendige renovering af synagogen, har båret frugt. Den økonomiske støtte har nået et omfang, hvor det er muligt at igangsætte det omfattende renoveringsprojekt. Selve arbejdet vil gå i gang til næste år, men først efter et stort projekterings- og planlægningsarbejde.

Lad mig afslutte denne hilsen med at takke alle dem, der bidrager til vores fællesskab. Lad mig takke for samarbejdet i Repræsentantskabet, med Delegeretforsamlingen, rabbinatet og administrationen og alle de øvrige vigtige institutioner.

Og så er det også på sin plads at takke de mange mennesker, der tog del i familien Uzans og vores sorg og som støttede os, da vi havde allermest brug for det. De mange mennesker, der kom forbi og viste deres sympati med blomster og lys. Det gælder ikke kun politikerne og de mange repræsentanter for Københavns Kommune, men også vores mange samarbejdspartnere og helt almindelige mennesker, der ønskede at minde os om, at de jødiske danskere er en vigtig del af Danmark.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_row_inner][vc_column_inner][vc_single_image image=”2490″ img_size=”large” style=”vc_box_rounded”][vc_column_text]Yderligere information om Rosh Hashana, Det Jødiske Nytår kan findes her.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_separator][/vc_column][/vc_row]