Search
Close this search box.

Nye jødisk filmdage viser fem vidt forskellige film, der ikke før er vist i danske biografer.
Gloria Biograf, 7. og 8. december 

En hasidisk roadmovie, et retssalsdrama, en traumerejse, en musicalkomedie og en mørk kantorkomedie udgør programmet på Jødiske Filmdage 24.

Jødisk Kulturfestivals nye filmdage bringer lidt til enhver smag, alt fra en Cannesfilm til en let serieagtig komedie, og så handler to film endda om kantorer.

17:00: Åbningsreception

18:00: A Real Pain

20:00: No Name Restaurant med efterfølgende instruktør Q&A

15:00: Less Than Kosher

17:00: Between the Temples

19:30: The Goldman Case med indledende talk med Ulrik Gutkin og Casper Høyberg

A Real Pain – 7. december

Efter Davids og Benjis bedstemors død tager de to fætre afsted med en rejsegruppe for at opleve hendes gamle hjemland, Polen, før hun flygtede fra holocaust. Som børn var de to uadskillelige, men i voksenlivet er David blevet en struktureret familiefar, mens den neurotisk-maniske Benji stadig bor hjemme. Det bliver en slags pilgrimsrejse, der følger deres færd, hjemsøgt af Anden Verdenskrigs rædsler. Turen bringer gamle traumer op mellem de to fætre, hvis rødder strækker sig tilbage til deres bedstemors flugt fra Polen.

Hvorfor? En charmerende film om generationstraumerne fra holocaust bringer noget helt særligt til bordet. A Real Pain kan vende det skøre til det rørende i løbet af ingen tid.

År: 2024
Land: USA
Genre: Komedie/drama
Med danske undertekster.
Medvirkende: Jesse Eisenberg, Kieran Culkin
Instruktør: Jesse Eisenberg


Billetsalg her 

No Name Restaurant – 7. december

Alexandria, engang det største jødiske samfund i verden, mangler en tiende mand til minyan til pesach, ellers bliver synagogen lukket. Redningsmanden er den ultraortodokse jøde Ben fra Brooklyn, der netop er ankommet til Jerusalem. Desværre misser Ben sit fly og bliver smidt ud af sin bus midt i Sinaiørkenen. Hans og Alexandrias synagoges skæbne er nu i hænderne på den gnavne beduin Adel, der leder efter sin kamel. Men da Adels bil bryder sammen, må noget uventet ske, for at Ben kan nå frem til Alexandria i tide til pesach.

Hvorfor? Nogle gange opstiller en film en præmis, der virker så vanvittig, at man bare må se den. En roadmovie gennem Sinaiørkenen med en hasidisk (eller chasidisk) jøde og en sur beduin er en sådan præmis.

År: 2022
Land: Tyskland
Genre: Komedie
Med engelske undertekster.
Medvirkende: Luzer Twersky, Hitham Omari
Instruktør: Peter Keller og Stefan Sarazin

Billetsalg her 

Less Than Kosher – 8. december

Virkeligheden har ramt den selverklæret dårlige jøde Viv hårdt. Den 30-årige tidligere lovende sangerindes musikkarriere har svigtet, og hun bor nu i sin mors kælder. Livet tilbage med familien tvinger hende dog tilbage i synagogen, og pludselig bliver et kantorjob en uforudset mulighed, der åbner for nye musikalske retninger, en masse drama og en romantisk affære.

Hvorfor? Less Than Kosher tilbyder et afbræk i festivalen. Dens lette humor og gode musik gør den let at sluge, men også afhængighedsdannende.

År: 2023
Genre: Komedie/musical
Med engelske undertekster 
Land: Canada
Medvirkende: Shaina Silver-Baird, David Reale
Instruktør: Daniel Am Rosenberg

Billetsalg her 

The Goldman Case – 8. december

The Goldman Case følger retssagen mod den fyrige og kontroversielle, jødiske venstrefløjsrevolutionær Pierre Goldman i 1975 i Frankrig. Anklageskriftet lød på flere forbrydelser, men de groveste, to mord, nægtede Goldman sig skyldig i. Retssagen mod Goldman blev udråbt som århundredets retssag i Frankrig, da den afspejlede et 70’ernes Frankrig splittet af racekonflikter og politisk og ideologisk uenighed, samt et gammelt spøgelse, antisemitismen.

Hvorfor? The Goldman Case viser, hvor meget teatret i en retssal kan give genklang socialt, men også filmisk. En intens film båret af uforglemmelige skuespilpræstationer.

År: 2023
Land: Frankrig
Genre: Drama
Med engelske undertekster 
Medvirkende: Arieh Worthalter, Arthur Harari
Instruktør: Cédric Kahn

Billetsalg her

Between the Temples – 8. december

Efter sin kones pludselige død har kantoren Ben mistet evnen til at synge og bor nu hjemme hos sine mødre, der presser ham tilbage på datingmarkedet. Fra uventet kant dukker Bens tidligere musiklærer Carla op i synagogen og beder ham om at hjælpe hende med at forberede hendes bat mitzva. Ben nærer mistro til ideen, men accepterer alligevel. I mødet med Carlas umiddelbare væsen, udvikler det sig hurtigt til et unikt venskab, som måske ikke alle synes er kærkomment.

Hvorfor? Den mørke humor i Between the Temples er ekstremt forførende, og så handler det om det altid relevante emne: at finde håbet og troen igen, om det så er på Gud eller sig selv.  

År: 2024
Land: USA
Genre: Komedie
Med engelske undertekster 
Medvirkende: Jason Schwartzman, Carol Kane
Instruktør: Nathan Silver

Billetsalg her