Kære medlem

Som nyvalgt næstformand (og vist nok den første kvindelige af slagsen i vores jødiske samfunds historie) vil jeg tage et kort øjeblik af din tid til at introducere mig selv.

Jeg er mor til Mira på 19 og Joshua på 13, og samlevende med Carsten, som er skønlitterær forfatter. Jeg er vokset op i et sekulært hjem. Så længe jeg kan huske, har jeg vidst, at jeg ville leve et jødisk liv. Det jødiske indhold har dog varieret over tid.

Min uddannelsesmæssige baggrund er som ph.d. i religionssociologi. Siden 2002 har jeg været ekstern rådgiver for større virksomheder og organisationer, hvor jeg især har hjulpet med strategi og digital udvikling. Halvdelen af mit arbejdsliv har jeg siddet i ledelsen for de rådgivningsvirksomheder, jeg har været ansat i. Jeg har derfor bred erfaring med ledelse, virksomhedsdrift og strategi- og organisationsudvikling, og dyb indsigt i mennesker og tro.

Da jeg blev valgt ind i RS i sensommeren 2019 var det ikke tydeligt for mig, hvad opgaven reelt var. Det er sidenhen blevet mere end tydeligt!

Opgaven er at skabe robusthed

De fleste af os har over de seneste måneder oplevet hvor stor en betydning, samfundsmæssige rammer og fællesskab har for vores trivsel. Vi har savnet de mennesker, der normalt befolker vores hverdag. Vores rutiner er blevet brudt, og for mange af os bliver verden aldrig helt den samme. Vores DJS har kalibreret fra en fysisk verden til en digital og med imponerende kreativitet rakt ud til medlemmerne med torsdags-talks, online shiur, medlemstræf og meget mere. Vi har så meget at byde på. Og det skal vi fortsætte med.

Det jødiske liv er socialt robust som følge af alle de aktiviteter, der foregår i og omkring DJS. Utroligt mange dedikerede mennesker er med-skabere af jødisk liv, uanset om det er gennem sport, kultur, religion, skole eller hyggeligt selskab.

Imidlertid har det vist sig, at vi som jødisk samfund står på et særdeles sårbart økonomisk fundament.

Vi er ikke noget uden samværet og aktiviteterne, men når det økonomiske fundament vakler, så vakler også vores evne til at agere fælles som samfund.

For mig handler robusthed derfor om fire ting

1. at vi styrker medlems-organisationen som et omdrejningspunkt for en levende og mangfoldig jødisk kultur og religion, så værdien af medlemskabet bliver tydeligere for flere, så de, der kunne være medlem, men som vælger at stå uden for, kan se og mærke, hvad de kunne få del i, hvis de meldte sig ind
2. at vi fortsat varetager jødiske interesser i det danske samfund, så vi har de bedst mulige vilkår i det danske samfund for at udleve et jødisk liv på den lange bane
3. at vi får en moderne driftsorganisation. Det handler om at optimere arbejdsgange, og desværre også spare, hvor vi kan
4. at vi får tilstrækkeligt med penge i kassen, til at vi kan genopbygge og geninvestere

Ingen af de fire ting er lette. Temaerne er heller ikke nye. Mange har beskæftiget sig med helt de samme forhold inden for rammerne af DJS. Men vi står desværre et andet sted, end vi har gjort tidligere. Der er utroligt få penge tilbage i kassen, og derfor har vi ikke noget andet valg end at tage godt fat om nældernes rod. Det kommer til at gøre ondt. Ingen kan gøre det alene. Ingen har det endegyldige svar på, hvordan vi gør.

Jeg er personligt dybt ydmyg over opgavens karakter. Som menneske sætter jeg barren højt. Jeg har en dyb overbevisning om, at hvis vi sætter barren højt, så hopper vi langt højere, end vi troede var muligt. Måske ikke helt op over barren. Men meget højere end, hvis vi havde sat barren ”realistisk” og derfor lavere.

Kære medlem. Det er mit håb, at du og vi sammen er med til at hoppe så højt, det overhovedet kan lade sig gøre. For alle dine unge mennesker, og for min Joshua og min Mira, som skal bære vores 350-årige dansk-jødiske samfund videre.

Venlig hilsen

 

Ina Rosen

Næstformand og repræsentant med ansvar for økonomi.