Search
Close this search box.

Så er der lidt nyt dansk-jødisk indhold, hvis du lytter til podcast.
Historikeren Simon Ankjærgaard, der i 2023 udgav en stor bog om oktober 1943, har lavet en flot og velproduceret podcast om redningen af de bulgarske jøder under Anden Verdenskrig. 
Redningen af de bulgarske jøder har flere lighedspunkter med den delvise redning af de danske jøder i oktober 1943 – men er væsentligt mindre kendt.
Simon Ankjærgaard har bl.a. været i Sofia og lede i arkiverne, og podcasten Udenfor nazisternes rækkevidde er tilgængelig nu.

Bent og Bent (Lexner og Blüdnikow) har i en årrække serveret dansk jødiske mysterier i deres podcast, og i foråret blev der lagt tre nye episoder op – bla om danske jøder, de kæmpede under fremmed flag under krigen og jødiske læger. Søg på Jødiske mysterier i danmarkshistorien-

Desuden er der to nye serier på vej fra museet: Bag Glasset om nogle af museets mest ikoniske og skjulte skatte. Og Noget at Tale Om, hvor der vil være fokus på dansk jødisk historie og kultur i et internationalt perspektiv.

Læs mere her – eller søg, der hvor du plejer at høre podcasts