Search
Close this search box.

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe ofrene i Israel?

Det Jødiske Samfund anbefaler, at man støtter gennem de organisationer, man kender og har tillid til. Vi har hørt om falske links med opfordringer til at støtte Israel, der cirkulerer på internettet.

I Danmark kan vi varmt anbefale disse tre projekter :

Wizo Danmark
Wizos nødhjælpsindsats vil gå ubeskåret til vores institutioner. Hver en krone tæller og kan gøre en forskel i livet for de sårbare kvinder og børn, der lider under denne konflikt. Donér i dag og lad os i fællesskab vise vores solidaritet med det israelske folk.
Donationer kan overføres via MobilePay på 67755 eller på konto: 4180-9027386.
Forside – WIZO Danmark
 
Keren Hayesod – Den Danske Israelindsamling

Hos Keren Hayesod arbejder Victims of Terror beredskabet på højtryk for at hjælpe ofrene akut med husly og psykologbistand. På den lange bane er der behov for flere bombeskjul og flere førstehjælps-kits.
Du kan hjælpe Israel og ofrene ved at donere på MobilePay nr. 35696 eller ved at kontakte din lokale Keren Hayesod kontakt direkte på telefon 3393 2466.
Danske Bank: Reg.nr. 9570, kontonr. 13227950
ddi-indsamling.dk

Støt flygtninge fra det sydlige Israel

En gruppe i Det Jødiske Samfund har startet en indsamling til fordel for beboere fra det sydlige Israel på flugt for terror og raketter. 
Tusindvis af familier og ofre i nærheden af Gaza er nu flyttet til midlertidige boliger og shelters, og de har brug for hjælp til tøj, mad, udstyr og medicin. Donationer går til Eschar Ezra fra landsbyen Eshkol nær Gaza som er ansvarlige for at organisere donationer af mad, varer og penge og fordele dem til de civile i nød.

Støt via MobilePay: 373697.