
Ina Rosen er blevet valgt til ny forperson for Det Jødiske Samfund.
Hun afløser Henri Goldstein, der trådte tilbage i november efter næsten seks år på posten, mens Jeppe Lilholt har været konstitueret formand i den mellemliggende periode.
Ina Rosen, der tidligere har været næstformand, har en ph.d. i religionssociologi og har i mere end 20 år arbejdet med strategi, kommunikation og udvikling i større virksomheder og organisationer.
Ina Rosen er den første kvindelige forperson i Det Jødiske Samfunds 340 år lange historie.
Det Jødiske Samfund står både overfor positive og negative udfordringer. Efter 7. oktober 2023 har vi observeret antisemitisme på et uhørt højt niveau. Men det giver anledning til håb og optimisme, at vi har flere medlemmer, flere aktiviteter – og ikke mindst en ungdomsbevægelse, der er mere aktiv end nogensinde.
”Det er virkeligt glædeligt, at der er flere og flere, som deltager i jødisk liv og gør det på deres egne betingelser. Vi skal blive ved med at udvikle en kultur med plads til forskellighed, samtidig med at vi beskytter den religiøse kerne, der garanterer en kontinuitet og rammerne for vores liv fra vugge til grav,” siger hun.
Hun understreger, at der er en bred politisk opbakning til Det Jødiske Samfund, som senest kom til udtryk ved, at samtlige Folketingets partier bakkede op om handlingsplanen mod antisemitisme.
”Den politiske opbakning, som Det Jødiske Samfund oplever i Danmark, er langt fra en selvfølge, hvis vi sammenligner med mange andre lande. Det er vi meget taknemmelige for, og det giver håb om, at 400 års jødisk liv i Danmark ikke blot bliver set som en vigtig del af dansk historie, men også som en levende del af Danmark i fremtiden,” siger den nyvalgte forperson.
For yderligere oplysninger, kontakt kommunikationsansvarlig
Michael Rachlin: mra@mosaiske.dk
Det Jødiske Samfund – tidligere Mosaiske Trossamfund – er et bredt kulturelt og religiøst fællesskab for danske jøder. Vi repræsenterer danske jøder i politiske spørgsmål som fx religionsfrihed, sikkerhed og bekæmpelse af antisemitisme.
Ina Rosen – foto: Michael Rachlin. Det Jødiske Samfund
Ina Rosen appointed new Chair of the Jewish Community in Denmark
Ina Rosen has been elected as the new Chair of the Jewish Community in Denmark (Det Jødiske Samfund).
She succeeds Henri Goldstein, who stepped down in November after nearly six years in the role. In the interim, Jeppe Lilholt has served as acting chair.
Previously vice-chair, Ina Rosen holds a PhD in the sociology of religion and has worked for more than 20 years in strategy, communications, and development in large companies and organizations.
She is the first woman ever to chair the Jewish Community in its 340-year history.
The Jewish Community currently faces both positive developments and serious challenges. Since 7 October 2023, antisemitism has reached an unprecedented level. At the same time, there is room for hope and optimism: the community is growing, activities are increasing — and the youth movement is more active than ever.
“It is truly heartening to see more and more people taking part in Jewish life on their own terms. We must continue to nurture a culture that allows for diversity, while also protecting the religious core that ensures continuity and provides the framework for our lives from cradle to grave,” she says.
She emphasizes the broad political support for the Jewish Community, most recently demonstrated by the unanimous backing of the national action plan against antisemitism by all parties in the Danish Parliament.
“The political support we experience in Denmark is by no means a given when we look at many other countries. We are deeply grateful for it, and it gives us hope that 400 years of Jewish life in Denmark will not only be recognised as an important part of Danish history — but also as a living part of Denmark’s future,” says the newly elected Chair.
For further information, please contact Head of Communications, Michael Rachlin: mra@mosaiske.dk, +45 40619192
Det Jødiske Samfund formerly known as the Mosaiske Troessamfund – is a broad cultural and religious community for Danish Jews. We represent Danish Jews in political matters such as religious freedom, security, and the fight against antisemitism