Search
Close this search box.

[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]Som det har været omtalt i flere medier, har der været flere antisemitske hændelser i forbindelse med årsdagen for Krystalnatten, den 9. november.
Lørdag nat blev 84 gravsten på den jødiske del af Østre Kirkegård i Randers overmalet med grøn graffiti, og enkelte gravsten var også blevet væltet. I Silkeborg blev der sat en gul davidsstjerne mage til den, der blev brugt i Nazityskland, på postkassen hos en dansk-jødisk familie. En familie i Aarhus har oplevet noget lignende. Der er flere episoder. Flere steder i Sverige er de samme klistermærker sat på synagoger.

“At det sker lige præcis på årsdagen for Krystalnatten, er bevis på, at det tænkesæt, der førte til holocaust, eksisterer i 2019. Og at der er mennesker, som er parat til at gå til ekstremer for at føre denne menneskefjendske ideologi ud i livet. Det skal ses i denne historiske kontekst, og må derfor tages meget alvorligt, også selvom der heldigvis ikke er mennesker, der er kommet til skade,” udtaler formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein.

“Vi er i sagens natur stærkt berørte. Vi tager hånd om de familier, der er berørt, og vi kommer ikke til at dukke os!” tilføjer han.

Det Jødiske Samfund har netop afsluttet rapporten over antisemitiske hændelser i 2018. Og rapporten viser, at der både er blevet flere og mere grove antisemitiske hændelser. Der er registreret 45 tilfælde i 2018 mod 30 i 2017.

“Det er toppen af isbjerget, da der er et stort mørketal, som Rigspolitiet også netop har været inde på i deres opgørelse over hadforbrydelser. Og det omfatter ikke ytringer på internet,som er meget omfattende. Alle hadforbrydelser er alvorlige. Men jøderne er under et særligt stort pres, fordi vi er et relativt lille samfund og fordi vi er presset for flere sider, “siger Henri Goldstein, der understreger, at vi møder massiv støtte fra det danske civilsamfund og myndighederne.

“Vi er taknemmelige for den indsats politi og forsvar gør for vores sikkerhed, og har fuld tiltro til, at politiet behandler sagen med den nødvendige alvor. Det er et meget lille mindretal af danskere, der har den slags holdninger, men den aktuelle stigning viser i antisemitiske hændelser viser, at der fortsat er brug for en indsats med oplysning og information om antisemitismens konsekvenser, som netop Krystalnatten burde være en markering af, “slutter Henrik Goldstein.

Alle henvendelser i den forbindelse bedres rettes til kommunikationsansvarlig Michael Rachlin, mra@mosaiske.dk, 4061 9192.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_row_inner][vc_column_inner][vc_single_image image=”7789″ img_size=”full” style=”vc_box_rounded”][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_separator][/vc_column][/vc_row]