I forbindelse med et ønske om at den jødiske menigheds arkiver skulle bevares for fremtiden har historikeren Bent Blüdnikow og jeg arbejdet os igennem de mange forskellige ting der var opbevaret i kælderen ved synagogen. Under vort arbejde finder vi en lille papæske hvori der blandt andet findes en sko, nærmest lignende en sandal med nogle forbundne læderremme. Min umiddelbare reaktion var, at hvis andre havde set denne ”sko”, var den gået tabt. Jeg vidste dog, at denne æske indeholdt hemmeligheden bag en ceremoni som tager udgangspunkt i den bibelske litteratur. I 5. Mosebog kapitel 25. står der: ” Når brødre bor sammen, og den ene af dem dør barnløs, så må den afdødes hustru ikke gifte sig med en fremmed mand uden for familien; hendes svoger skal komme sammen med hende og gifte sig med hende og derved opfylde en svogers ligt over for hende. Den førstefødte, som hun føder, skal opretholde den afdødes brors navn, så at hans navn ikke udslettes fra Israel”.

Et svogerægteskab havde altså betydning for ideen om at bevare afdødes navn, men det var også en nødvendighed for enken. Gentagne gange i Torahen angives det, at samfundet har en særlig forpligtelse overfor enker og faderløse. Hvordan skulle denne kvinde kunne eksistere, uden at der var nogen der kunne tage sig af hende efter hendes mands død? Svogerægteskabet garanterede denne kvinde, en ny familie, en ny status og økonomisk sikkerhed. Det tætteste vi kommer i den bibelske litteratur på et svogerægteskab, finder vi i historien om en af Kong Davids efterkommere, Tamar. Efter at Juda havde mistet sine to ældste sønner som havde været gift med Tamar, forbød han den tredje søn at gifte sig med hende.  I den tro at Tamar var en prostitueret, var han sammen med hende og samværet bragte to børn til verden.

I fortsættelse af den for oven citerede tekst tales der nu om en situation hvor svogeren ikke ønsker at gifte sig med svigerinden: ”så skal svigerinden gå op til porten, til de ældste, og sige: Min svoger har nægtet at opretholde sin brors navn i Israel, han vil ikke opfylde en svogers forpligtelse mod mig”. Hun skulle nu tage svogerens sko af, spytte foran ham og sige: ” Sådan skal der gøres med den mand, der ikke vil opbygge sin brors hus”. Herefter var hun ”sat” fri og kunne gifte sig med enhver anden mand og svogeren skulle nu fremover betegnes som ”Huset med ham, hvis sko er taget af”

Den sandal, som vi fandt i kælderen, var blevet brugt til denne ceremoni. I æsken fandt vi breve fra forskellige rabbinere fra udlandet der takkede den dansk jødiske menighed for at man havde udlånt sandalen til at effektuere det omtalte ritual.

Således som det gælder for alle de regler som er foreskrevet i Torahen, er selve ritualet beskrevet meget nøjagtigt i Talmud – Den mundtlige Lære. Det stod rabbinerne klart at selve svogerægteskabet var meget vanskeligt at gennemføre. Dels var der tidligt i jødedommen forbud mod flerkoneri, dels mente man, at et ægteskab kun kunne finde sted, hvis der var et ønske fra begge parter om at finde sammen. Derfor har man i den europæiske tradition altid foretrukket at ritualet med skoen skulle finde sted frem for svogerægteskabet.  Vi har forsøgt at få sandalen nærmere dateret, men eksperter har fortalt os, at lige præcis sko og læder er meget vanskelige nøjagtigt at tidsbestemme, men man mener at den er fra slutningen af det 17. århundrede. Der er ingen af de nulevende danske rabbinere der har oplevet ritualet udført i Danmark.

I staten Israel har man forbudt svogerægteskab, men kræver til gengæld, at svogeren skal deltage i ”skoceremonien”. Ja, faktisk er det sådan, at i de tilfælde hvor svogeren ikke er villig til at deltage, har man mulighed for at tiltale ham for pligtforsømmelse og hvis nødvendigt sætte ham i fængsel, indtil han er parat til at give svigerinden sin ægteskabelige frihed.

Det at tage en sko af, skulle symbolisere døden, nu var der intet tilbage fra den afdøde. Spytningen var naturligvis et symbol på en form for væmmelse over at svogeren ikke ville følge de bibelske forordninger.

Når vi i vor tid læser eller hører om ritualer som forefindes i de forskellige konfessioner, er det vigtigt at forstå, at disse ceremonier er opstået under helt andre historiske omstændigheder. Jeg synes, det er vigtigt at se på det oprindelige grundlag for bestemmelsen.  Dengang var der behov for at sikre kvinders ret til en plads i samfundet, en ordentligt status og en økonomisk sikkerhed. Det er såmænd ikke så mange generationer siden, at vi i Danmark baserede kvinders tilværelse på manden.

Bent B              Bent L